Endnu en sommer på tværs af verden med tørke, oversvømmelser, naturbrande, hagl og stormvejr. Endnu en sommer, hvor klimakrisens konsekvenser står klokkeklart for alle.

Men der udestår stadig konkrete initiativer, der kan sætte skub i den nødvendige omstilling. Som en branche der står for knap 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger, er det åbenlyst at se mod bygge- og ejendomsbranchen.

Derfor vil vi i det følgende præsentere tre lavthængende frugter til det kommende finanslovsforslag.

Indsatserne skal øge graden af renovering – for den simpleste måde at bruge færre af jordens ressourcer på er at bygge færre nye kvadratmeter. I stedet skal vi passe bedre på de eksisterende bygninger.

1. Pulje til fremme af renovering og transformation af boliger

Som boligejer har man stor indflydelse på, hvor meget ens bolig belaster klimaet. Ved at renovere i stedet for at bygge nyt, bevarer man materialer og undgår CO2-udledning fra nye materialer.

Men i praksis er det ofte lettere at rive ned og bygge nyt end at renovere det eksisterende. Der er brug for mere viden og kompetent rådgivning til danskere, der står over for den beslutning.

Vi forslår, at der indføres et fradrag for renoveringer, som kan benyttes af danskere, der står overfor problematikken om, hvorvidt et hus skal renoveres eller rives ned.

Fradragets formål er at stoppe unødvendige nedrivninger. Indsatsen kan spille sammen med den nuværende Bygningspulje, der har til formål at fremme energieffektiviseringer i private boliger.

Samtidig skal der afsættes 10 millioner kroner til at opbygge og dele viden og erfaringer om renoveringer, som både kan gavne for den enkelte husejer såvel som den samlede branche.

2. Pulje til renovering af kommunale bygninger

Kommunerne er samlet set den største bygningsejer i Danmark. De ejer, drifter og benytter et enormt antal kvadratmeter i hele landet til gavn for vores velfærdssamfund.

Men en stor del af disse kvadratmeter er i relativt dårlig stand og derfor i fare for at blive revet ned og ressourcerne spildt.

Det er hverken godt for borgerne, klimaet eller kommunernes økonomi i det lange løb. Derfor bør der afsættes 200 millioner kroner, til at kommunerne kan igangsætte nødvendige renoveringer af de bygninger, som trænger mest.

Dermed minimeres risikoen for, at en bygning rives ned, fordi vi passer bedre på det, vi allerede har. Puljen skal tildeles projekter med størst CO2-besparende effekt.

3. Gennemgang af lovgivning, der modarbejder vores nationale klimamål

Der er brug for, at vi tænker nyt og tager chancer – ellers kommer den grønne omstilling til at gå alt for langsom.

Lovgivningen skaber ikke altid de bedste vilkår for renoveringer. For eksempel kan den kommunale dækningsafgift, som kun kan opkræves ved renoveringer, koste store summer for renoveringsprojekter.

Vi drømmer fortsat om større politiske ambitioner og håber på, at finansloven vil gemme på store grønne reformer for byggeriet

Sisse Norman Canguilhem
Direktør for partnerskaber og strategisk udvikling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Det er nødvendigt, at der afsættes midler til en lovgennemgang af vores eksisterende lovgivning, der gælder for byggeriet, så barrierer kan fjernes og ny understøttende lovgivning kan implementeres.

Det må ikke være gamle og uhensigtsmæssige juridiske tekster, der spænder ben for den grønne omstilling af bygge- og ejendomsbranchen.  

Der er ikke kun brug for stor og gennemgribende klimahandling. Det er også muligt at begynde mindre.

Vi drømmer fortsat om større politiske ambitioner og håber på, at finansloven vil gemme på store grønne reformer for byggeriet.

Forhåbningen er, at bygge- og ejendomsbranchen ikke i fremtiden vil udgøre så stor en andel af vores nationale CO2-udledning. Og hvis der nu skulle sidde en minister og ønske input til det, så leverer vi det gerne.