Kommuner og boligorganisationer afviser Ole Birks hjælp til anvisning

BUREAUKRATI: Hverken KL eller BL ser behov for boligministerens ændring af reglerne for anvisning til almene boliger. Det er ødelæggende og skaber bureaukrati, mener de. Venstre og DF undrer sig over forløbet.

Regeringen vil give kommunerne bedre mulighed for at anvise borgere til ledige almene boliger.

Derfor har bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) fremsat et lovforslag, der skal sikre kommunerne mere information om ledige boliger.

I dag får kommunerne tilbudt hver fjerde almene bolig, der bliver ledig, med mindre de selv har aftalt andet med boligorganisationerne. Ifølge det nye forslag skal kommunerne have besked om alle nye ledige boliger og mulighed for at anvise borgere til højst hver fjerde.

Men det vil give bureaukrati, mener BL – Danmarks Almene Boliger.

”Vi er imod forslaget. Det er unødigt at lave lovgivning på et område, hvor parterne får det til at fungere fint i forvejen,” siger administrerende direktør Bent Madsen.

Heller ikke KL, som forslaget er tænkt som en hjælpende hånd til, er begejstrede for idéen.

”Vi får en gave, vi ikke har ønsket os. Det er da lidt ejendommeligt, at de lægger et forslag frem uden at spørge os, når vi nu har aftalt det i økonomiaftalen,” siger Eske Groes, chefkonsulent i KL, med henvisning til, at forslaget er en udmøntningen af økonomiaftalen fra juni.

”Der ses nærmere på rammerne for den kommunale anvisningsret til almene boliger samt muligheden for at understøtte en mere målrettet brug af anvisningsretten, der kan sikre, at kommunerne i højere grad tilbydes boliger, det er relevant at anvise til,” hedder det i aftalen om kommunernes økonomi for 2018.

KL: Det er ødelæggende
Langt fra alle kommuner bruger muligheden for at anvise til hver fjerde ledige bolig. I Region Nordjylland sker det i blot 3,4 procent af tilfældene.

Andre kommuner har derimod aftaler med boligorganisationerne om anvisning til flere end hver fjerde. I de aftaler tilpasser parterne efter behov – det indebærer blandt andet også, at der i områder med mange beboere uden for arbejdsmarkedet ikke anvises til personer uden arbejde – og andre elementer, som ikke direkte berører husningen af borgere.

I sine overvejelser til lovforslaget skriver ministeren:

”Kommunerne anfører imidlertid, at muligheden for at indgå sådanne aftaler med boligorganisationerne varierer meget.”

”Nogle kommuner finder, at den eksisterende anvisningsmodel, hvorefter en kommune har ret til indtil hver fjerde ledige familiebolig, er for ufleksibel og medfører, at anvisningsretten og boligmassen ikke kan udnyttes optimalt,” skriver Ole Birk Olesen videre.

Det billede genkender de dog ikke i KL.

”Det fungerer godt med de aftaler, de store kommuner har lavet. Men de kommuner vil blive generet af det her. Man ødelægger det altså til dels for dem med de største problemer, som har fundet løsninger selv,” siger Eske Groes og fortsætter:

”Vi har ikke en stor kø af kommuner, der siger til os, at de har et problem på dette område. Det drejer sig måske om fem kommuner. De bør hjælpes konkret i stedet for at lave regler for hele landet.”

BL undrer sig over, at det er kommet til det, som han kalder en aparte situation. Lovforslaget kan ifølge både BL og KL stik mod hensigten betyde flere ledige boliger.

”I dag tilbyder man boliger til kommunen med det samme, de bliver ledige. Det kan også være midt i måneden. Alle parter har en interesse i, at der er så lidt tomgangsledighed som muligt, og derfor undrer vi os over dette tiltag, som overbureaukratiserer og gør systemet kluntet,” siger Bent Madsen.

Uforstående ordførere
Britt Bager, boligordfører for Venstre, undrer sig over forløbet. Hun har onsdag modtaget en henvendelse fra BL og KL med deres indvendinger.

”Som en del af et regeringsparti har jeg lyttet til ministeriet, når de siger, de er i dialog med KL og BL om at finde en løsning. Men når jeg får sådan et brev, reagerer jeg på det. Det kan vi heldigvis nå i udvalgsbehandlingen,” siger hun.

Også Dansk Folkepartis ordfører, Merete Dea Larsen, undrer sig.

”Det er mærkværdigt at sidde med et lovforslag, som skal udmønte en aftale mellem kommunerne og regeringen, men som KL er imod. Jeg ved ikke, hvem der har fået noget galt i halsen,” siger hun.

Merete Dea Larsen er dog knap så begejstret for de lokale aftaler som BL og KL. I Roskilde, hvor hun bor, har kommunen netop en sådan aftale med boligorganisationerne om, at kommunen får mulighed for at anvise til billige andelsboliger, når de bliver ledige.

”Det sætter vores helt almindelige borgere, som selv kan finde en bolig, bag i køen. Det kan betyde, at de ender på akutventelisten, fordi kommunen har anvist til alle de billige boliger,” siger Merete Dea Larsen.

Hjælp til aftaler
Eske Groes fra KL ønsker ellers netop at give sine medlemmer bedre muligheder for at lave sådanne aftaler. I stedet for at lovgive om, at boligorganisationer skal levere bestemte oplysninger, skal det gøres tydeligt for kommunerne, hvad de har ret til at bede om, mener han.

KL foreslår også, at man laver en slags standardkontrakt, som kommunerne kan bruge som udgangspunkt for aftaler med boligorganisationer. Den skal så netop rettes til, afhængig af hvilke udfordringer den enkelte kommune står med.

Umiddelbart er Britt Bager klar til at lytte til indvendingerne.

”Vi ønsker ikke at lave lovgivning, der ikke virker. BL og KL er blandt dem, der har allermest med dette område at gøre, og derfor gør deres henvendelse stort indtryk. Så lyser der en advarselslampe hos mig, og derfor har jeg spurgt i ministeriet, om vi er i gang med at lave lovgivning, som ikke virker, og som i værste fald gør tingene mere besværlige,” siger Britt Bager.

Det samme har Altinget spurgt Ole Birk Olesen om. Han er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelse inden deadline.

L62, som indeholder forslaget til at ændre reglerne for fleksibel udlejning, førstebehandles i Folketinget fredag.

Forrige artikel Ole Birk: Vi er fortsat begejstrede for statslån Ole Birk: Vi er fortsat begejstrede for statslån Næste artikel Ole Birk fremsætter forslag, som ingen vil have Ole Birk fremsætter forslag, som ingen vil have