Ejendomsmæglere: Overvej mindre krav til låneres rådighedsbeløb

Af Troels Theill Eriksen
Cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening

Fremgangen i dansk økonomi er begyndt at melde sig. Det går bedre på flere fronter, og boligmarkedet er også mere aktivt, end det har været længe. Men der er fortsat meget stor forskel på aktiviteten i de største byer og i store dele af det øvrige Danmark. Kommer vi et stykke uden for de største byer, er boligmarkedet fortsat præget af lange liggetider og få handler. 

Kreditten tørret ud
Efter finanskrisen har den finansielle sektors indtjening været sat under pres, tabene er steget, efterspørgslen efter lån er faldet, priserne er sat op, konjunkturerne har ikke været gode, og der er stillet skærpede krav til sektoren. Samtidig er flere lokalbanker bukket under, ikke på grund af udlån til almindelige boligejere, men typisk på grund af nogle få store engagementer, der er gået galt. Alt dette har medvirket til, at kreditten er tørret ud i yderområder både for erhvervsliv og for boligejere.

Generelt oplever vores medlemmer, at det er svært for boligkøbere uden for byskiltene at få traditionel realkredit- og bankfinansiering. Der er løbende mange eksempler på, at det er svært, men det kan være vanskeligt at få folk til at stå frem med deres eksempler, da det er en personlig ting at blive afvist til boligkøb. Derfor er det også positivt, at erhvervs- og vækstministeren vil kaste mere lys over udviklingen, så der kan sættes ind de rigtige steder.

Flere potentielle købere kan vende udviklingen
Vores medlemmer oplever, at personer, der bor til leje og er vant til at leve for et forholdsvist beskedent rådighedsbeløb, ikke kan blive godkendt til traditionel belåning til en ejerbolig på landet, selvom de vil kunne sidde for et højere rådighedsbeløb i ejerboligen på landet, end de sidder for i lejeboligen i dag.

Med andre ord er der et segment af potentielle købere, som ikke får købt bolig og derigennem bidraget til aktiviteten i lokalområdet og til vedligeholdelse af bygningsmassen, selvom de har vist sig i stand til at klare sig økonomisk for mindre. Det er relevant at se, om man kan gøre mere for denne gruppe af potentielle købere uden at gå på kompromis med den finansielle stabilitet. Hvis indtægten er stabil, belåningsgrænsen er fornuftig, og der afdrages på lånet, kan man se på, om man i højere grad end nu kan slække lidt på rådighedsbeløbene. Det ville potentielt kunne være med til at vende den negative spiral flere steder i landet.

6 måneders-reglen bør ændres
En anden udfordring er 6 måneders-reglen, som tolket i helt bogstavelig forstand ikke svarer til den aktuelle omsætningstid i store dele af landet, og som samtidig har en uheldig konjunkturmedløbende egenskab. Det er positivt, at der er åbnet op for at se på mulighederne for at ændre reglen til for eksempel 12 måneder.

Hvis indtægten er stabil, belåningsgrænsen er fornuftig, og der afdrages på lånet, kan man se på, om man i højere grad end nu kan slække lidt på rådighedsbeløbene.

Troels Theill Eriksen
Cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening

Statsgaranti bør undersøges nærmere
Banker og realkredit udgør fundamentet for den finansielle stabilitet. Og det er altafgørende for dansk økonomi, at vi har en solid og velfungerende finansiel sektor og herunder, at der er fuld tiltro til dansk realkredit. Derfor skal vi naturligvis være meget grundige og trykprøve hele vejen rundt blandt investorer m.fl., inden vi justerer systemet.

Statsgarantien er indtil videre lagt på hylden, men det kunne være værd at undersøge nærmere, om man kan lave en konstruktion med statsgaranti, som ikke fører til tab til staten, og som samtidig kan give udlånere indtjening og boligkøbere i yderområder mere attraktive renter, end de kan få i dag.