Debat

Pædagog: Selvfølgelig er dagtilbud vigtige for børn - det indlemmer dem i fællesskabet

Danske daginstitutioner tilbyder småbørn noget, som familier aldrig kan tilbyde: nemlig fællesskab. Det daglige møde med andre børn og pædagoger gør dem til små samfundsborgere, skriver Line Rosenvinge. 

Danske dagtilbud danner børnene og lærer dem at vende sig mod verden, skriver Line Rosenvinge. 
Danske dagtilbud danner børnene og lærer dem at vende sig mod verden, skriver Line Rosenvinge. Foto: colourbox.com
Line Rosenvinge
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Grelt står det til med de kære små, følger man i den offentlige debat. Dagtilbud er ikke for børn? Det er ikke attraktivt at arbejde med børn? Forældre, forskere, politikere. Alle er bekymrede.  

Men danske dagtilbud fordrer fornemmelse for demokrati, samfundssind og medborgerskab. Derfor er jeg slemt nervøs for den omsiggribende hjemmepasningskultur og institutionsaversion.

Vi skylder børnene at være sammen med andre børn. Også fra de er helt små

Line Rosenvinge
Kunstpædagog

Udbredelsen af denne praksis giver generationer af individualister, som ikke evner, orker og lyster fællesskabet. Vi skylder børnene at være sammen med andre børn. Også fra de er helt små.

Vi skylder også børnene, at de bliver mødt af voksne med pædagogiske ambitioner. I øvrigt kan jeg hilse og sige, at det er ret fedt, at være sådan én.

For engang var jeg – det tør jeg godt sige – agtet kulturaktør, der begik sig på bonede gulve både herhjemme og ude i verden. Men intet kan sammenlignes med at sidde i rundkreds med tyve børn og have en samtale om ting, der virkelig betyder noget. Kunst for eksempel. 

Dig og mig sammen om noget

Som kunstpædagog har jeg de seneste par år været på over tyve forskellige stuer i syv forskellige dagtilbud. Det er mit indtryk, at cirka halvdelen lykkes med at skabe tidssvarende trivsel, udvikling, leg, læring og dannelse. Jeg håber, at den anden halvdel – når der skaffes og fastholdes fagprofessionelt personale – også kommer i mål. For det skal de.

Nok er Danmark det land i verden, hvor børn tilbringer mest tid i statslige dagtilbud. Men vi er mig bekendt også det land, hvor kravene til disse dagtilbud er mest omfattende, velbeskrevne og kvalitetssikrede.

Tjek blot dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan. Det er lige til at få kvababbelser over, hvor meget dagtilbudspersonale skal levere. Kvalitetssikringen effektueres i knap halvdelen af landets kommuner med Socialstyrelsens værktøj TOPI, Tidlig opsporing og indsats, samt Hjerne&Hjerte, der er udviklet af Rambøll Management Consulting A/S.

Dagtilbudspersonale er altså bemyndiget og forpligtet til systematisk at vurdere børns trivsel og udvikling og justere pædagogiske tiltag derefter.  

Læs også

Så mon hjemmepasserne vil læse ovenstående og overveje, om de vil prioritere en - ifølge professor emeritus Stig Broström i Weekendavisen - delvist forældet tilknytningsteori baseret på observationer fra britiske børnehjem i 1950erne, hvor børnene rigtignok blev utrygge og hysteriske grundet manglende primære omsorgspersoner.

Broström taler om dagtilbuddets givende fællesskaber. Det er hér kvalificerede dagtilbud tilbyder børn noget, som familier aldrig aldrig kan tilbyde: Følelsen af at være del af en sammenhæng, som er større end familiens mikroenhed.

For at kunne fungere i et fællesskab, skal vi kunne se og høre og anerkende hinanden. Du får ikke denne evne ved alene at blive passet af mor og far.

Det handler om os

Nyere pædagogisk litteratur, som er repræsenteret af professor Gert Biesta, opsummerer den pædagogiske opgave med begreberne kvalificering, socialisering og subjektivering.

Læs også


Kvalificeringen handler om at sikre barnet grundlæggende viden og færdigheder. Socialiseringen handler om at lære barnet at orientere sig mod og blive del af et fællesskab og forstå dets kultur. Subjektiveringen handler om at stimulere barnets udvikling mod individualisering og selvstændiggørelse, så barnet kan udfolde og udtrykke sig frit (bemærk rækkefølgen).

Dagtilbuddets og folkeskolens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har travlt som aldrig før. Men måske bør PPR ikke på fragmentarisk vis støtte enkelte børns trivsel og udvikling? Måske bør vi hæve blikket? Gør du noget godt for fællesskabet, gør du også noget godt for den enkelte i fællesskabet.  

Vi har akut mangel på uddannet pædagogisk personale. Man kunne ymte noget om udbud og efterspørgsel, idet udbydere af eftertragtet arbejdskraft kan hæve prisen. Blot endnu ikke rigtig medlemmerne hos BUPL, FOA og LFS, hvor fortællingen synes at dreje sig om det stakkels pædagogiske personale med ringe løn og usle vilkår.

Vi er tilbage ved fortællingen om, hvor meningsfuldt det er at sidde i rundkreds med børnene på Mariehønestuen og se, at de undres og ytrer sig. At de dannes og vender sig mod verden

Line Rosenvinge
Kunstpædagog

Herved bidrager organisationerne ikke just til at bestyrke medlemmernes faglige stolthed og professionelle selvværd. De øger heller ikke ansøgertallet til pædagoguddannelsen, der som bekendt er i frit fald, på nær i Holbæk.

Hurra?

Vi kan tage ja-hatten på og i stedet tale om den solstrålehistorie, som ligger og putter sig i pædagogisk praksis.

Nu er vi tilbage på gulvet. Vi er tilbage ved fortællingen om, hvor meningsfuldt det er at sidde i rundkreds med børnene på Mariehønestuen og se, at de undres og ytrer sig. At de dannes og vender sig mod verden.

Jeg har i al fald erfaret, at det kan være mere magisk at formidle kunst og kultur til tyve nysgerrige rollinger, end det er at nå ud til tusindvis til tider tykhudede og fortravlede voksne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker og kunstpædagog
mag.art. i kunsthistorie (Aarhus Uni.)

0:000:00