Pædagog: Selvfølgelig er dagtilbud vigtige for børn - det indlemmer dem i fællesskabet

Så mon hjemmepasserne vil læse ovenstående og overveje, om de vil prioritere en - ifølge professor emeritus Stig Broström i Weekendavisen - delvist forældet tilknytningsteori baseret på observationer fra britiske børnehjem i 1950erne, hvor børnene rigtignok blev utrygge og hysteriske grundet manglende primære omsorgspersoner.

Broström taler om dagtilbuddets givende fællesskaber. Det er hér kvalificerede dagtilbud tilbyder børn noget, som familier aldrig aldrig kan tilbyde: Følelsen af at være del af en sammenhæng, som er større end familiens mikroenhed.

For at kunne fungere i et fællesskab, skal vi kunne se og høre og anerkende hinanden. Du får ikke denne evne ved alene at blive passet af mor og far.

Det handler om os

Nyere pædagogisk litteratur, som er repræsenteret af professor Gert Biesta, opsummerer den pædagogiske opgave med begreberne kvalificering, socialisering og subjektivering.

Kvalificeringen handler om at sikre barnet grundlæggende viden og færdigheder. Socialiseringen handler om at lære barnet at orientere sig mod og blive del af et fællesskab og forstå dets kultur. Subjektiveringen handler om at stimulere barnets udvikling mod individualisering og selvstændiggørelse, så barnet kan udfolde og udtrykke sig frit (bemærk rækkefølgen).

Dagtilbuddets og folkeskolens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har travlt som aldrig før. Men måske bør PPR ikke på fragmentarisk vis støtte enkelte børns trivsel og udvikling? Måske bør vi hæve blikket? Gør du noget godt for fællesskabet, gør du også noget godt for den enkelte i fællesskabet.  

Vi har akut mangel på uddannet pædagogisk personale. Man kunne ymte noget om udbud og efterspørgsel, idet udbydere af eftertragtet arbejdskraft kan hæve prisen. Blot endnu ikke rigtig medlemmerne hos BUPL, FOA og LFS, hvor fortællingen synes at dreje sig om det stakkels pædagogiske personale med ringe løn og usle vilkår.

Vi er tilbage ved fortællingen om, hvor meningsfuldt det er at sidde i rundkreds med børnene på Mariehønestuen og se, at de undres og ytrer sig. At de dannes og vender sig mod verden

Line Rosenvinge
Kunstpædagog

Herved bidrager organisationerne ikke just til at bestyrke medlemmernes faglige stolthed og professionelle selvværd. De øger heller ikke ansøgertallet til pædagoguddannelsen, der som bekendt er i frit fald, på nær i Holbæk.

Hurra?

Vi kan tage ja-hatten på og i stedet tale om den solstrålehistorie, som ligger og putter sig i pædagogisk praksis.

Nu er vi tilbage på gulvet. Vi er tilbage ved fortællingen om, hvor meningsfuldt det er at sidde i rundkreds med børnene på Mariehønestuen og se, at de undres og ytrer sig. At de dannes og vender sig mod verden.

Jeg har i al fald erfaret, at det kan være mere magisk at formidle kunst og kultur til tyve nysgerrige rollinger, end det er at nå ud til tusindvis til tider tykhudede og fortravlede voksne.