23. marts 2022 kl. 08.00Ministersvar
Sundheds- og Ældreudvalget spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, om kommentar til henvendelsen af 3/2-22 fra Dansk Industri og Bryggeriforeningen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 34, Spørgsmål 7
Vil ministeren kommentere henvendelsen af . februar 2022 fra Dansk Industri og Bryggeriforeningen, jf. B 34 - bilag 2.
Svar fra onsdag den 23. marts 2022
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3. februar 2022 fra Dansk Industri og Bryggeriforeningen, jf. B 34 - bilag 2.” Svar:
Jeg er enig i, at det er afgørende at sikre en effektiv håndhævelse af aldersgrænserne, så mindreårige ikke har mulighed for at købe tobak, alkohol m.v. Regeringen vil derfor også se nærmere på at styrke håndhævelsen af reglerne på området. Det er dog sælgers forpligtigelse at sikre, at der ikke gennemføres salg til børn eller unge, som ikke opfylder de relevante aldersgrænser for køb af disse produkter.
I forhold til den elektroniske aldersverificering, som foreslås i beslutningsforslaget, er der imidlertid en række forhold som gør, at den formentlig ikke får den tilsigtede effekt. Jeg kan i den forbindelse henvise til de omgåelsesmuligheder, som nævnes i mit svar på SUU B 34 spm. 3.
Samtidig kan den foreslåede elektroniske aldersverificering skævvride, hvor byrden placeres i forhold til, hvor det lovgivningsmæssige ansvar er placeret. Erhvervsministeriet vurderer, at ordningen vil kræve, at forretningerne videregiver betalingsoplysninger til aldersverifikationssystemet samt til kundens pengeinstitut. Dette vil kræve en ændring i lov om betalinger, såfremt der er tale om videregivelse af betalingsoplysninger fra forretningerne til aldersverifikationssystemet og pengeinstitutterne.
Ordningen vil derudover kræve, at der tilvejebringes en konkret hjemmel i relevant lovgivning, der pålægger kortudstederne (pengeinstitutter mv.) at dele oplysninger om kundens alder til hhv. systemet (Nets) og forretningen. På den måde vil byrden forbundet med at overholde aldersbegrænsningerne blive rykket fra detailbranchen, som tjener på salget, til pengeinstitutterne.
Krav om videregivelse af både personoplysninger og betalingsoplysninger vil således være forholdsvis vidtgående – også i lyset af omgåelsesmulighederne, der fortsat vil være med ordningen, jf. ovenstående.
Såfremt den forslåede elektroniske aldersverificering implementeres vil den endvidere ikke sikre mod ubehagelige situationer for kassemedarbejderen. Dels fordi der grundet omgåelsesmulighederne fortsat vil være behov for at spørge om billede-ID, dels fordi en eventuel afvisning af kortet ved betalingen formentlig vil føre til vrede fra kunder, selvom kassemedarbejderen blot udfører sit arbejde.
Jeg kan i øvrigt orientere om, at mit ministerium vil invitere relevante aktører på området til et møde med henblik på at drøfte mulige modeller for alderskontrol.
Jeg er enig i, at det er afgørende at sikre en effektiv håndhævelse af aldersgrænserne, så mindreårige ikke har mulighed for at købe tobak, alkohol m.v. Regeringen vil derfor også se nærmere på at styrke håndhævelsen af reglerne på området. Det er dog sælgers forpligtigelse at sikre, at der ikke gennemføres salg til børn eller unge, som ikke opfylder de relevante aldersgrænser for køb af disse produkter.
I forhold til den elektroniske aldersverificering, som foreslås i beslutningsforslaget, er der imidlertid en række forhold som gør, at den formentlig ikke får den tilsigtede effekt. Jeg kan i den forbindelse henvise til de omgåelsesmuligheder, som nævnes i mit svar på SUU B 34 spm. 3.
Samtidig kan den foreslåede elektroniske aldersverificering skævvride, hvor byrden placeres i forhold til, hvor det lovgivningsmæssige ansvar er placeret. Erhvervsministeriet vurderer, at ordningen vil kræve, at forretningerne videregiver betalingsoplysninger til aldersverifikationssystemet samt til kundens pengeinstitut. Dette vil kræve en ændring i lov om betalinger, såfremt der er tale om videregivelse af betalingsoplysninger fra forretningerne til aldersverifikationssystemet og pengeinstitutterne.
Ordningen vil derudover kræve, at der tilvejebringes en konkret hjemmel i relevant lovgivning, der pålægger kortudstederne (pengeinstitutter mv.) at dele oplysninger om kundens alder til hhv. systemet (Nets) og forretningen. På den måde vil byrden forbundet med at overholde aldersbegrænsningerne blive rykket fra detailbranchen, som tjener på salget, til pengeinstitutterne.
Krav om videregivelse af både personoplysninger og betalingsoplysninger vil således være forholdsvis vidtgående – også i lyset af omgåelsesmulighederne, der fortsat vil være med ordningen, jf. ovenstående.
Såfremt den forslåede elektroniske aldersverificering implementeres vil den endvidere ikke sikre mod ubehagelige situationer for kassemedarbejderen. Dels fordi der grundet omgåelsesmulighederne fortsat vil være behov for at spørge om billede-ID, dels fordi en eventuel afvisning af kortet ved betalingen formentlig vil føre til vrede fra kunder, selvom kassemedarbejderen blot udfører sit arbejde.
Jeg kan i øvrigt orientere om, at mit ministerium vil invitere relevante aktører på området til et møde med henblik på at drøfte mulige modeller for alderskontrol.
