Nationalbanken advarer mod at sænke elafgiften, men blå partier står fast

Venstre og Konservative holder fast i deres forslag om at sænke elafgiften på trods af Nationalbankens advarsel om, at en lavere afgift vil stimulere energiforbrug og -priser.

Carsten Kissmeyer (V) vil sænke elafgiften til EU's minimumsniveau på 0,8 øre per kilowatttime. Det vil han, selvom det er stik imod Nationalbankens anbefalinger. 
Carsten Kissmeyer (V) vil sænke elafgiften til EU's minimumsniveau på 0,8 øre per kilowatttime. Det vil han, selvom det er stik imod Nationalbankens anbefalinger. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Julie Schønning

Nationalbanken fraråder i deres nyeste analyse at sænke elafgiften, da det vil stimulere forbruget.

Hvis politikerne vil hjælp danskerne med varmeregningerne, foreslår banken i stedet målrettede overførsler til dem, inflationen rammer hårdest.

Det fremlagde Nationalbankdirektøren, Lars Rohde, på et pressemøde onsdag.

"Prismekanismen tilskynder den enkelte forbruger til at reducere sit energiforbrug. Den rigtige måde at gøre det på, er derfor ved at sende en check,” lød det fra direktøren.

Men de blå partier har netop foreslået at barbere elafgiften helt i bund for at hjælpe danskerne med at betale deres skyhøje energiregninger.

”Vi er i den borgerlige opposition enige om at give danskernes hårdt ramte økonomi en håndsrækning ved at sænke elafgiften til EU’s minimumsindsats,” skrev de i et brev til statsministeren i sidste uge.

I den blå blok vil alle partier undtaget Venstre sænkes elafgiften permanent, mens Venstre foreløbelig kun vil sænke elafgiften i de næste seks måneder, da det er den tidshorisont, der er fundet finansiering til.

Som reaktion på brevet var flere økonomer i Altinget ude at kritisere forslaget. Nu kommer kritikken direkte fra Nationalbanken.

Læs også

Det ændrer dog ikke noget for de blå partier, der gør kur til statsministerposten. Både Venstre og Konservative mener fortsat, at en sænkelse af elafgiften er et godt redskab.

”Det er klart, at vi lytter til Nationalbankdirektøren, men lige dette forslag tror jeg ikke, vi rykker på. Elafgiften er en måde at sikre, familierne får lidt mere, fordi det er dem, det får betydning for,” siger Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer. 

Fakta om elafgiften

Den almindelige elafgift er høj sammenlignet med andre lande til trods for, at elproduktionen i Danmark i stigende grad er baseret på vedvarende energi.

En lempelse af den almindelige elafgift forventes at øge elektrificeringen, hvormed der vil være flere husholdninger, som for eksempel får installeret en varmepumpe som supplerende opvarmning, hvilket giver en klimagevinst.

En lempelse på 17 øre per kilowattime for en husholdning med et almindeligt elforbrug på cirka 4.000 kilowattimer årligt vil ifølge Skatteministeriet medføre en besparelse på cirka 850 kroner om året inklusiv moms.

En lempelse af den almindelige elafgift skønnes desuden at medføre en samfundsøkonomisk gevinst og at øge BNP, idet afgiften er forbundet med store forvridninger af forbrugernes adfærd. En nedsættelse af den almindelige elafgift vil især gavne personer med lave indkomster. Det skyldes, at elforbruget fylder mest i husholdningsbudgettet for de mindst velstående.

Imod at sænke elafgiften taler, at den leverer mange penge til statskassen og får folk til at spare mere på strømmen. 

Kilde: Skatteministeriet.

V: Danskerne vil fortsat spare på energien

I Nationalbankens analyse, der generelt opfordrer politikerne til at føre en stram finanspolitik, lyder et af argumenterne mod en sænkelse af elafgiften, at det kan give danske husholdninger incitament til at øge elforbruget.

Det vil få energipriserne til at stige yderligere, lyder analysen.

Men den præmis køber de ikke hos Venstre.

”Jeg bliver nødt til at sige, at med priser på 5-6-7 kroner per kilowatttime, så tror jeg, danskerne vil gøre alt, hvad de kan for at spare, uanset om prisen er 70 øre højere eller lavere, så argumentet tror jeg ikke holder,” siger Carsten Kissmeyer (V).

Du anerkender ikke, at en lavere elafgift vil få folk til at efterspørge mere el i en energikrise?

”Nej, det tror jeg faktisk ikke. De mest populære apps er dem, hvor du kan se, hvad strømmen koster time for time.”

Vi vil stadig gerne lempe elafgiften, fordi det vil betyde, at der er lavere regninger til folk.

Rasmus Jarlov
Skatteordfører, Konservative

Hos det Konservative Folkeparti ønsker de ligeledes fortsat at skære i elafgiften, og de mener ikke, at forbruget vil stimulere priserne.

”Energi er et globalt marked, og derfor vil det nok være svært at se store påvirkninger på energipriserne på grund af ændringer i den danske elafgift. Argumentet er rigtigt, og det er vigtigt, at vi koordinerer i EU, hvordan vi indretter afgifterne og vores forbrug, men vi vil stadig gerne lempe elafgiften, fordi det vil betyde, at der er lavere regninger til folk,” siger skatteordfører Rasmus Jarlov (K).

K: En målrettet løsning vil betyde mere bureaukrati

Målrettede, midlertidige overførsler er et mere hensigtsmæssigt værktøj end afgiftslempelser på kort sigt, ifølge anbefalingen fra Nationalbanken. Inflationen rammer forskelligt blandt befolkningen, og derfor bør man målrette tiltagene dem, det går hårdest ud over.

Venstre og Konservative står dog fortsat på et bredt værktøj. V vil hjælpe familierne og K ønsker ikke mere bureaukrati.

Skatteordføreren fra Konservative frygter, at nye hjælpepakker vil ramme tilfældigt eller opbygge mere bureaukrati i en tid, hvor der er brug for mindre.

”Vi vil være meget varsomme med en ny omgang coronahjælpepakker, hvor politikerne skal afgøre, hvem der skal have hjælp. Så ender vi med at få opbygget nogle besværlige, bureaukratiske systemer, der ender med at koste rigtig mange penge og trækker på rigtig mange offentligt ansatte i en tid, hvor vi måske har brug for det modsatte,” siger Rasmus Jarlov.

At sænke elafgiften er en administrativ simpel model, hvor modellen med varmchecken var administrativ tung og gav en række fejludbetalinger.

Carsten Kissmeyer
Energiordfører, Venstre

Venstre mener også, at det er muligt at lave en målrettet løsning, men de vil gerne have en bred effekt, fordi de stigende energipriser ikke kun rammer lavindkomstfamilier, fortæller energiordføreren.

”Stigende elpriser rammer alle husholdninger. Der er familier med tre børn og to almindelige indtægter, der også er hårdt ramt. Man kan ikke entydigt sige, at det er lavindkomstfamilier, der bliver hårdest ramt. At sænke elafgiften er en administrativ simpel model, hvor modellen med varmchecken var administrativ tung og gav en række fejludbetalinger,” siger Carsten Kissmeyer.

Er det ikke muligt at lave en målrettet løsning, hvis det er det, man vil?

”Det er det, hvis man har et administrativt system. Men det giver jo også husholdningerne en øget likviditet. Hvis man sænker elafgiften, så giver det alle danske husholdninger en lempelse på deres elforbrug og ikke andet.”

Regeringen har indtil nu sænket elafgiften med fire øre per kilowatttime, så den resten af året vil være på 72,3 øre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Kissmeyer

Kandidat til Europa-Parlamentet (V)
cand.oecon. (Aarhus Uni.), pædagogikum

Rasmus Jarlov

MF (K), fhv. formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

0:000:00