Renovering skaber flere arbejdspladser end nybyggeri

Af Morten Dahl
Forretningsområdedirektør Energy Solutions, Schneider Electric

Det er med tilfredshed, at ESCO-modellen nu formelt indskrives i den nye energistrategi frem til 2020.

Med det meget solide politiske flertal bag aftalen bør regeringens energistrategier derfor også have mod til at tænke i langsigtede og bæredygtige løsninger, som ikke mindst tager fat på varigt at nedbringe det veldokumenterede energispild i vores private og offentlige bygningsmasse. Her udgør besparelsespotentialet med et forsigtigt skøn op imod 20 procent.

Det er da også forligskredsens politiske mål at sætte ind, hvor det bedst lønner sig - nemlig at energirenovere den eksisterende bygningsmasse. Her er et betydeligt efterslæb i vedligeholdelse af bygninger og utidssvarende klimateknologi væsentlige årsager til et betydeligt energispild og et indeklima, som relativt enkelt kan forbedres med den teknologi, vi allerede har stor erfaring med.

To punkter for at opnå maksimal effekt af investeringerne
To ting i aftalen springer imidlertid i øjnene, og de kan spindes sammen i en ledetråd for at opnå maksimal effekt af investeringerne. Beløb, som i stort omfang skal lånefinansieres og dermed tjene sig hjem via en bedre energidrift. Investeringen skal helst også skabe maksimal merværdi for samfundet som helhed for at kunne siges at være omkostningseffektiv.

• Dels er der en dobbelt gevinst forbundet med netop at fokusere på energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Således viser tal fra Dansk Byggeri, at der skabes relativ mere beskæftigelse ved renovering af den nuværende bygningsmasse sammenlignet med nybyggeri og anlægsvirksomhed. Hvor nybyggeriet i 2010 udløste en beskæftigelse på 1.490 mandeår for hver mia. kr. gav bygningsrenovering samme år 1.910 mandeår eller 1,9 mandeår pr. mio. kr. For anlægsarbejde var tallet 1.510 mandeår pr. mia. kr.

• Dels kan energistrategerne, i egen interesse, drage fordel af det omfattende analyse-arbejde af den eksisterende bygningsmasse, som ligger til grund for en lang række af de ESCO-projekter, som ikke mindst en række af landets kommuner gennemfører i samarbejde med private energiselskaber. Da begge parter skal drage fordel af samarbejdet ligger det i kortene, at der sættes fokus på netop de omkostningseffektive løsninger.

Ny energistrategi skal ses efter i sømmene
Det forestående analysearbejde burde derfor ikke volde de store hovedbrud, hvis man vel at mærke fastholder fokus på at sætte ind, hvor effekten er størst, og samtidig sikrer, at f.eks. ESCO-modellen også kan bruges som realistisk løftestang.

Som reglerne er i dag, er kommunernes låneadgang direkte knyttet til energimærket, der desværre i næsten alle tilfælde ikke anviser de tiltag, et ESCO-projekt kan påvise.

Morten Dahl
Forretningsområdedirektør Energy Solutions, Schneider Electric

Det kræver imidlertid, at man på Christiansborg erkender, at systematiske energirenoveringer med vedvarende effekt kan kræve en revurdering af loven for kommuners låntagning. Som reglerne er i dag, er kommunernes låneadgang direkte knyttet til energimærket, der desværre i næsten alle tilfælde ikke anviser de tiltag, et ESCO-projekt kan påvise. Vi har set eksempler på, at energimærket kun har anvist en tiendedel af de tiltag, der rent faktisk lader sig gennemføre i en bygning. Der opstår således et manglende match mellem, hvad kommunen ifølge lovgivningen kan låneoptage til, og hvad der rent faktisk kan føres ud i livet. Skal man for alvor have skub i ESCO-renoveringerne, må denne lov således ses efter i sømmene.

Udover at skabe beskæftigelse kan netop systematisk og omkostningseffektiv energirenovering i bl.a. ESCO-regi, nedbringe det betydelige energispild i den eksisterende bygningsmasse, der sjældent kan leve op til minimumskravene i bygningsreglementet - og da slet ikke giver håb om, at nå i mål med klimaudfordringerne frem til 2020 og modstå de stigende energipriser.