Debat

CFBU: Beboere skal inddrages i omdannelser af udsatte boligområder

Det kan føre til mistillid til de nye beboere og projektet, hvis ikke der er transparens i omdannelsen af sociale boligområder, og kommunikationen ikke foregår på beboernes præmisser, skriver Anne Clementsen og Natasja Lund.

Gadehavegård er et af de områder, der står overfor en omdannelse, og som Center for Boligsocial Udvikling undersøger.
Gadehavegård er et af de områder, der står overfor en omdannelse, og som Center for Boligsocial Udvikling undersøger. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For Hanne er Gadehavegård ikke et udsat boligområde med behov for omdannelse.

For hende er det stedet, hvor hun føler sig mest hjemme, og som har dannet ramme for hendes hverdag størstedelen af hendes liv. Hun ser egentlig positivt på visionen om at tiltrække nogle nye beboergrupper til området, men den lovpligtige omdannelse af boligområdet har medført en stor usikkerhed for den 55-årige førtidspensionist med funktionsnedsættelse.

Det er ikke kun det sidste år, hvor hun ikke har vidst om hendes blok skulle rives ned, der har tæret på hendes psyke. Det er også uvisheden om den kommende renovering, der vækker bekymringer. Vil hun vil miste sin handikapparkeringsplads, og vil de grønne områder mon blive bevaret?

Hannes fortælling er langt fra enestående. På CFBU har vi lavet en undersøgelse blandt beboere i tre af de såkaldte omdannelsesområder, som gennemgår lovpligtige omdannelser med henblik på at skabe en større blanding af bo- og ejerformer i de udsatte boligområder.

Vores undersøgelse viser, at beboerne har meget forskellige oplevelser af planerne for omdannelse. Nogen kan se potentialer, mens andre er mere kritiske i forhold til de gennemgribende omdannelsesplaner. Der er dog et fællestræk ved, at de generelt føler en usikkerhed, fordi de mangler viden om de store forestående indgreb i deres boligsituation og hverdagsliv. Selv for beboere, der kan blive boende, kan uvisheden og den lange tidsramme for omdannelsen fylde deres liv med utryghed.

Giv nuværende beboere ejerskab i omdannelsen

Manglen på viden skaber ikke kun mistrivsel for de enkelte beboere. Vi ser også tendenser til, at det kan skabe mistillid til boligorganisationerne og vække overvejelser om at flytte blandt de beboere, der selv har ressourcer til at finde alternativer. Ikke mindst kan det fremkalde gætteri og rygtedannelse, som ofte skaber endnu mere forvirring og bekymring.

Det er afgørende, at de nuværende beboere bliver taget med på rejsen fra udsatte boligområder mod mere velfungerende, blandede bydele

Anne Clementsen og Natasja Lund, henholdsvis specialkonsulent og konsulent for Center for Boligsocial Udvikling

Med de lovpligtige krav er det klart, at boligorganisationer og kommuner har travlt med at få regneark-øvelser over boligtyper til at gå op og at tiltrække private investorer. Men ifølge internationale studier af omdannelser i det sociale miks er det afgørende for visionen om at skabe et velfungerende socialt miks, at de nuværende beboere fortsat har ejerskab til deres boligområde – både under og efter omdannelsen.

Hvis ikke de nuværende beboere prioriteres, kan der opstå modstand fra deres side overfor omdannelsen og de nye beboere. Skal vi tage ved lære af de internationale erfaringer, bliver vi nødt arbejde målrettet for at undgå, at potentielle konflikter mellem nuværende og nye beboere udvikler sig til dybe kløfter.

Transparens kan fremme tillid

Det er afgørende, at de nuværende beboere bliver taget med på rejsen fra udsatte boligområder mod mere velfungerende, blandede bydele. I de store komplekse omdannelser, der afhænger af fondsbevillinger, private investeringer, lokalplaner med mere, er det klart, at boligorganisationer ikke kan besvare alle spørgsmål om de konkrete forandringer fra begyndelsen.

Beboerne efterspørger dog, at boligorganisationerne i mellemtiden er transparente omkring beslutningsprocesserne.

Det indebærer, at boligorganisationerne informerer beboerne om, hvad de ved, hvad de ikke ved, hvorfor de ikke kan komme med bestemte udmeldinger endnu, og hvornår de regner med, at beboerne kan få svar. Det er med til at styrke beboernes tillid til boligorganisationernes håndtering af omdannelsen.

Kommunikation på beboernes præmisser

Hvis boligorganisationerne skal nå ud i beboernes stuer med den vigtige information, er det dog ikke nok at lægge referatet fra sidste beboermøde op som en lang pdf-fil i en undermappe på hjemmesiden. Informationen skal ud der, hvor beboerne har deres daglige kontaktflader.

Hvis ikke de nuværende beboere prioriteres, kan der opstå modstand fra deres side overfor omdannelsen og de nye beboere

Anne Clementsen og Natasja Lund, henholdsvis specialkonsulent og konsulent for Center for Boligsocial Udvikling

Kommunikationen bør koordineres på tværs af lokale aktører, og frontmedarbejdere skal klædes på til at kunne besvare beboernes spørgsmål eller sende dem videre til nogen, der kan. Det gælder både for eksempel boligsociale medarbejdere, ejendomsfunktionærer, medarbejdere ved daginstitutioner og den lokale frisør.

Der kan også være behov for at lave forklarende korte videoer, formidle på flere sprog eller bruge sociale medier. Men vigtigst af alt er, at der er et sted, hvor beboerne kan komme hen og tale med et kendt ansigt om deres spørgsmål og bekymringer.

I det travle arbejde med at iværksætte gennemgribende fysiske forandringer, må vi ikke glemme de mennesker, der skal leve i mange års byggearbejde, og på sigt skal være vigtige brikker i at udvikle et stærkt lokalsamfund.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion