Socialrådgiverforening: Politikerne har skænket os en krævende gave med Barnets Lov

For nylig beskrev en socialrådgiver, der er leder af en kommunal familieafdeling, Barnets Lov med disse ord: 'En krævende gave'.

Krævende, fordi loven lægger op til omfattende forandringer af den måde, kommunerne, og særligt socialrådgiverne, arbejder med børn i mistrivsel, udsatte familier og børn med handicap på. Men af samme grund også en gave, der giver kommunerne frihed til at tilpasse arbejdet efter børnene og familiernes behov.

Træerne gror ikke ind i himlen, og loven løser ikke alle problemer.

Der er masser af udfordringer, som loven ikke løser. Det må bare ikke skygge for de løsninger, loven faktisk giver os.

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

Men i vores, socialrådgivernes, perspektiv er den et stort fremskridt med både konkrete forbedringer og formuleringer, der sætter en mere tydelig retning for kommunernes arbejde end tidligere.

Tidlig indsats og fleksibilitet

Loven giver bedre muligheder for at handle hurtigt, når et barn har udfordringer. Kravet om en omfattende og tidskrævende udredning i alle sager er erstattet af et krav om en hurtig screening.

Det retter fokus mod en hurtig og tidlig indsats, som i mange tilfælde kan være nok til at afhjælpe problemet og forhindre, at det vokser. Det kan for eksempel være en familiebehandler, der over nogle måneder hjælper forældrene til et barn med ADHD med at strukturere hverdagen og rumme barnets følelser og reaktioner.

Komplekse sager kræver fortsat en større undersøgelse, men også her vil det ofte være gavnligt at sætte hurtigt ind med støtte sideløbende med undersøgelsen.

Samtidig håber jeg, at den større fleksibilitet i arbejdet, som screeningen giver, kan frigive tid til de komplekse sager.

Loven giver nye løsninger

Derudover sætter loven hensynet til barnet og barnets egen stemme højest.

Det betyder ikke, at andre hensyn ikke spiller en rolle, men barnets trivsel skal altid være omdrejningspunktet for arbejdet, og barnets ret til inddragelse er skrevet tydeligt frem i loven. Det gælder også børn med handicap, der nu klart og tydeligt omfattes af samme rettigheder som børn med sociale udfordringer.

Samtidig skal vi sikre barnet kontinuitet i opvæksten ved blandt andet at lade to socialrådgivere deltage i komplekse sager og i tilsynsbesøg hos anbragte børn. Det mindsker risikoen for, at barnet skal lære en helt ny voksen at kende, hvis den primære socialrådgiver for eksempel får nyt job.

Der er masser af udfordringer, som loven ikke løser. Herunder for mange ikke-uddannede voksne på anbringelsessteder, mangel på plejefamilier og generelle nedskæringer på socialområdet på grund af kommunernes pressede økonomi. Det må bare ikke skygge for de løsninger, loven faktisk giver os.

Nu er det op til kommunerne at sikre, at lovens gode intentioner udmøntes i praksis.