Om  
Lars Henrik Munch
Mette Thygesen
Clara Halvorsen

SOS Børnebyerne får ny formand

Annette Brøndholt Sørensen er ny formand for SOS Børnebyernes bestyrelse. Samtidig har bestyrelsen fået to nye medlemmer. 

Sigurd Lilmose Bech

SOS Børnebyernes bestyrelse får Annette Brøndholt Sørensen som ny formand. 

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse. 

Udnævnelsen sker i forbindelse med, at Lars Munch 1. maj fratrådte sin bestyrelsespost samt formandskabet for SOS Børnebyernes bestyrelse, efter han i april blev udnævnt som ny formand for JP/Politikens Hus.

Læs også

Bestyrelsens top kommer dermed til at bestå af Annette Brøndholt Sørensen som formand og Lars Bo Bertram som næstformand.

Annette Brøndholt Sørensen er tidligere næstformand, og begge har været medlemmer af bestyrelsen gennem en årrække.

To nye medlemmer

To nye bestyrelsesmedlemmer er desuden trådt ind i SOS Børnebyernes bestyrelse.

Det gælder Mette Thygesen, international direktør i Institut for Menneskerettigheder og Clara Halvorsen, chefkonsulent i afdelingen for global udvikling og bæredygtighed hos Dansk Industri. 

Mette Thygesen overtager desuden senatorposten i SOS Børnebyernes internationale senat fra Lars Munch.

De øvrige medlemmer af SOS Børnebyernes bestyrelse er Søren Mandrup Petersen, Christina Prüsse Jensen, Tina Nikolaisen, Ann Karstoft og Jacob Grønlykke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Henrik Munch

Formand, Politiken-Fonden, Louisiana Museum of Modern Art, BRFfonden, GUBI og SOS Børnebyerne, næstformand, Novo Nordisk Fonden, Politiken-Fonden
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 1984)

Mette Thygesen

International chef, Institut for Menneskerettigheder
cand.merc.int. (CBS 1996), MBA (Ottawa Uni. 1993)

Clara Halvorsen

Chefkonsulent, Global Udvikling og Bæredygtighed, Dansk Industri, styrelsesmedlem i Kvinderådet, folketingskandidat (R)
cand.soc., global development (Københavns Uni. 2017)

0:000:00