Regeringen har gjort det dyrere at være andelshaver

Af Louise Schack Elholm
Venstres boligordfører

Sommeren har været yderst varm. Det eneste i Danmark, der i øjeblikket er varmere end vejret, må næsten være andelsboligmarkedet. Andelsboliger bliver revet væk og salget går så hurtigt, at mange andelsboliger slet ikke kommer til salg hos en ejendomsmægler. Det betyder, at flere og flere andelsboliger bliver solgt privat. Dermed har vi som politikere også en pligt til at forsøge at forenkle reglerne på markedet, så folk ikke bliver fanget i et net af komplicerede regler og risikerer at overtræde loven, når de køber, sælger eller er indehaver af en andelsbolig.

Det er nu ved at være 8 måneder siden, at regeringens lov om andelsboligers oplysningspligt trådte i kraft. Ifølge boligministeren skulle det gøre andelsboligmarkedet mere gennemskueligt. Jeg tvivler dog på, at flere danskere i dag kan gennemskue andelsboligernes økonomi, end de kunne for et år siden. Men et sted kan andelsbolighaverne helt sikkert mærke denne lov – nemlig på pengepungen. Alene i år vurderer ministeriet, at loven vil koste andelshaverne 9 mio. kr. I de kommende år forventer ministeriet kun at den vil koste andelshaverne 4,5 mio. kr. årligt.

Besværlig lovgivning uden effekt
Det er selvfølgelig let at bruge andres penge, men jeg opfordrer ikke desto mindre til mådehold. Denne lov har ingen effekt i forhold til gennemsigtighed. Det gør det derimod væsentligt sværere at være andelshaver. Det betyder, at de andelsboligforeninger, som ind til nu har fungeret uden administrator, højst sandsynligt vil blive nødt til at søge en administrator til at løse denne opgave for dem.

Penge under bordet har floreret i stor stil på andelsmarkedet. Hvis maksimalprisen for en andelsbolig er lavere end markedsprisen, ved vi, at folk ofte bliver tvunget ud i at skulle betale penge under bordet

Louise Schack Elholm
Boligordfører for Venstre

Denne lovgivning er desværre resultatet af, at man har ønsket at kunne sige, at man gjorde noget, også selvom det ikke har en positiv effekt. Ministeren burde i stedet have gået lovgivningen grundigt igennem for at kunne gøre lovgivningen enklere og klarere, så andelshavere samt købere havde bedre mulighed for at gennemskue lovgivningen.

Ministeren valgte desværre at udskrive en regning og en masse papirer til andelshaverne i stedet for.

Det uigennemskuelige andelsmarked
Andelsboligområdet er uigennemskueligt, og det er det fortsat. Prisdannelsen og dermed reglerne bag maksimalprismetoden er komplicerede. Det er svært for den enkelte andelshaver og køber at forstå, hvorfor en bestemt andelsbolig ikke må sælges til over den eller den pris. Det resulterer også i en enorm usikkerhed for indehaveren, der ikke kan finde ud af, hvad boligen egentlig er værd, og hvad man kan få for den, hvis man vil sælge den.

Samtidig har reglerne om en maksimalpris egentlig ikke nogen reel effekt. Det skyldes, at penge under bordet har floreret i stor stil på andelsmarkedet. Hvis maksimalprisen for en andelsbolig er lavere end markedsprisen, ved vi, at folk ofte bliver tvunget ud i at skulle betale penge under bordet. Det virker altså ikke på nogen måde at bibeholde en maksimalpris på andelsboliger. Derimod gør det bare andelsboligmarkedet mere lukket.

Derfor mener jeg, at reglerne om maksimalpris på andelsboliger bør afskaffes. En undersøgelse har vist, at tre ud af fire andelshavere gerne ser maksimalprisen afskaffet, og fordelene er da også tydelige: et mere åbent og gennemskueligt andelsmarked, hvor ingen er i tvivl om, hvad der egentlig skal til for at anskaffe sig en andelsbolig. Dermed undgår vi, at folk kommer i klemme, fordi de ikke kan finde ud af de komplicerede regler, eller fordi de føler sig nødsaget til at betale penge under bordet for at få en bolig.