Lars Boje Mathiesen
 svarer 
Simon Kollerup

Lars Boje Mathiesen (NB) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, om, hvad lovgrundlaget for Alkohol og Samfunds brug af Mystery Shoppers er, og har Sikkerhedsstyrelsen været i dialog med Alkohol og Samfund og været ude på efterfølgende kontrolbesøg i de butikker, hvor Alkohol og Samfund har fundet, at reglerne blev overtrådt

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 118, Spørgsmål 3
Hvad er lovgrundlaget for Alkohol og Samfunds brug af Mystery Shoppers, og har Sikker­

hedsstyrelsen været i dialog med Alkohol og Samfund og været ude på efterfølgende kontrolbesøg i de butikker, hvor Alkohol og Samfund har fundet, at reglerne blev over­

trådt?

Svar fra onsdag den 1. juni 2022
Alkohol og Samfund foretager, som interesseorganisation, forsøg med brug af mystery shoppere under de fastsatte aldersgrænser for køb af alkohol og tobak, hvorfor de ikke skal leve op til samme lovgrundlag som myndighedskontroller. Som offentlig myndighed er der for Sikkerhedsstyrelsen som følge af bl.a. forvaltningsloven en række yderligere forpligtelser i forbindelse med selve alderskontrolbesøget og ved den efterfølgende sagsbehandling og evt. politianmeldelse, hvis der er konstateret en overtrædelse under kontrollen.

Sikkerhedsstyrelsen har i forlængelse af Alkohol og Samfunds rapport gået i dialog om, hvordan organisationen praktisk udfører mystery shopping og deres erfaringer med brugen af unge under 18 år til kontrol.

Der er et stort sammenfald mellem de steder, hvor Alkohol og Samfund har brugt mystery shopping, og de steder, som Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med. Derfor har der ikke været en specifik kontrol målrettet de steder, hvor Alkohol og Samfund har brugt mystery shopping, og fundet, at reglerne blev overtrådt. Som lovgivningen er i dag, vil den tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen selv skulle observere en overtrælse, for at kunne anmelde denne til politiet, og en efterfølgende kontrol vil derfor ikke nødvendigvis fører til en overtrædelsessag.
0:000:00