Andelsboligen skal fortsat være et billigt alternativ

Af Jan Johansen
Folketingsmedlem og boligordfører for Socialdemokraterne

I begyndelsen af 1900-tallet så den første andelsboligforening dagens lys. I dag er der omkring 200.000 andelsboliger. Det svarer til syv procent af den samlede boligmasse i Danmark. Andelsboligtanken er derfor en boligform, som mange danskere har taget til sig og valgt, fordi det er et godt alternativ til lejer- og ejerboliger. Andelsboligen er en mellemform, som er en god løsning for dem, der enten ikke har pengene, eller som ikke ønsker at købe et hus eller lejlighed.

For at sikre andelsboligerne som et billigt alternativ til ejerboligerne er der indført en maksimalpris, der er den øvre grænse, som en andelsbolig må sælges for. Fjernes maksimalprisen, vil priserne stige - særligt i byerne, hvor også de fleste andelsboliger er beliggende. Konsekvensen vil være, at færre vil have råd til at købe en andelsbolig. Den udvikling ønsker vi ikke fra socialdemokratisk side. Socialdemokraterne ønsker i stedet, at vi skal have byer, hvor der er plads til alle - høj som lav.

Vores byer skal være for alle
Vi er meget optaget af, at vores byer skal være til at bosætte sig i for alle. Der skal både være plads til de studerende, pensionisterne, børnefamilierne og borgere med små og almindelige indkomster. Byen må ikke kun være for de velhavende. Vi ønsker, at alle samfundslag kan bosætte sig i byen, så både lægen, sosu-assistenten og den arbejdsløse fortsat kan mødes nede i den lokale Fakta og have børn i samme folkeskole.

Det skaber ikke alene en større tryghed og sammenhængskraft i samfundet. Hos Socialdemokraterne tror vi også, at vi på den måde sikrer en større forståelse for hinanden og en større vilje til at hjælpe hinanden på tværs af samfundslag.

Konsekvensen af at fjerne maksimalprisen vil være den modsatte. Konsekvensen vil være en social opsplitning af byen, der vil blive opdelt i rige og fattige kvarterer. Derfor vil Socialdemokraterne ikke fjerne maksimalprisen på andelsboliger.

Fra socialdemokratisk side ser vi også gerne, at kommunerne sørger for blandede boligformer med ejer-, andel- og lejerboliger, i takt med at der skal udvikles nye byområder.

Med de to Venstre-forslag står man tilbage med spørgsmålet om, hvordan Venstre så vil sikre, at der også i fremtiden er boliger til folk med helt almindelige indtægter? Men det synes Venstre ikke at være synderligt optaget af.

S har sikret et mere gennemskueligt andelsboligmarked
Som sagt er andelsboligerne et godt alternativ til lejer- og ejerboliger, men der har desværre de senere år efter den økonomiske krise været eksempler på, at folk har købt bolig uden at kunne gennemskue finansieringen bag. Folk har købt for dyrt, og der har været flere eksempler på, at der ikke var styr på finansieringen af lån i andelsboligerne og foreningernes regnskab.

Regeringen har derfor siden sin tiltrædelse taget en række tiltag, der skal øge gennemsigtigheden i forbindelse med køb og salg af andelsboliger. Vi ønsker, at køber og sælger har det bedst mulige beslutningsgrundlag, når der skal handles andelsbolig.

Vi har derfor helt konkret ændret andelsboligloven, så der fremover skal udleveres nøgleoplysninger om en andelsboligforening og en andelsbolig før en handel. Nøgleoplysningerne indeholder de vigtigste oplysninger om de økonomiske forhold, så det er lettere at gennemskue eventuelle økonomiske risici ved købet af en andelsbolig. Ligesom andelsboligforeningerne får pligt til at oplyse om offentlig støtte i foreningens årsregnskab.

Samtidig indføres en karensperiode på to år fra en forenings stiftelse for anvendelse af valuarvurdering og offentlig vurdering ved værdiansættelse af foreningens ejendom. Der har i de senere år været en række eksempler på stiftelse af andelsboligforeninger, hvor købsmaterialet indeholdt en vurdering, som ansatte værdien af ejendommen til en højere værdi end den, lejerne blev tilbudt at overtage ejendommen til. Når lejere i en udlejningsejendom får tilbudt at købe ejendommen til en bestemt pris, kan det være vanskeligt for lejerne at vurdere, om det nu også er den rigtige pris, ejendommen tilbydes til, og om de budgetter, der er udarbejdet for en kommende andelsboligforening, vil holde.

Alt i alt vil ændringerne af andelsboligloven øge gennemsigtigheden ved andelsbolighandler gøre det lettere at sammenligne økonomien i andelsboligforeningerne, og det vil genskabe tilliden til andelsboligformen.

Venstre vil gøre det dyrere at bo i byen
Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm, har i en artikel i Berlingske (8. juni) fremsat ønske om at fjerne maksimalprisen på andelsboliger. Altså endnu et forslag fra Venstre, der vil gøre det dyrere og sværere for almindelige mennesker at finde et sted at bo i byen. Vi husker jo nok, hvordan Venstre-profilen Søren Pind i starten af året proklamerede, at huslejereguleringen på private udlejningsboliger burde fjernes. En liberalisering af huslejereguleringen vil sende huslejerne på himmelflugt og presse almindelige lønmodtagere ud af byerne. Med de to Venstre-forslag står man tilbage med spørgsmålet om, hvordan Venstre så vil sikre, at der også i fremtiden er boliger til folk med helt almindelige indtægter? Men det synes Venstre ikke at være synderligt optaget af.

Socialdemokraterne er derimod af den holdning, at vi skal bevare ideen om, at andelsboliger som et billigt alternativ til ejerboligen, så storbyen ikke kun bliver for de mest velhavende. Det er god socialdemokratisk politik.