Det er på tide at kommunerne forpligter sig på energieffektivisering og begrænsning af nybyggeri

Mere end en dråbe i havet

På Klimafolkemødet i Middelfart i begyndelsen af september var der meget fokus på de lokale klimaindsatser og den nye klimaalliance mellem alle kommuner og de fem regioner. Altinget var vært for en debat med titlen ”Er kommunernes klimaindsats gal eller genial”.

Trafikområdets plads i de kommunale klimaplaner skaber usikkerhed og uenighed, fordi transport er svært af afgrænse som en lokal indsats. Professor Mogens Fosgerau fra København Universitet var under debatten optaget af, at det er relativt dyrt for Danmark, når kommunerne ønsker at regulere trafikken.

Min egen læsning af kommunernes ambitioner på grøn mobilitet er, at den er knyttet tæt til ønsket om at fremme bæredygtig levevis; fremme cyklisme, sundhed, samkørsel og bedre udnyttelse af den kollektive trafik.

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder Skaber Folk

Han mener faktisk, at det er helt galt, hvis kommunerne går ind og laver restriktioner på biltrafikken, fordi reguleringen vil have en meget høj samfundsmæssig omkostning og allerede varetages i regi af EU og kvotesystemet.

Peter Nedergaard er endnu en professor fra Københavns Universitet, som mener, at de lokale indsatser er dråber i havet og sammenligner mindre bilkørsel med ”atomvåbenfrie boligblokke” fra 1980’erne i Information 4. september 2023.

Min egen læsning af kommunernes ambitioner på grøn mobilitet er, at den er knyttet tæt til ønsket om at fremme bæredygtig levevis; fremme cyklisme, sundhed, samkørsel og bedre udnyttelse af den kollektive trafik.

Men også noget så konkret som indkøb af el-busser – det første område, hvor vi så en meget hurtig og fælles indsats på tværs af de store danske bykommuner.

De to professorer overser efter min vurdering den mobilisering i lokalsamfund og tillid til samarbejdet mellem forskellige lag af myndigheder og internationale organisationer, det under alle omstændigheder vil kræve at komme i mål med indsatsen.

Lokal mobilisering

Stort set alle sektorer arbejder efter internationale rammeværktøjer, når de laver klimaplaner. Det hedder CAP-framework i kommunerne, B-Corp for virksomheder, Theatre Green Book for scenekunsten eller noget helt andet.

Verdensmål og ESG er et fælles sprog, og fælles for certificeringerne gælder, at det sætter os i stand til at handle, der hvor vi nu har adgang til at handle hver især.

International regulering bliver ikke skrevet ud i den blå luft. Den kommer af inspiration fra nye modeller, der virker i lokalt.

Laila Kildesgaard
Stifter, Steder Skaber Folk

Der er ikke meget der tyder på, at de internationale aftaler kommer til at virke i hele verden uden lokal mobilisering. International regulering bliver ikke skrevet ud i den blå luft. Den kommer af inspiration fra nye modeller, der virker i lokalt.

Tre af de områder kommunerne selv har mest indflydelse på er, hvor meget de bygger, hvor meget de køber ind og hvor stor indsatsen er for at energieffektivisere i kommunernes egne bygninger.

De tre områder er ofte genstand for politisk forhandling i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne. Der er lavet aftaler om at måle på indsatsen, men ikke konkrete aftaler om at begrænse aftrykket.

Kommunerne er det oplagte dansegulv for planer om transport, landbrug, industri og bæredygtig levevis, men anerkendelsen på nationalt niveau afventer, at kommunerne også forpligter sig mere på de områder, de selv driver og har budgetterne for.