Få et overblik: Tre nedslag i vismændenes nye grønne rapport

Klimaforandringerne bliver dyrere for danskerne, hakkebøffen skal koste mere, og landmændene skal selv betale for deres udledninger.

Det er budskabet i den nye vismandsrapport fra Det Miljøøkonomiske Råd.

De Økonomiske vismænd kommer i rapporten også med et forslag til, hvordan samfundet kan imødekomme den stigende mængde oversvømmelser og stormflod.

Altinget giver dig her et overblik over de tre centrale konklusioner i rapporten.

Ensartet CO2-afgift på landbruget er billigst

• Der bør indføres en ensartet afgift på landbrugets drivhusgasudledninger. Det vil sikre, at CO2-reduktioner finder sted der i samfundet, hvor de er billigst. Konkret er reduktioner af drivhusgasudledninger i de danske landbrug blandt de billigste relativt til andre områder. Hvis der ikke foretages reduktioner i landbruget, vil det derfor betyde, at den samlede udgift for at nå 2030-målet bliver væsentligt højere.
• Hvis der indføres en ensartet CO2-afgift, er det en mulighed at kompensere de berørte landmænd. Men kompensationen må ikke blive så høj, at landmændene mister incitamentet til at reducere deres udledninger.
• En hurtig implementering af en tilpas høj CO2-afgift vil desuden være billigere, da man slipper for at lave dyre lappeløsninger i sidste øjeblik inden 2030. 
• En afgift på fødevareforbrug vil ikke omfatte nok af landbrugsproduktionen, den vil ikke give samme incitament til omlægning af landbrug, den vil være meget dyr og endeligt vil en sådan afgift 'formentlig' ikke sikre, at 2030-målet bliver nået.

Økonomiske incitamenter skal mindske stormflodsskader

• Stormflod vil om 100 år forventes at forårsage fem gange så mange skader i de danske kystzoner. Det vil betyde en udgift på ti milliarder kroner årligt sammenlignet med de to milliarder, som stormflodsskader koster samfundet årligt.
• Omkostningen ved de mange forventede oversvømmelser kan begrænses ved ændret bosætning og kystbeskyttelse.
• En løsning er, at forsikringspræmierne i områder med risiko for stormflod fremover gøres risikobaserede, så de afspejler de skader, man kan forvente ved at bo i et risiko-område. Derudover bør præmierne også afhængige af, hvor mange passende præventive tiltag der er foretaget inden stormfloden. Forsikringen bør laves med selvrisiko og dækningsgrad. Dermed vil der ikke blive bygget nær så mange boliger i risiko-områder og det vil betale sig at etablere kystbeskyttelse.
• Man bør være opmærksom på, at tiltaget ikke rammer én særlig del af befolkningen hårdere end andre. De risikobaserede præmier kan derfor eventuelt blive indfaset langsomt. 
• Kollektive kystbeskyttelsesprojekter bør som hovedregel accepteres, hvis de udgør en positiv gevinst for samfundsøkonomien og omvendt afvises, hvis de udgør en omkostning. Dette skal sikres ved standardiserede cost-benefit-analyser.
• De husstande, der bidrager til kollektive beskyttelsesprojekter, bør betale for projektet, hvis de drager nytte af det. 

Danskerne køber mindre kød, når prisen stiger

• En ensartet CO2-afgift vil lede til højere priser på udvalgte fødevarer. Det gælder blandt andet kød. 
• Når kødpriserne stiger, så vil danskerne forbruge mindre af alle kødtyper. Fjerkræ er den kødtype, der er mest sårbart over for prisstigninger, hvorimod oksekød er den kødtype, der er mindst sårbar. 
• Forbrugerne vil altså ikke gå ned i supermarkedet og købe andre kødtyper i stedet for dem, der stiger mest i pris. 
• Men danskernes forbrug af dansk kød er mindre følsomt over for prisstigninger end forbruget af udenlandsk kød. Det vil sige, at når prisen stiger på dansk kød, så køber folk ikke bare udenlandsk kød i stedet. 
• En begrænset stigning i forbruget af udenlandsk kød betyder dermed, at et mindre forbrug af kød i Danmark ikke vil føre til markant større udledninger af drivhusgasser i udlandet samlet set. 
• I rapporten tager de udgangspunkt i en afgift på 1.200 kroner per ton C02e. En sådan afgift vil betyde en prisstigning på 17 procent for oksekød. For svinekød er det fem procent, og en procent for kyllingekød. 
• Prisstigningernes omkostninger for danskernes pengepung er relativt begrænsede og vil udgøre omtrent 0,5 procent af husstandens årlige forbrug af fødevarer. Det svarer til cirka 100 kroner for hver enkelt hustand. En CO2-afgift vil dog også medføre prisstigninger på eksempelvis mejeriprodukter, der også påvirker pengepungen hos de danske husstande. Omkostningerne ved en prisstigning på kød er næsten ens fordelt på tværs af de tre indkomstgrupper.  

Rapporten er udgivet af De Økonomiske Råds formandskab, som består af Carl-Johan Dalgaard, Mette Ejrnæs, Lars Gårn Hansen og Jakob Roland Munch.

Du kan selv dykke yderligere ned i konklusionerne her.