Storbyerne løber med de nye jobs, mens landdistrikterne står tomhændede tilbage: "Det er affolkning på speed"

Jobmulighederne bliver flere og flere i storbyen, mens der ikke er samme mulighed for at vælge og vrage på landet. 

Sådan kan det i hvert fald virke, hvis man kigger på udviklingen over de seneste 14 år. Her står storbyerne i Danmark nemlig tilbage som de store vindere på jobfronten. 

Fra 2008 til 2022 er der blevet skabt 243.000 nye jobs i den private sektor. Kun 20 procent af de jobs er endt uden for de store byer. Det viser nye tal fra et forskningsprojekt mellem Danmarks Statistik og Københavns Universitet.  

Ifølge Peter Lotz, der er lektor ved CBS og med i forskningsprojektet, taler tallene for sig selv. 

"Der er en meget markant forskel på udviklingen mellem land og by,” siger han.

Minister vil skabe flere jobs uden for storbyerne 

Tallene vækker bekymring hos ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin. Mens han understreger, at jobvæksten overordnet er positiv for Danmark, slår han fast, at regeringen har en ambition om at skabe flere jobs uden for de store byer. 

“Vi skal have en god geografisk spredning i Danmark, hvor man kan leve, bo og arbejde i hele landet,” siger Morten Dahlin. 

Kigger man på landkommuner og oplandskommuner, har der kun været en vækst i jobmuligheder i den private sektor på to procent over de seneste 14 år. Til sammenligning har der været en vækst i nye private jobs på 27 procent i København, Aarhus, Odense og Aalborg. 

Samlet set er det med til at skabe en “affolkning på speed” på landet, vurderer Peter Lotz. 

“Det er en selvforstærkende mekanisme, hvor arbejdstagerne gerne vil være der, hvor der er jobs, og virksomhederne gerne vil være der, hvor der er størst mulighed for arbejdskraft. Og det betyder en fortsat affolkning på landet,” siger han. 

Flere fordele ved at placere jobs i byerne 

Ifølge lektoren fra CBS er der ikke noget overraskende i, at nye jobs i den private sektor næsten udelukkende ender i byerne. Det skyldes nogle stærke dynamikker i erhvervslivet, forklarer han. 

“Det er den konstante søgen efter at udnytte stordriftsfordele og specialiseringsmuligheder gør det attraktivt at være i større byer. Man skal hjælpe kunderne med indviklede problemer, og det gør man ikke bedst ved at have tre mand siddende i Skælskør. Det gør man ved at have hundrede mand siddende i Glostrup, der kan ramme kundernes præcise behov.”

Vi skal have en god geografisk spredning i Danmark, hvor man kan leve, bo og arbejde i hele landet.

Morten Dahlin (V)
Minister for by, land og kirke

Samtidig peger Peter Lotz på, at erhvervsaktiviteten ikke længere er lige så afhængig af at være tæt på naturen, som eksempelvis i landbruget, fiskeri og skovdrift, der har været en kerneaktivitet i landkommuner.

“Det er ikke fordi, vi dyrker mindre land. Den arbejdskraft, der skal til for at dyrke land, er bare blevet mindre. Maskiner og kemikalier erstatter mennesker.” 

Over de seneste 14 år er antallet af selvstændige inden for landbrug, skovdrift og fiskeri faldet med 11.000. Og kigger man specifikt på landkommuner, er der sket et fald på knap 30 procent. 

Turismesektor har potentiale på landet 

I Jammerbugt Kommune kan borgmester Mogens Gade (V) genkende tendensen omkring jobskabelse i storbyerne. 

“Vi har Aalborg tæt på, som trækker læsset i forhold til at genere arbejdspladser. Det ser jeg ikke noget problem i, så længe det holder liv i den nordjyske region ved, at folk bosætter sig forskellige steder uden for Aalborg,” siger han. 

Mogens Gade påpeger dog, at man ikke skal underkende erhvervslivets udvikling i landdistrikterne. 

“Vi når ikke samme højder som større byer, men man skal ikke tro, at vores erhvervsliv består af tre tømrere, to høtyve og en iskiosk. Der er mangfoldighed med højteknologiske virksomheder, produktionsvirksomheder og en turismesektor under udvikling,” siger Mogens Gade. 

Hos By-, Land- og Kirkeministeriet har minister Morten Dahlin (V) heller ikke givet op på at skabe flere jobs i landdistrikterne. Han nævner regeringens planer om at sænke generationsskifteskatten og hans kommende landdistriktsudspil, der skal “løsne nogle af de snærende bånd”, som planloven i dag har på turismesektoren. 

"Vi har en ambition om at give noget mere lokalt albuerum for at tiltrække de private investeringer, der er nødvendige for at skabe flere arbejdspladser uden for de store byer,” siger Morten Dahlin. 

Hvad er det helt præcist, der holder jobskabelsen nede i landdistrikterne lige nu? 

"Det er regler omkring, hvor man kan udvikle turismefaciliteter, som i dag er stramme og strengt reguleret. Vi skal finde en bedre balance, så man giver mulighed for flere private investeringer. Investeringslysten er der. Reglerne er bare ikke skruet sammen på en måde, hvor vi udnytter det.” 

Er det på tide at erkende landdistrikternes forfald? 

Ifølge lektor ved CBS, Peter Lotz, kan politikerne godt droppe tanken om at vende jobskabelsen til landdistrikternes fordel lige foreløbigt. 

“Den her udvikling er ikke færdig. Der kommer fortsat til at blive flere jobs i byerne og færre mennesker i landdistrikterne. Det betyder, at det bliver sværere at leve der, i takt med at der bliver længere og længere mellem de aktiviteter, der er,” siger Peter Lotz.

Det er en selvforstærkende mekanisme, hvor arbejdstagerne gerne vil være der, hvor der er jobs, og virksomhederne gerne vil være der, hvor der er størst mulighed for arbejdskraft. Og det betyder i sidste ende en affolkning på landet.

Peter Lotz
Lektor, CBS

Han fremhæver blandt andet, at alle ø-kommunerne plus Lolland, Lemvig, Morsø, Tønder og Struer har mistet mellem 20 og 30 procent af befolkningen mellem 30 og 59 år fra 2008 og frem til i dag.

Det afholder dog ikke Morten Dahlin fra at stå fast på ambitionen om at skabe flere jobs i yderområderne. En ambition, der også fyldte under VLAK-regeringen, hvor man flyttede over 5000 statslige arbejdspladser væk fra København.

Det kræver bare de rette politiske incitamenter, fastslår Dahlin. 

“Jeg har ingen ambition om at ændre på, at Østjylland og København er fantastiske vækstmotorer for Danmark. Det er kun positivt. Men vi skal lave nogle målrettede tiltag i forhold til turisme, produktionsvirksomheder og familieejede virksomheder, så vi kommer et skridt længere ud fra byerne med jobskabelsen.” 

Er det ikke bare på tide at acceptere, at pilen peger mod byerne, og at landdistrikterne ikke nødvendigvis skal være, hvad det var engang? 

“Jeg vil ikke tvinge nogen til at bo et sted, de ikke har lyst til at bo. Hverken på landet eller i byerne. Men for de mange mennesker, der har lyst til at bo uden for byen, skal der være mulighed for at finde et arbejde, hvor man ikke skal pendle i timevis.”