Lektor til Danske Professionshøjskoler: Hvorfor lytter I ikke til kritikken af kompetencemålstyringen?

Kritikken af kompetencemålsstyringen, som pædagoger, studerende, undervisere og forskere har formuleret, synes at være gået hen over hovedet på Danske Professionshøjskoler, skriver Carsten Pedersen.

Placeholder image
Danske Professionshøjskoler ønsker angiveligt ikke en uddannelse med egentlige fag og fagområder, som mange pædagoger, studerende, undervisere og forskere ellers har efterspurgt, skriver Carsten Pedersen. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske Professionshøjskoler udsendte den 5. maj 2021 et materiale til alle ansatte ved pædagoguddannelsen i Danmark. Materialet indeholder Danske Professionshøjskolers bud på, hvad der bør forandres i pædagoguddannelsen.

Det fremgår af materialet, at det skal læses som et "input til de kommende politiske forhandlinger om en ambitiøs pædagoguddannelse".

Det er både udarbejdet i lyset af, at pædagoguddannelsen er i gang med at blive evalueret og angiveligt står over for at skulle reformeres, men også i lyset af de mange kritikpunkter, der er blevet rejst af den nuværende uddannelse i den offentlige debat. 

Hvorfor ønsker hverken Danske Professionshøjskoler eller Uddannelses- og Forskningsministeriet at forholde sig til kompetencemålsstyringens ellers veldokumenterede faglige skyggesider og den overfladiske fluebenstjekkende målstyringskultur, som den har ført med sig?

Carsten Pedersen, lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Kritikken er ifølge Danske Professionshøjskoler blandt andet gået på "manglende sammenhæng, et lavt timetal, for lidt vejledning og feedback (…) et uskarpt fokus på pædagogfagligheden, for meget teori (…) et lavt fagligt niveau (…) et uudnyttet praktikrum etcetera".

Kritikken af kompetencemålsstyringen og den heraf afledte mangel på egentlige fag eller fagområder i pædagoguddannelsen, som en lang række pædagoger, studerende, undervisere og forskere har formuleret i løbet af det seneste års tid, synes således at være gået hen over hovedet på Danske Professionshøjskoler. 

Fag og fagområder er glemt
Senest er denne kritik blevet sammenfattet i et åbent brev fra 300 undervisere og forskere til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som dog endnu ikke har fundet lejlighed til at svare. 

Hovedbudskabet i brevet til ministeren er, at der eksisterer tre basale udfordringer i den nuværende pædagoguddannelse: Kompetencemålsstyringen, fraværet af fag og graden af central regulering.

Det er desværre uklart, hvordan Danske Professionshøjskoler forholder sig til disse tre udfordringer. Fraværet af fag nævnes ikke med et ord i Danske Professionshøjskolers materiale. Materialet indeholder godt nok rigtig mange formuleringer, der indikerer et ønske om at styrke fagligheden i pædagoguddannelsen. 

Der ønskes en styrkelse af den "pædagogfaglige dannelse", den "professionsfaglige progression", de studerendes oplevelse af "faglige udfordringer," de "studiefaglige fællesskaber" og af den "professionelle pædagogfaglighed". Der er således ingen tvivl om, at Danske Professionshøjskoler på mange måder er bekymret for fagligheden i pædagoguddannelsen.

Men Danske Professionshøjskoler ønsker angiveligt ikke en uddannelse med egentlige fag og fagområder, som mange pædagoger, studerende, undervisere og forskere ellers har efterspurgt. 

Giv os en god forklaring 
Tværtimod foreslår Danske Professionshøjskoler kompetencemålsstænkningen videreført i en forenklet udgave:

"En bekendtgørelse med få, centrale kompetencemål og et reduceret antal videns- og færdighedsmål skal sætte rammerne for pædagoguddannelsen," lyder det i materialet. 

Lignende formuleringer kan også genfindes i én af Uddannelses- og Forskningsministeriets evalueringsrapporter, hvor der ligeledes lægges op til "at se samlet på kompetencemålenes antal og udformning".

Mit spørgsmål er nu: Hvorfor ønsker hverken Danske Professionshøjskoler eller Uddannelses- og Forskningsministeriet at forholde sig til kompetencemålsstyringens ellers veldokumenterede faglige skyggesider og den overfladiske fluebenstjekkende målstyringskultur, som den har ført med sig?

Vi, som underviser på pædagoguddannelsen, har siden 2014 været sat på en mission impossible med at skabe betingelser for faglig fordybelse, progression og praksisnærhed i en målfokuseret, fragmenteret og underfinansieret uddannelse.

Jeg synes, at vi fortjener, at både Danske Professionshøjskoler og Uddannelses- og Forskningsministeriet fremkommer med et begrundet svar på spørgsmålet om, hvorfor fortidens mantra om kompetencemålsstyring er et relevant nutidigt svar på, hvordan vi udvikler en pædagoguddannelse med faglig rygrad.

Læs også

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Kulturminister og kirkeminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser