Debat

Boligselskab: Kontanthjælpsloft over boligstøtte giver ikke mening

DEBAT: Det giver ingen mening at lade boligstøtten være en del af kontanthjælpsloftet, fordi den jo gives, hvis man ikke har råd til at betale sin husleje. Det skriver Bo Jørgensen, direktør i Boligselskabet Sjælland.

I Danmark ønsker vi hverken hjemløse, ghettoer eller fattiggårde. Det skal simpelthen være muligt at bo i nogenlunde almindelige boliger selv for de allerfattigste i vores samfund. Børn skal vokse op, hvor bare nogle voksne står op og går på arbejde om morgenen. Det skriver Bo Jørgensen, direktør for Boligselskabet Sjælland.
I Danmark ønsker vi hverken hjemløse, ghettoer eller fattiggårde. Det skal simpelthen være muligt at bo i nogenlunde almindelige boliger selv for de allerfattigste i vores samfund. Børn skal vokse op, hvor bare nogle voksne står op og går på arbejde om morgenen. Det skriver Bo Jørgensen, direktør for Boligselskabet Sjælland.Foto: Bo Jørgensen pressefoto
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bo Jørgensen
Direktør, Boligselskabet Sjælland

Det nye kontanthjælpsloft rammer boligstøtten til især enlige med børn. Rådighedsbeløbet for en enlig over 30 år på kontanthjælp med et barn falder med næsten 25 %, viser AE-rådets analyse. Min erfaring er, at huslejen på et eller andet tidspunkt ikke længere bliver betalt, når økonomien bryder sammen. Og et tab på 2.300 kr. om måneden er et økonomisk sammenbrud for rigtig mange familier.

En analyse fra BL – Danmarks almene Boliger viser, at det beløb, der er tilbage til den månedlige husleje, falder fra 6.300 kr. i dag til 3.900 kr. med kontanthjælpsloftet. Dermed er det ikke højden, den er gal med. Det, der ikke giver mening, er, at loftet også gælder boligstøtten.

Hvor skal Danmarks fattigste bo?
Med lige knap 4.000 kr. til husleje får det mig til at spørge: Hvor skal denne gruppe mennesker egentlig bo? Almene boliger er sat i verden for at skabe gode og billige boliger til hele befolkningen. Men når jeg ser ud over de 6.500 boliger, vi har i Roskilde, er der ikke mange, den enlige kontanthjælpsmodtager og barnet kan bo i til dén pris.

Fakta
Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Af de 6.500 boliger i Roskilde har Boligselskabet Sjælland 4.400 til max. 6.300 kr. Når loftet bliver lagt over boligstøtten, kan hun kun betale 3.900 kr. i husleje. Dem har vi 350 af. Den enlige mor mister altså adgangen til mere end 9 ud af 10 boliger. Og selvfølgelig er ventelisten lang til de billigste 2-værelseslejligheder.

Over de sidste to år har vi bremset en rigtig skidt udvikling. Vi oplevede flere og flere udsættelser, og det berørte os dybt. Noget af det værste, et barn kan opleve, er at se sine forældre i den håbløse situation, en udsættelse er udtryk for.

Antallet af udsættelser kommer igen til at stige og med sikkerhed med børn i centrum, for det er netop de familier, der rammes hårdest.

Bo Jørgensen
Direktør, Boligselskabet Sjælland

Vores gældsrådgiver bliver nu sat ind over samtlige sager, og vi har ændret vores interne forretningsgang på flere områder. Det har fået antallet af udsættelser til at falde til det halve.

Men kontanthjælpsloftet trækker den anden vej. Når beboerne ikke længere kan betale lejligheden, så er der ingen anden vej end at miste lejligheden. Antallet af udsættelser kommer igen til at stige og med sikkerhed med børn i centrum, for det er netop de familier, der rammes hårdest.

Vi bygger da bare billigere
Vi kan ikke gøre vores eksisterende boliger ret meget billigere. Alternativet er, at der skal bygges en helt ny slags ultrabillige boliger til kontanthjælpsmodtagere. Her kan de bo sammen med flygtninge, hvis integrationsydelse er endnu lavere.

Men det skal ske i blandet byggeri. Vores erfaring er, at det ikke giver mening at koncentrere mennesker med økonomiske og boligsociale udfordringer, hverken i bestemte boligområder eller på fattiggårde.

Jeg tror, opfattelsen deles langt ind i regeringens flertal. I Danmark ønsker vi hverken hjemløse, ghettoer eller fattiggårde. Det skal simpelt hen være muligt at bo i nogenlunde almindelige boliger selv for de allerfattigste i vores samfund. Børn skal vokse op, hvor bare nogle voksne står op og går på arbejde om morgenen.

Vi kan godt bygge billigt. Men både stat og kommune skal være en del af løsningen, for grundskylden stiger for lejerne, og kommunerne er selv medvirkende til at presse grundpriserne op med et ensidigt fokus på penge i kommunekassen.

Ræsonnementet i et loft over offentlige ydelser er, at det øger arbejdsudbuddet. Det er et politisk synspunkt, jeg ikke vil blande mig i.

Som boligselskab oplever vi, at det er bedre at stimulere end at straffe. Og selv om nogle af de voksne kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, afskærer loftet en stor gruppe børn fra at bryde den sociale arv.

Boligstøtten bliver jo ikke givet, fordi man har råd til at betale sin husleje. Den bliver givet, fordi man ikke har råd til at betale sin husleje. Derfor giver det ingen mening at lade boligstøtten være en del kontanthjælpsloftet.

Boligstøtten bør gøres til en af de ydelser, der ligesom børnepenge og daginstitutionstilskud fritages for loftet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Jørgensen

Direktør, Boligselskabet Sjælland
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 1984)

0:000:00