Cheføkonom: Kontanthjælpsloftet vil opdele boligmarkedet yderligere

Af Frans Clemmesen
Cheføkonom, Danmarks Almene Boliger

Et flertal i Folketinget har i forbindelse med Finansloven besluttet at indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft. Baggrunden for kontanthjælpsloftet er ifølge forligspartierne, at udviklingen på kontanthjælpsområdet er gået den gale vej, og at det derfor bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Som kontanthjælpsloftet er udformet, er der i praksis alene tale om et nyt – og meget lavt - loft over boligstøtten til kontanthjælpsmodtagere. Denne udformning betyder, at loftet i praksis kun vil berøre nogle af de svageste kontanthjælpsmodtagere, nemlig de ca. 25.000 ud af 150.000, som har så lav en husstandsindkomst, at de modtager boligsikring, og som har børn (enlige uden børn friholdes).

Forslagene vil således især ramme enlige forsørgere med børn, som vil opleve et fald i rådighedsbeløbet efter skat på mellem 20 og 30 pct. (mest hvis man bor i hovedstaden, hvor lejlighederne er dyrest).

God grund til bekymring
Der er derfor god grund til at være bekymret for, at kontanthjælpsloftet i sin konkrete udformning vil betyde en mærkbar stigning i udsættelser blandt enlige forsørgere med børn. Den almene sektor har de senere år sammen med kommunerne intensiveret bestræbelserne på at begrænse antallet af udsættelser. Dette samarbejde ser ud til at have båret frugt, idet antal af udsættelser er faldet med ca. 40 pct. siden 2010.

I relation til at undgå udsættelser er det problematisk, at kontanthjælpsloftet forringer kommunernes mulighed for at yde særlig støtte til høje boligudgifter, som følge af at man har været akut udsat for hændelser, der har medført et indtægtstab (en såkaldt social begivenhed, som fx være arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse). Denne støttemulighed vil i praksis blive afskaffet for enlige kontanthjælpsmodtagere med børn.

Der er derfor god grund til at være bekymret for, at kontanthjælpsloftet i sin konkrete udformning vil betyde en mærkbar stigning i udsættelser blandt enlige forsørgere med børn.

Frans Clemmesen
Cheføkonom, Danmarks Almene Boliger

Når der laves så markante forringelser af boligstøtten, bør man være opmærksom på, at de eksisterende beboere har disponeret i forhold til gældende regler, dvs., at de har anskaffet en bolig med udgangspunkt i den eksisterende boligsikring.

Besparelser i et hug
På den baggrund kan det undre, at man dog ikke i det mindste gradvist indfaser besparelserne på boligsikringen. Det har regeringen nemlig valgt at gøre med mindre markante besparelser på boligydelsen til pensionister, men når det gælder boligsikring til enlige med børn - som også er en meget sårbar gruppe – sker det altså i et hug.

En analyse fra SFI om konsekvenserne af at leve på kanten af boligmarkedet viser, at børnene rammes ganske hårdt. Det giver sig bl.a. udslag i, at de opnår lavere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen og sjældnere tager ungdomsuddannelser end deres jævnaldrende. Dermed risikerer man med denne børnerettede besparelse på boligsikringen, at der på længere sigt kommer flere kontanthjælpsmodtagere end ellers, da uddannelse er nøglen til at bryde den sociale arv og nøgle til en plads på arbejdsmarkedet.

Kontanthjælpsloftet vil med sin konkrete udformning i kombination med den nye meget lave integrationsydelse for indvandrere, som har boet i Danmark i mindre end 7 år, medføre et meget stort pres på de – relativt få – meget billige boliger i de store byer.

Det kan derfor forventes, at den markante ”eksport” af socialt udsatte fra de store byer til yderkommunerne, der har fundet sted siden Finanskrisen, vil fortsætte i fremtiden, og at kontanthjælpsloftet således vil bidrage til en yderligere segregering af boligmarkedet mellem land og by.