Rapport skaber strid om effekt af energistyring i ejendomme

En analyse fra Aalborg Universitet har skabt debat i forsyningssektoren om effekten af intelligent energistyring i ejendomme.

I rapporten ‘Future Green Buildings’ konkluderer forskerne, at bygninger ikke bør prioriteres som individuelle kilder til fleksibilitet i energisystemet, da fleksibiliteten kan opnås billigere og med mere effektive teknologier i andre dele af energisystemet. Eksempelvis storskala varmepumper, elektrolyseanlæg og store varmelagre.

Læs et udsnit af rapportens konklusioner til højre for artiklen

Rapporten, som blev fremlagt på Christiansborg i slutningen af maj, har efterfølgende fået Dansk Fjernvarme til på sin hjemmeside at konkludere, at det er “nær ved spild af penge at investere i smart udstyr til at styre en bygnings varmeforbrug efter elpriserne”. Og “skal pengene endelig bruges i en bygning, er der langt mere fornuft i at energirenovere bygningen i stedet for at ødsle dem væk på smart udstyr til styring af bygningens energiforbrug”.

Rapport mangler nuancer
Begge formuleringer, som er faldet kundekoncernchef i Hofor Gorm Elikofer for brystet. Han er forsyningsselskabets repræsentant i ‘Netværk for Udbredelse af Intelligent Energistyring’, som har installeret ny varmestyring i 361 københavnske ejendomme.

“Jeg synes ikke, at rapporten er tydelig nok omkring intelligent energistyring på ejendomsniveau. Der tales meget om integreret energianvendelse, men der mangler et afsnit om at måle og følge op på energiforbruget,” siger han.

Der er en årsag til, at en af de mest downloadede apps i Danmark er Endomondo. Det er nøjagtig det samme, man gør med intelligente energistyring. Det er Endomondo for varmeanlæg.

Gorm Elikofer
Kundekoncernchef, Hofor

Endomondo for varmeanlæg
I modsætning til avancerede løsninger som varmeakkumuleringstanke og batterisystemer, som rapporten fra Aalborg Universitet fraråder, koster det kun 2.500 kroner årligt at installere en måler, som gør det muligt for viceværten at overvåge elforbruget.

“Der er en årsag til, at en af de mest downloadede apps i Danmark er Endomondo. Det er nøjagtig det samme, man gør med intelligente energistyring. Det er Endomondo for varmeanlæg,” siger Gorm Elikofer og fortsætter:

“Det giver et overblik over gabet mellem det aktuelle og det forventede forbrug. Og ud fra den viden kan viceværten så overveje, om der eventuelt er skruet for højt op, og med hjælp fra rådgivere senere vurdere, hvilke investeringer i energirenoveringer der bedst betaler sig.”

Besparelser på ti procent
Netværkets system er indtil videre installeret i 361 ejendomme dækkende et areal svarende til 250 fodboldbaner. Endvidere skulle godt 1.500 nye ejendomme være i pipelinen. Effekten er ifølge Gorm Elikofer indtil videre besparelser i elforbruget på cirka ti procent.

“Jeg er i runde tal enig med Dansk Fjernvarme i, at det ikke giver nogen mening, at en husejer investerer i køleskabe, som slukker om natten. Eller sætter vasketøjet over klokken fem om morgenen. Men det er heller ikke det, der er pointen. Pointen er, at man sagtens kan opnå resultater med enkle og billige midler, og dem overser både Dansk Fjernvarme og Aalborg Universitet i denne sammenhæng,” siger han.

Kollektiv løsning mest effektiv i byerne
I Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi er analysechef Jesper Koch villig til at bløde kritikken af redskaberne til energistyring lidt op.

“Der er ingen tvivl om, at hvis de praktiske erfaringer viser, at det er muligt at reducere energiforbruget med op til ti procent i bygninger også af ældre karakter alene ved hjælp af teknologiske hjælpemidler og elektronisk styring, så skal vi da gå efter dem,” siger han.

Han forklarer, at det kun er sundt, at vi hver især bliver mere opmærksomme på vores forbrugsvaner. Men at det ikke ændrer på, at der stadig er store gevinster at hente ved at integrere den kollektive varmeforsyning bedre i elnettet.

“Derfor er vi også nødt til at gå på to ben her, hvis vi samtidig skal imødekomme udfordringen med at sikre den bedst tænkelige samfundsøkonomiske balancering i forsyningssektoren. Her er det kollektive system i særligt tættere bebyggelse den mest hensigtsmæssige måde at løse det på,” siger Jesper Koch.