LLO: Her er tre misforståelser, der florerer i debatten om Blågårdssagen

Forældre står til at blive smidt ud ad deres hjem i Blågårdssagen. Den firkantede en kilometersregel har central betydning i sagen, der netop er blevet anket af lejerne i Østre Landsret. Derfor skal der ryddes op i nogle misforståelser i debatten, skriver Anders Svendsen.

Placeholder image
Vi bør gå tilbage til at lade domstolene bruge deres sunde fornuft i stedet og kun ophæve boligerne i de tilfælde, hvor kriminaliteten er alvorlig og har noget med ejendommen at gøre, skriver Anders Svendsen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig, at dit barn har gjort noget forkert. Noget alvorligt. Noget, som gør, at dit barn skal i fængsel. Hans liv kommer ikke til at være det samme igen, og det gør dit nok heller ikke, og så kan du måske også blive smidt ud ad dit hjem.

Det er virkeligheden for nogle almene lejere i Blågården, som har anket deres ophævelse til Østre Landsret.

Sagen er allerede beskrevet i flere medier, men desværre er der flere, som misforstår loven. Jeg vil prøve at komme med tre pointer, som jeg synes er oversete:

Geografi er afgørende for, om forældrene bliver smidt ud eller ej
Med parallelsamfundspakken fra 2018 blev den såkaldte en kilometersregel indført.

Reglen betyder, at hvis du eller nogen fra din husstand begår visse utryghedsskabende kriminelle handlinger og får en ubetinget fængselsdom, kan du risikere at blive smidt ud af din lejlighed. Dog kun, hvis handlingen skete inden for en kilometers radius af dit hjem. Reglen gælder for alle lejere både i den private og almene sektor og i hele landet.

Hvis du bor på Østerbro og din hjemmeboende søn kommer i slagsmål i Parken, kan du derfor risikere en ophævelse. Hvis det sker til en udebanekamp, kan du beholde din bolig.

Anders Svendsen, chefjurist i LLO

Hvis sønnerne i de konkrete sager havde lavet præcis de samme kriminelle handlinger 1.001 meter væk, så ville det være umuligt for udlejer at smide lejerne ud.

En så firkantet regel får selvfølgeligt nogle problemer: Hvad med den kvindelige lejer som bliver slået i sit eget hjem? Hvis gerningsmanden er en del af husstanden, og han bliver dømt, skal hun så risikere at miste sin bolig?

Domstolene kan muligvis luge ud i de mest problematiske tilfælde, for eksempel hvis de kommer på kant med menneskerettighederne. Af den grund stemte én ud af tre boligdommere imod at lade FSB ophæve lejerne i Blågårdssagen (som nu er anket).

Det er ikke nyt, at man hæfter for sin husstand - det nye er det, man hæfter for
BL har påpeget, at det ikke er nyt, at man hæfter for sin husstands handlinger. Det er også korrekt. Det nye er, at man hæfter for meget mere end tidligere.

Hvor kriminaliteten tidligere skulle have noget at gøre med boligen (eller i det mindste boligområdet), så er det nu alene en kilometer-radiussen, man kigger på.

Hvis du bor på Østerbro og din hjemmeboende søn kommer i slagsmål i Parken, kan du derfor risikere en ophævelse. Hvis det sker til en udebanekamp, kan du beholde din bolig.

Denne sag kan ikke sammenlignes med høj musik på teenageværelset
Tidligere transport- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) udtalte i P1 Debat, at man kunne sammenligne sagen med, at en hjemmeboende teenager spillede for høj musik. Det kan også få konsekvenser for lejeforholdet.

For det første har jeg ikke kunne finde en sag i trykt retspraksis, hvor musikstøj fra et hjemmeboende barn har medført en direkte ophævelse af forældrenes lejemål. Særligt ikke, hvis barnet er flyttet hjemmefra på ophævelsestidspunktet.

For det andet er det langt mere oplagt, at forældrene har kontrol over, hvad der sker i hjemmet, men ikke på gaden.

Man kan sammenligne med andre retsområder, for eksempel erstatningsretten.

Som arbejdsgiver hæfter du normalt for dine ansattes handlinger i arbejdstiden, men hvis en arbejdstager smider en sten efter politiet, så er den handling så abnorm, at arbejdsgiveren selvfølgelig ikke bliver erstatningsansvarlig af den grund.

Nogle vil indvende, at forældre bestemmer mere, end arbejdsgiver gør, og at manglende opdragelse af børn bør betyde, at man mister sit hjem. Hvis man mener dette, hvorfor har vi så ikke de samme regler for eksempel ejerboliger?

Det, vi skal tage stilling til, er ikke, hvorvidt vold mod politiet skal straffes. Det skal det, og det bliver det.

Spørgsmålet er, om vi som samfund også skal straffe forældrene for deres børns handlinger på baggrund af en firkantet en kilometersregel.

Vi bør gå tilbage til at lade domstolene bruge deres sunde fornuft i stedet og kun ophæve boligerne i de tilfælde, hvor kriminaliteten er alvorlig og har noget med ejendommen at gøre.

Omtalte personer

Ole Birk Olesen

MF (LA), medlem af Borgerrepræsentationen (LA), Københavns Kommune
journalist (DJH 1999)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser