Studerende betaler langt mere for et sted at bo i København end for få år siden

Københavns studerendes udgifter til husleje er steget eksplosivt i perioden 2016 til 2021, viser ny opgørelse fra BL. De studerendes formand kalder udviklingen for et kæmpe problem, mens både boligdirektør og ekspert ser opførelsen af flere almene ungdomsboliger som den bedste måde at vende kurven.

Studerende i København bruger gennemsnitligt næsten halvdelen af deres indkomst på husleje.
Studerende i København bruger gennemsnitligt næsten halvdelen af deres indkomst på husleje.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

For få dage siden fik over 60.000 danskere besked fra det offentlige om, at de var optaget på en videregående uddannelse. 

Dermed er jagten på et sted at bo gået ind, og den jagt er for særligt de mange tusinder af studerende, der skal læse i København, blevet både sværere og markant dyrere at deltage i. 

Det viser en ny rapport fra Danmarks Almene Boliger – BL. 

"Det er dramatisk. Selv os, der sidder med tallene til daglig, spærrer øjnene op, når vi ser så store stigninger i huslejen,” siger administrerende direktør i BL, Bent Madsen. 

De kolde tal er, at huslejen for nye studerende, der bor til leje hos en privat udlejer i København eller på Frederiksberg, er steget fra gennemsnitligt 3.150 kroner i 2016 til 4.300 kroner i 2021. 

Det svarer til en stigning på 36 procent. 

I den almene boligsektor har huslejen til gengæld ligget stabilt på 3.100 kroner i måneden over perioden, men i Københavns og Frederiksberg Kommune er der hele 13 studerende for hver almene ungdomsbolig. 

Derfor ser boligdirektør Bent Madsen også opførelsen af flere af den boligtype som den bedste løsning på de studerendes huslejekvaler. 

“Der skal bygges nogle ungdomsboliger. Men det er ikke noget quick fix. Det her er resultatet af mange års udvikling, så det bliver også et langt sejt træk at vende kurven," siger han. 

“Et kæmpe problem”  

Selvom de studerende har fået en anelse flere penge mellem hænderne i samme periode, modsvarer det langt fra stigningerne i huslejen, viser BL’s opgørelse. 

Derfor er andelen af de førsteårsstuderendes indkomst, der går til bolig, den såkaldte boligbyrde, også steget fra 37,3 til 44,8 procent i samme periode. 

Den udvikling bliver mødt med bekymring fra Esben Bjørn Salmonsen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd. 

"Det er ret vildt, at man nu skal betale så meget af sin indkomst bare for at få tag over hovedet. Det tyder på, at der grundlæggende er noget galt med den boligpolitik, der bliver lavet i københavnsområdet," siger han.  

Udviklingen medfører udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen, men skaber også det problem for de studerende, mener formanden, at de bliver nødt til at bruge en større del af deres tid på andet end studierne. 

“Det er dårligt nyt for de studerende, fordi de bliver nødt til at tage mere arbejde for overhovedet at kunne betale huslejen. Vi får SU for, at vi skal kunne fokusere fuldt ud på studierne. Hvis det ikke er muligt, er det da et kæmpe problem,” siger han. 

Ekspert: Ikke nemt at løse 

Ifølge direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen er forklaringen på huslejestigningerne ganske enkelt et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.  

Et stigende antal studerende og den generelle tilflytning til København er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende mængde ungdomsboliger, og derfor er der blevet rift om de ledige boliger. 

Samtidig betyder tjenester som Airbnb, at der er færre værelser, der bliver lejet ud til studerende.  

Men mens forklaringen er relativt lige til, er det sværere at pege på den løsning, der kan rette op på problemet, forklarer Curt Liliegreen. 

“Når man er havnet i den her situation, er det svært at komme ud af den,” siger han.

Han er dog enig med Bent Madsen i, at den bedste løsning er at opføre flere almene ungdomsboliger, men den slags tager tid, og derfor har det relativt lange udsigter, fortæller Curt Liliegreen. 

“Man kan bygge sig ud af det, hvis man bygger almene ungdomsboliger, hvilket man også vil i København, men det går langsomt, så det er ikke så enkelt igen," siger eksperten. 

Curt Liliegreen mener samtidig, at der er en anden oplagt løsning på udfordringen. 

Man bør nemlig kunne etablere nye ungdomsboliger relativt hurtigt ved at anvende den pulje til omdannelse af erhvervsejendomme til almene boliger, der blev etableret som en del af Fonden for blandede byer. 

"Man kunne lede efter hoteller omkring byen, som man relativt hurtigt vil kunne bygge om til ungdomsboliger. Det er oplagt, fordi de allerede er værelsesopdelt og har toiletter. Det vil sige, at det dyre i byggeriet allerede findes,” siger han. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Madsen

Adm. direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)

Esben Bjørn Salmonsen

Forperson, Danske Studerendes Fællesråd
stud.scient.pol

Curt Liliegreen

Projektdirektør, Boligøkonomisk Videncenter
cand.polit. (Københavns Uni. 1981)

0:000:00