Akademisk Arkitektforening om planloven: Fjern benspænd, og giv plads til byggefællesskabernes fordele

Når flere familier eller venner går sammen i et byggefællesskab for at skabe deres nye hjem, så giver det kvalitet til byen.

Dels tænker de private initiativtagere i nye muligheder for at udfolde deres boligbehov, og dels viser erfaringer, at byggefællesskaber bidrager positivt til udviklingen af nabolaget.

Ikke mindst skaber det en arkitektonisk mangfoldighed. Med regeringens seneste boligudspil er der skabt basis for udbredelsen. Men der er også behov for at få fjernet en række benspænd i lovgivning og praksis.

Byggeri uden kommercielt fokus 

Hvad er det særlige ved et byggefællesskab så egentlig?

Helt overordnet fungerer byggefællesskaber ved, at nogle borgere går sammen i et mindre privat kooperativ eller en byggeforening og får opført deres egne boliger uden en kommerciel udvikler.

Med regeringens seneste boligudspil er der lys forude for byggefællesskaberne

Lars Autrup
Direktør, Akademisk Arkitektforening

Når boligerne er opført, bliver byggefællesskaberne omformet til en almindelig ejerforening, andelsforening eller almen boligforening. Denne form for byggefællesskaber, som endnu ikke er særlig udbredt i Danmark, rummer mange interessante potentialer.

Med regeringens seneste boligudspil er der lys forude for byggefællesskaberne. Nu håber vi, at det igangværende arbejde i Indenrigs- og Boligministeriets arbejdsgruppe for bygge- og bofællesskaber vil hjælpe visionerne frem ved og se på de lovændringer, der skal til for at byggefællesskaberne for alvor kan komme i gang her i Danmark.

I Arkitektforeningen mener vi, at forhindringerne er overkommelige, og et godt tidspunkt er lige nu, hvor planloven skal revideres.

Byggefællesskaber gavner små og store byer

Fordelene ved byggefællesskaberne er mange.

Først og fremmest kan de være med til at skabe blandede boligområder med forskellige ejerformer og forskellige befolkningsgrupper i byerne.

I landdistrikterne kan landsbyerne få et løft ved, at fællesskaberne kan få flere ressourcestærke borgere til at flytte ind og skabe nyt liv og aktivitet.

Fællesskaberne kan også bidrage til en større bredde i arkitekturen, fordi der ofte er en vilje til at eksperimentere og nytænke indretningen hos denne gruppe af kommende beboere.

Tilsvarende vil fokus være større på kvalitetsmaterialer, som kan holde i mange år, når man selv skal bo der, og man tænker langsigtet.

Understøtter en bedre trivsel

En udvikler skal derimod være sikker på, at han kan få solgt sine boliger til fremtidige beboere, der som regel først inddrages i projektet, når byggeriet er færdigt. Desuden indeholder den klassiske projektejendom ofte kun individuelle boliger, og der lægges ikke vægt på fælles arealer.

Omvendt vil de private personer bag byggefællesskaberne ofte vælge en anden vægtning af brugen af deres arealer, så der bygges færre private kvadratmeter og prioriteres større fællesarealer.

Det skaber en effektiv brug af pladsen, og der kan være flere boliger på sammen grundareal, hvilket er en fordel især i de større byer.

Byggefællesskabers beboere er desuden knyttet mere til hinanden, da der er flere fælles aktiviteter, hvilket understøtter en bedre trivsel, minimerer ensomhed og øger livskvaliteten.

Lær af de gode eksempler

På trods af de åbenlyse fordele er erfaringerne herhjemme få. Der er kun bygget enkelte projekter i Køge, Odense, Høje Taastrup og Roskilde kommuner.

Til syvende og sidst kommer vi ikke uden om, at det også er lovgivningen, der spænder ben for, at der for alvor kan komme gang i fællesbyggerierne

Lars Autrup
Direktør, Akademisk Arkitektforening

Ser vi syd for grænsen til Tyskland, er byggefællesskaberne derimod en noget mere udbredt boligform, som man har mange års positiv erfaring med.

Her indgår byggefællesskaberne mange steder på lige fod med udviklere og almene boligselskaber, når der planlægges nye boligområder. 

Flere steder understøttes byggefællesskaberne ovenikøbet af et kommunalt kontor, som hjælper byggefællesskaber i gang med at starte op.

At danne et byggefælleskab er ikke den nemme løsning. Bankerne er i dag afventende med at låne, da de ikke kender boligtypen så godt.

Bygherrerne kan have svært at byde ind på de dyre byggegrunde i byerne, og det kan være vanskeligt at koordinere det fælles projekt. De barrierer er egentlig bare praktik, og når det kan lade sig gøre i andre lande, må det også kunne lade sig gøre her.

Lovgivningen først

Til syvende og sidst kommer vi ikke uden om, at det også er lovgivningen, der spænder ben for, at der for alvor kan komme gang i fællesbyggerierne.

Derfor skal der gives noget frirum i kommunerne, før byggefællesskaberne kan etablere sig på trods af ivrig konkurrence fra mere professionelle aktører.

Først og fremmest vil det være oplagt, hvis kommunerne via lokalplanen i lighed med det almene byggeri kan reservere grunde til byggefællesskaberne.

Her forestiller vi os, at den kommende revidering af planloven skal give kommunerne den mulighed. Tiden er derfor moden til at komme i gang.