Nu giver Løhde indikation på, hvor mange unge i mistrivsel kommuner skal hjælpe

For første gang sætter regeringen nu tal på, hvor mange børn og unge i psykisk mistrivsel, de forventer kommunerne skal behandle i et kommende tilbud. Men så rækker de afsatte penge ikke langt, lyder kritikken. "Det er utopi," mener ordfører.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andreas WindSimon Lessel

Fem procent af landets børn og unge kan kommunerne se frem til at skulle give behandling, når de henvender sig hos de nye tilbud mod mistrivsel, som er klar i løbet af de kommende år.

Det vurderer Sundhedsstyrelsen, der nu for første gang kommer med et skøn over, hvor stor målgruppen er for det såkaldt lettilgængelige tilbud til børn og unge i mistrivsel.

Det oplyser sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et svar til Folketinget.

Det er første gang, der bliver sat tal på antallet af børn og unge, der er i målgruppen for det tiltag, som er en af hjørnestenene i 10-årsplanen for psykiatrien, som et bredt flertal i Folketinget står bag. 

Sundhedsstyrelsen anslår, at 55.000 børn og unge vil være i målgruppen til en forsamtale, hvor det for 39.000 af dem vil være relevant med et behandlingsforløb i de nye tilbud. Skønnet er forbundet med usikkerhed.

Sundhedsstyrelsens skøn

Estimater for antallet af børn og unge i de forskellige trin i det lettilgængelige behandlingstilbud:

  • Forsamtale: 55.000
  • Screeningssamtale: 41.250
  • Manualbaseret behandling: 39.000

Kilde: Sundhedsstyrelsen

For det er ikke alle børn og unge med symptomer på psykisk mistrivsel eller lidelse, der bør komme i behandling i de nye kommunale tilbud. For nogle vil det være nok med en tidlig indsats i nærmiljøet, imens andre bør behandles i den regionale børne- og ungdomspsykiatri. 

Til gengæld har det længe stået klart, at kommunerne vil få knap 250 millioner kroner årligt til de nye tilbud.

Men de penge rækker ikke langt, hvis det nye skøn står til troende, lyder det fra Psykiatrifonden:

"Jeg kan ikke få regnestykket til at passe. Med den målgruppe er der kun afsat cirka 6.000 kroner til behandling pr. barn, og det rækker ikke. Hvis vi smører behandlingen for tyndt ud, får vi ikke løftet området tilstrækkeligt,” mener direktør, Marianne Skjold.

Og Sundhedsstyrelsens skøn er en smule til den lave side, lyder vurderingen.

"Størrelsen er ikke langt fra vores beregninger, men jeg tror at det er lidt i underkanten. Særligt i de første par år må man forvente en større målgruppe, fordi tilbuddet har manglet i så mange år”, fortæller Marianne Skjold.

"Det er utopi"

Enhedslisten er med i aftalen om de nye let tilængelige tilbud, men har hele tiden ment, at de afsatte penge ikke var nok til at løfte opgaven.

Og det har Sundhedsstyrelsens skøn blot sat en streg under:

"Svaret har bare bekræftet os i, at rammen slet ikke rækker til de ting tilbuddet skal kunne. Det er utopi at tro at kommunerne skal kunne løse en så stor og vigtig opgave for så få midler," skriver partiets psykiatriordfører, Runa Friis Hansen, i en mail til Altinget.

Kræver opfølgning

Hos kommunerne ved man godt, at man står overfor en stor opgave. Men præcis hvor stor, er stadigvæk usikkert, lyder det fra Ulrik Wilbek, der er formand for Socialudvalget i KL.

Sammen med regeringen aftalte de i marts en række servicemål for tilbuddet - blandt andet, at en forsamtale helst skal være afviklet seneste to uger efter den unges henvendelse, og en eventuel screeningssamtale helst skal afholdes inden for en måned.

En aftale, der er indgået før Sundhedsstyrelsens skøn over, hvor stor målgruppen kommer til at blive. 

"Estimaterne ændrer ikke på, at det fortsat er usikkert, hvor mange børn og unge, der vil opsøge tilbuddet. Derfor kommer vi selvfølgelig også til at holde nøje øje med, hvor mange der henvender sig, så vi kan tage en opfølgende snak med regeringen, hvis antallet af henvendelser ender med at blive langt større end hvad man forudsatte, da man lavede den politiske aftale," udtaler Ulrik Wilbek til Altinget. 

Forventet ventetid

Og netop det, at man vil følge nøje med og følge op på den udmøntingsaftale, er med til at berolige Marianne Skjold fra Psykiatrifonden. 

“Det fortæller mig, at både ministeren og kommunerne er klar over, at det er en vanskelig opgave - men også en opgave, som man er opsat på at få løst rigtigt,” siger hun.

Ifølge Ulrik Wilbek er man allerede fuldt i gang med at indfase det nye tilbud frem mod slutningen af 2025, hvor alle kommunerne skal være klar. Men han mener, man skal forvente ventetid - særligt i begyndelsen. 

"Det er klart, at når man gradvis indfaser et nyt tilbud over en periode, vil det nok være svært at undgå, at der uanset målgruppens størrelse vil opstå ventetid undervejs,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Skjold Larsen

Direktør, Psykiatrifonden, bestyrelsesmedlem, Unicef Danmark
cand.polit. (Københavns Uni. 1997)

Runa Friis Hansen

MF (EL)
socialrådgiver

Ulrik Wilbek

Borgmester (V), Viborg Kommune, formand, KL's Socialudvalg, formand, Midtjyllands lufthavn
skolelærer

0:000:00