Bygherrer om ny bæredygtighedsstrategi: Branchen savner klare mål

Bæredygtighed er ikke længere en fjern og svært opnåelig ambition. Heller ikke for mange af de bygherrer, der årligt investerer for mere end 250 milliarder kroner i renoveringer, nybyggeri og anlæg for at opfylde brugernes ønsker og samfundets behov.

Vores medlemmer sidder for bordenden i byggeprojekterne. Ambitionerne i den nye bæredygtighedsstrategi for byggeri og anlæg står og falder med bygherrernes vilje til og muligheder for at handle langsigtet og målrettet – også ud over de konkrete BR-krav.

Vi mener, at der i implementeringen af den nye strategi bør fokuseres på, hvordan det kan blive et konkurrenceparameter at bygge økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtigt

Henrik L. Bang
Direktør, Bygherreforeningen

Vi er selvfølgelig optagede af, om rammebetingelserne øger bæredygtigheden og skaber de rette incitamenter, og hvordan initiativerne kan implementeres i praksis.

Savner målsætninger
De bæredygtige ambitioner i Danmark kan på mange måder sammenlignes med amerikanernes rumprogram i 1960'erne.

Præsident John F. Kennedy fik i sin berømte tale i 1963 – hvor han annoncerede, at USA ville landsætte en mand på månen inden årtiets udgang – skabt et klart mål, som indgød retning og energi i både befolkning og industri.

Her har vi stadig et stykke vej at gå i byggeriet. Den nye bæredygtighedsstrategi indeholder retning og nogle få konkrete målsætninger. Blandt grænseværdier for CO2-udledning på nybyggeri, der er bundet op på den frivillige bæredygtighedsklasse.

Men vi savner flere målsætninger, der giver branchen noget at styre efter. Vi savner blandt andet mål og delmål for anvendelse af ressourcer i nybyggeri, mål for anvendelse og udvikling af den eksisterende bygningsmasse, mål for anvendelse af data samt mål for totaløkonomiske betragtninger og implementering af den cirkulære økonomi i byggeriet.

Sæt politisk mål for ressourceforbrug
Investeringer i byggeri og anlæg rækker langt ind i fremtiden, og ved hvert byggeri bruges der store mængder af ressourcer.

Vi mener, at der i implementeringen af den nye strategi bør fokuseres på, hvordan det kan blive et konkurrenceparameter at bygge økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtigt.

Derfor er det for eksempel naturligt, at der sættes politiske mål op for, hvor langt vi skal nå i forhold til ressourceforbruget, og sikre, at der er en øget gennemsigtighed omkring de enkelte byggeprojekters CO2-forbrug.

Det byggeri, som vi ikke bygger, må alt andet lige være det mest bæredygtige

Henrik L. Bang
Direktør, Bygherreforeningen

Ved at opstille prognoser for, hvornår og hvordan vi skal nå en balance i forbruget af vores naturressourcer og skadelige stoffer samt vores udledninger til skade for miljøet og klimaet, får byggeriet pejlemærker at styre efter.

Sats på eksisterende bygningsmasse
Det byggeri, som vi ikke bygger, må alt andet lige være det mest bæredygtige. Det vil derfor være et naturligt udgangspunkt at opstille målsætninger for den eksisterende bygningsmasse.

Jo længere tid vi kan bevare og udnytte de eksisterende bygninger og udvikle dem frem for at bygge nyt, desto mindre CO2-udledning og ressourceforbrug. Derfor giver det mening at opstille målsætninger for udvikling, pleje og styring af blandt andet den offentlige bygningsportefølje, så den danner gode fysiske rammer for kerneaktiviteter og velfærd i Danmark.

En række offentlige bygherreorganisationer er allerede godt i gang med at arbejde strategisk med at optimere deres bygningsmasse i forhold til de behov, som den skal udfylde.

Det gælder for eksempel Bygningsstyrelsen med etableringen Center for Facilities Management, ligesom universiteter har campusstrategier og en række kommuner er nået langt med at effektivisere og optimere brugen af deres kvadratmeter.

Erfaringerne herfra bør opsamles og deles og føre til konkrete målsætninger i forhold til, hvordan vores fælles værdier kan forvaltes mere effektivt og bæredygtigt. Det kan være konkrete styringsmål som antal kvadratmeter per funktion eller borger, det kan være grænseværdier for energiforbrug eller CO2-udledninger.

Det kan også være mål for frasalg, moderniseringer eller om nødvendigt nybyggeri efter bæredygtighedsstandarder. Incitamenter til at nå målene kan for eksempel indbygges i budgetloven.

Digitaliseringsgevinster skal høstes
Mere bæredygtighed kræver også højere grad af digitalisering og intelligent anvendelse af data. Akkurat som i andre brancher.

Lad os få sat fælles mål for, hvordan og hvornår vi får elimineret de barrierer, der forhindrer høsten af digitaliseringsgevinsterne

Henrik L. Bang
Direktør, Bygherreforeningen

I byggeriet går det til tider trægt med at bruge de potentialer, der ligger i at høste, indsamle, strukturere og nyttiggøre de data, som brugen af vores bygninger genererer. Det er ærgerligt, for de kan give vigtig information om, hvordan vi anvender og bruger bygningerne.

Her oplever vi barrierer som for eksempel adgang til bygnings- og forbrugsdata fra forsyningsselskaber og systemer til benchmarking. Lad os få sat fælles mål for, hvordan og hvornår vi får elimineret de barrierer, der forhindrer høsten af digitaliseringsgevinsterne.

Udbud efter totaløkonomiske principper
På trods af krav om totaløkonomiske betragtninger gennem snart et årti er det vanskeligt for offentlige og almene bygherrer at anvende totaløkonomi i praksis. Det skyldes blandt andet indretningen af anlægslofter og rammebeløb. Men særligt er adskillelsen af anlægs- og driftsbudgetter en barriere.

Der er i dag incitament for et for ensidigt fokus på det økonomisk mest fordelagtige tilbud i anlægsfasen. Der tages ofte ikke tilstrækkeligt højde for de driftsmæssige konsekvenser i hele bygningens levetid.

Derfor bør der sættes mål for nye retningslinjer for, hvordan offentlige budgetter kan sammensættes, så det bliver muligt reelt at programmere og udbyde projekter efter totaløkonomiske principper, der muliggør at langsigtede driftseffekter kan indregnes i den samlede økonomi og dermed kapitaliseres allerede i udbuddet.

Skal ske i samarbejde mellem aktører
Den nye nationale bæredygtighedsstrategi er et godt udgangspunkt for at skabe en bygge- og anlægsbranche, der byder ind på de ambitiøse CO2-mål, der er sat i Danmark og i EU.

Vi håber, at den konkrete udformning og implementering bliver et fælles anliggende og sker i samarbejde mellem byggeriets mange aktører. Derfor hilser vi også de nye koordineringsudvalg, der skal arbejde med implementeringen, velkommen.

Vi håber på, at udvalget også bliver et forum for styrkelse af både rammesætningen og målsætningen, som kan sætte fart i implementeringen af bæredygtighedsstrategien.