Da boligejerne gik i krig mod bankerne og endte i strid med sig selv
BOLIG-BROK: Foreningen Fair Bidragssats har haft stor gennemslagskraft, men har også lidt under interne magtkampe. Tidligere formand mener dog, at skænderier er naturlige i en protestbevægelse.
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistDet var i februar 2016, at Chresten Ibsen fik nok.
Nykredit havde lanceret endnu en stigning i bidragssatsen, fordi man gerne ville børsnoteres. Og det skulle han og tusindvis af andre boligejere åbenbart betale for. Han sad hjemme ved klaveret i parcelhuset i Brabrand, men han kunne ikke samle sig om at spille. Forsøgte i stedet at håndtere raseriet ved at swipe lidt på iPad'en. Og så slog det ham.
Hvorfor ikke åbne en Facebook-gruppe? Han kunne ikke være den eneste, som var træt af, at realkreditinstitutternes øgede priserne efter forgodtbefindende.
“Jeg havde ikke rigtig nogen plan med det, men jeg følte bare, at jeg måtte gøre et eller andet. At det så skulle stikke sådan af de kommende dage, havde jeg slet ikke set komme,” husker Chresten Ibsen i dag.
Man kan ikke forhandle, hvis man er en gruppe på 40.000 mennesker, som står og råber nej.
Flemming Trap
Tidligere formand, Fair Bidragssats
For det viste sig hurtigt, at hans mavefornemmelse var i orden. l løbet af få dage udviklede Facebook-gruppen Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit sig til et digitalt fluepapir for titusinder af rasende, danske boligejere.
Ud af Facebook-tsunamien voksede et initiativ, som skulle vise sig at få afgørende indflydelse på den offentlige debat om banker og realkreditinstitutter. Og på trods af at bevægelsens fronttrop var blottet for erfarne lobbyister, fandt de vej ind til magtens korridorer på Christiansborg.
Det her er historien om Foreningen Fair Bidragssats.
Man kan ikke bare råbe nej
Der gik ikke mere end et par dage, før Chresten Ibsen indså, at den sociale medieindsats muligvis var en god begyndelse. Men hvis sagen skulle kapitalisere på Facebook-forsamlingen af sure boligejere, krævede det også en indsats ude i virkeligheden.
"Jeg havde siddet en hel weekend og svaret på opslag og beskeder fra folk. Nogle var sure, frustrerede og ikke nødvendigvis specielt konstruktive. Andre havde faktisk nogle idéer til, hvordan man kunne komme videre. Men det kunne jeg jo ikke styre via Facebook. Vi skulle have en platform, som kunne samle op på de mange initiativer og idéer," siger Chresten Ibsen.
Derfor besluttede en gruppe af de mest aktive, at der kunne være ræson i at stifte en forening.
Der var stiftende generalforsamling allerede i marts 2016; Foreningen Fair Bidragssats var en realitet. Det var lykkedes Chresten at samle en række arbejdsheste, som brændte for at beskytte boligejerne, og han indtog fra starten en central plads i bestyrelsen. Flemming Trap blev også valgt ind og skulle senere indtage en nøgleposition. Han husker også tilbage på den første tid med glæde.
“Man kan ikke forhandle, hvis man er en gruppe på 40.000 mennesker, som står og råber nej. Men ved at have en forening, hvor der er nogle medlemmer og en bestyrelse med en bestyrelsesformand, så er man en enhed, man kan kommunikere med,” siger han.
Men i første omgang greb hverken Flemming Trap eller Chresten Ibsen ud efter formandsposten. På første bestyrelsesmøde gik det til den erfarne økonomiske rådgiver og bankmand Hardy Bjærge.
Internt splid fra start
Rusen over fødslen af den lille ny blev dog hurtigt forvandlet til bitter strid. I dag er der forskellige udlægninger af, hvad der gik galt, men det ligger fast, at man var ude af stand til at samarbejde. Flere peger på, at Hardy Bjærge opførte sig som en erhvervsleder.
"Han havde opfattelsen af, at han havde en rolle, hvor han kunne lytte til de forskellige indspark og så herefter tage en beslutning. Men sådan fungerer det ikke i et foreningsdemokrati," siger Flemming Trap.
Hardy Bjærge har en noget anden udlægning af konflikten.
“Det var en broget sammensætning, og samarbejdet fungerede overhovedet ikke. Men det var en ny forening, og nye personer der skulle have kanterne slebet af. Hvilket ofte er meget normalt i en ny forening,” skriver han i en mail til Altinget.
Derfor var han egentlig indstillet på at give det en chance. Men man havde taget en stor opgave på sig, og det krævede en struktureret arbejdsindsats af foreningens bestyrelse, vurderede han.
“Jeg gjorde alle klar fra starten af, at jeg ikke kunne acceptere, at nogen ikke fulgte vores forretningsorden, og at jeg ville håndhæve den 100 %. Hvilket alle accepterede og skrev under på,” lyder det fra Hardy Bjærge.
På trods af de interne slagsmål fik Fair Bidragssats hurtigt et gennembrud i offentligheden. I foråret 2016 skrev store medier igen og igen om den lille mands kamp mod det grådige bankvæsen. Og efter solidt benarbejde fik foreningens bestyrelse stablet et massesøgsmål mod Totalkredit på benene. Man allierede sig med Forbrugerrådet for at overbevise Forbrugerombudsmanden om at politianmelde Totalkredit for falsk markedsføring. Stridens kerne var, at kunderne ikke var oplyst om, at de ved at blive rykket fra Nykredit til Totalkredit samtidig mistede forsikringen mod prisstigninger.
”Det forekommer mig umiddelbart oplagt, at der er nogle forbrugere, som ikke har fået ordentlig information om, hvad det indebar at blive flyttet fra Nykredit til Totalkredit,” sagde vicedirektør i Forbrugerrådet Vagn Jelsøe til Finanswatch i april 2016.
Samtidig lykkedes det at sparke dørene ind til Christiansborg. Først meget senere indså man dog, hvor meget man egentligt fik ud af møderne med det politiske establishment.
Formand blev nedstemt
I mellemtiden var magtkampen i bestyrelsen ved at spidse til, og bestyrelsesformand Hardy Bjærge kæmpede for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
Flere i den daværende bestyrelse havde opfattelsen af, Hardy Bjærge ville bruge generalforsamlingen til at bekræfte hans linje og dermed styrke ham som formand.
“Men foreningen var jo ung, kun et par måneder gammel. Der var ingen grund til en generalforsamling,” husker Flemming Trap.
Hardy Bjærge har en anden udlægning af forløbet. Han mener nemlig, at dirigenten begik en bommert til den stiftende generalforsamling. Ifølge Hardy blev tre bestyrelsesmedlemmer nemlig valgt ind via sms-stemmer fra medlemmer, der ikke var mødt op. Der er bare et problem: sms-stemmer er i strid med foreningens vedtægter, og derfor var Hardy Bjærge af den opfattelse, at tre personer havde sæde i bestyrelsen uden at være blevet formelt valgt.
“Det skulle vi have styr på, og derfor foreslog jeg en ny ekstraordinær generalforsamling.”
På et bestyrelsesmøde 3. maj 2016 kom det endelige opgør så. Hardy Bjærge bragte ønsket om en ekstraordinær generalforsamling til afstemning. Og tabte.
“Hvordan føles det at være i mindretal?” skulle et unavngivet medlem have spurgt Hardy.
Han svarede, at det passede ham ok, og at de med fordel kunne stemme om, hvorvidt han fortsat skulle være formand. Og Hardy Bjærge tabte igen. Han tog konsekvensen og forlod foreningen.
Til samme møde smed kasseren med papirer og udvandrede i vrede. Han forlod også bestyrelsen, ligesom et andet menigt bestyrelsesmedlem trak stikket.
“Det var ærgerligt, for det var virkelig gode folk. Men essensen er, at styrken ikke ligger i at gå. Styrken ligger i at blive. Det er helt centralt, for dem der bliver kan man regne med, også i de næste svære tider. Men dem der går, når det blæser, dem havde vi nok ikke brug for alligevel,” siger Chresten Ibsen i dag.
Flemming Trap overtog formandsposten, men efter 24 timer gav han den videre til Chresten Ibsen.
Uroen medførte kritik fra de knap 3.000 medlemmer i den unge forening.
“Som medlem vil jeg gerne tilkendegive, at en ekstraordinær generalforsamling er påkrævet oven på de seneste dages nyheder. Jeg er rystet – og mistænksom – over, at I ikke selv tager initiativ til dette. Hvad er det, som ikke må komme frem i lyset?”
“Det er nordkoreanske tilstande ikke at anerkende, at et medlemsdemokrati er netop det, et demokrati.”
Sådan lød nogle af kommentarerne fra de sure medlemmer på Fair Bidragssats' hjemmeside.
Herefter måtte de tre tilbageværende i bestyrelsen bruge sommeren på at tale medlemmerne til rette og overbevise dem om projektets holdbarhed. Og det trak tænder ud, husker Chresten Ibsen.
“Det var den hårdeste sommer i mit liv.”
I første omgang lykkedes det at få samling på tropperne, og godt 30 mand mødte i august op til en ekstraordinær generalforsamling, hvor man atter fik samlet et fuldt hold på syv mand til bestyrelsen.
Var der så ro på? Langt fra.
Hård kamp med politikerne
I november måtte man ekskludere et bestyrelsesmedlem på grund af samarbejdsproblemer, og Chresten Ibsen kom i modvind, fordi han lancerede idéen om at stifte et parti.
“Jeg indså, at det virkelig var noget, jeg brændte for. Det var ikke noget, jeg havde klappet af med resten af bestyrelsen, men jeg var klar til at tage skridtet videre,” fortæller Chresten Ibsen.
I stedet endte han med at gå af som formand og give stafetten videre til Flemming Trap. Chresten Ibsen fortsatte dog som menigt medlem i bestyrelsen.
På trods af de store udskiftninger i bestyrelsen har man fra foreningens fødsel været i stand til at få omverdenen til at fokusere på kampen for billigere realkreditlån. En central del af strategien har været at holde en række møder med erhvervsordførere i Folketinget. Altinget har været i kontakt med flere ordførere for at få deres syn på Fair Bidragssats, men ingen har ønsket at udtale sig i artiklen.
Men ifølge Altingets oplysninger er det ikke altid gået stille for sig, når Chresten Ibsen med følge har bevæget sig ind på Christiansborg. Repræsentanter fra Fair Bidragssats skulle ved flere lejligheder have decideret råbt af de folkevalgte. Flere politikere har fundet møderne særdeles ubehagelige, og enkelte vil meget nødigt mødes med repræsentanter fra Fair Bidragssats igen.
Chresten Ibsen nikker genkendende til, at bølgerne indimellem er gået højt, når man har mødtes med MF’erne.
“Det kan godt være, at vi ikke altid taler lige pænt. Men sådan taler folk jo ude i virkeligheden. Og bare fordi vi ikke kan de fine manerer, man benytter sig af på Christiansborg, betyder det så, at de ikke skal lytte? For hvis politikerne virkelig tænker sådan, vil jeg vove at påstå, at det ikke er os, der er noget i vejen med,” siger Chresten Ibsen.
Altingets kilder fortæller samtidig, at det ikke er alle møder, hvor stemningen har været på nulpunktet. Foreningen har nemlig haft en særdeles aktiv figur, der bliver beskrevet som velforberedt, saglig og behagelig. Hans navn? Hardy Bjærge, manden der måtte gå som formand efter ganske få måneder.
Chresten Ibsen bekræfter, at Hardy Bjærge gjorde sig godt på de bonede gulve.
“Du kan ikke sætte en finger på hans faglighed,” siger han i dag.
Har Fair Bidragssats så opnået nogen politiske resultater? Ja, lyder svaret fra Flemming Trap. I starten af året sikrede et bredt flertal i Folketinget, at det fremover bliver billigere at skifte realkreditinstitut. Og det stik kan boligejerne takke Fair Bidragssats for.
“Det er jo ikke os, der har redet med på en folkestemning, for den var der ikke før. Vi er jo selv folkestemningen. Man kan spørge sig selv, om vi bare er metalspidsen, som rammer, eller om vi er hele spydet. Jeg mener, at vi er hele spydet,” siger Flemming Trap.
Har den politiske sejr så sikret ro på bagsmækken?
“Nej. Når man sidder ude i spydspidsen, så er der et konstant tryk bagfra. Vi er allesammen gale. Personligt skal jeg betale 10.000 mere om året uden at få noget som helst for det. Og hvordan får man i det hele taget ro på bagsmækken i en protestorganisation? Det tror jeg aldrig, vi får. Vi skal bruge den energi, der er, til at fortsætte kampen,” siger Flemming Trap.
Retssag på trapperne
Og så kunne vi egentlig have stoppet vores historie. Men Flemming Trap fik mere ret i sin analyse, end han havde forudset, da ordene faldt. Dengang var han nemlig stadig formand.
Men i april måned holdt Fair Bidragssats generalforsamling, og ved det efterfølgende bestyrelsesmøde rakte Chresten Ibsen atter ud efter magten. Og fik den.
“Jeg synes, der var samlet så stærkt et hold, så jeg fik lyst til at prøve igen,” siger Chresten Ibsen.
Og det stærke hold får rigeligt med kampe, der skal kæmpes. Forbrugerombudsmanden er nemlig enig med Fair Bidragssats i, at Totalkredit har vildledt kunderne.
“Totalkredit har markedsført fastforrentede lån med et argument om, at man kender ydelsen på lånet i hele lånets løbetid. Samtidig skriver de i lånekontrakterne, at de kan hæve bidragssatsen, hvilket de jo også har gjort. Men så kender man jo netop ikke ydelsen i lånets løbetid, og jeg har derfor politianmeldt Totalkredit for vildledende markedsføring,” har forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen tidligere udtalt i en pressemeddelelse.
Det er nu blevet en sag for domstolene. Næste retsmøde i sagen er torsdag, og Chresten Ibsen er optimist.
"Jeg tror sådan set, den er nem at vinde. Beviserne er svære at komme udenom."
Foreningen Fair Bidragssats
Stiftet i marts 2016 med det formål at bekæmpe bidragssatsernes himmelflugt.
Syv personer blev valgt til bestyrelsen ved den stiftende generalforsamling. Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig selv og valgte Hardy Bjærge som formand.
På grund af interne uenigheder gik han dog efter blot to måneder, og blev erstattet af Flemming Trap, som efter et døgn overlod formandsposten til Chresten Ibsen.
I november valgte Chresten Ibsen at trække sig. Flemming Trap blev atter formand.
April 2017 var de generalforsamling, og Chresten Ibsen og Flemming Trap fik begge genvalg. Chresten Ibsen havde imidlertid atter fået mod på formandstilværelsen, og han er tilbage som formand for Fair Bidragssats.
Ifølge foreningens hjemmeside har man 2.744 kontingentbetalende medlemmer.