BL: Tryghedsdebat kørt af sporet!

Af Bent Madsen
Adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Tryghed. Det er et ord, der ikke består bullshit-testen.

Ordet er i samme kategori som fred og venskab. Det er svært at gå ind for det modsatte. Tryghed er fundamentalt noget godt. Så når pre-valgkampsramte politikere nu taler meget om, at de går ind for tryghed, så er det i bedste fald … ikke overraskende.

Jeg er økonom af uddannelse, og jeg er vant til at argumentere og dokumentere med tal, evidens, analyser, fremskrivninger og hårde fakta. Men indimellem må man også tage det alvorligt, hvad ord og psykologi kan gøre ved virkeligheden. For tryghedsdebatten er fyldt med paradokser. Og den er kørt af sporet.

Kriminalitet overvurderet i udsatte boligområder  
Utryghed er tryghedens onde tvilling. Så når ledende politikere taler om, at de går ind for tryghed i udsatte boligområder, giver det kun mening, såfremt områderne er utrygge. Et synspunkt, der tilsyneladende har en vis genklang på Christiansborg, men som uden for borgens mure næppe deles på samme måde. Jeg skal dog være den sidste til at negligere de udfordringer, nogle boligområder står med.  Men hvis proportionerne i den politiske fokus på utrygheden er væk, så er det skadeligt i sig selv.

For en uge siden mødtes en gruppe unge fra Ægypten med en gruppe unge fra Mjølnerparken i København. Meningen er, at de unge danskere skal på genvisit hos de unge ægyptere senere. Dagbladet Politiken beskrev både i tekst og video, hvordan besøget gik. Og nu er min pointe ikke, at vi da har fine boligområder i Danmark i forhold til ghetto-kvarterer i Cairo. Nej, det utrolige ved arrangementet var, at de unge ægyptere – som må være vant til lidt af hvert i det uroplagede land – næsten ikke turde besøge Mjølnerparken, fordi de på forhånd var blevet advaret om, at det var et farligt og kriminalitetspræget område. Hvad de fandt, kaldte de ”paradis”. Og hvad vi andre lærte, var, at vi godt nok er dygtige til at italesætte vores boligområder på en skræmmende måde.

De unge ægyptere, som må være vant til lidt af hvert i det uroplagede land, næsten ikke turde besøge Mjølnerparken, fordi de på forhånd var blevet advaret om, at det var et farligt og kriminalitetspræget område. Hvad de fandt, kaldte de ”paradis".

Bent Madsen
Adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

Borgere generelt føler sig ganske trygge
Rigspolitiet gennemfører hvert år en meget stor undersøgelse af tilliden til politiet, af trygheden i boligområderne og af kriminaliteten de steder, som politiet anser for de mest udsatte (der er ikke fuldstændigt sammenfald – men dog et stort sammenfald med regeringens liste over udsatte områder). For nylig blev den seneste undersøgelse offentliggjort. Undersøgelsen er omfattende og baserer sig på et meget stort antal besvarelser. Den politifaglige vurdering er desuden baseret på trusselsvurderinger og lokale analyser, og et væsentligt resultat er, at antallet af boligområder, der ifølge politiets skøn kan karakteriseres som særligt belastede, er faldet det seneste år. Det går altså den rigtige vej og ikke den forkerte, som man ellers nogle gange kan få indtrykket af, når man lytter til den politiske diskurs omkring tryghed og utryghed i de udsatte boligområder. Og ser man decideret på trygheden i de belastede boligområder, er Rigspolitiet konklusion følgende: ”Resultatet viser, at borgere i de udsatte boligområder i høj grad er trygge og nærer en stor tillid til politiet. 70 procent svarede nemlig, at de føler sig trygge i deres nabolag, og 77 procent har tillid til politiet”.

Samtidig viser Rigspolitiets undersøgelse, at kriminaliteten er faldet, og den registrerede kriminalitet er nu ikke højere i de udsatte boligområder end i resten af landet. Dette bekræftes af andre analyser, som viser, at ungdomskriminaliteten blandt de 10-17-årige omkring de store byer, hvor de fleste af de mest udsatte boligområder befinder sig, er halveret siden 2006. Jeg synes også, at disse essentielle oplysninger hører med, når man beskæftiger sig med situationen i de udsatte områder – og hvis man vælger en politisk retorik, der maler billeder af lovløshed og parallelsamfund. Kendsgerningerne i de udsatte områder er, at flere unge kommer i uddannelse, og kriminaliteten rasler ned. Det er nøglen til at bryde den negative sociale arv i mange familier. Ligesom vi skal erkende udfordringerne, så skal vi også anerkende en positiv udvikling, både af hensyn til de mange, som yder en indsats, og for bevidst at arbejde videre med det, som virker.

Tryghed kræver omtanke. Både når vi taler sammen, og når vi skal løse udfordringerne i hverdagen. Tænk på det i valgkampen.