Tidligere direktør i Dansk Byggeri: Tag byggeriet med i den grønne værktøjskasse

På bagsiden af et klimatopmøde hvor alvoren i forhold til klimaforandringer og behovet for reduktion af CO2-udledningen blev adresseret af alverdens statsledere, så er der ingen tvivl om, at alle sektorer skal aktiveres for at begrænse den globale opvarmning, herunder byggeriet. Ikke mindst det forhold, at det igen var sparsomt med forpligtende mål ved et klimatopmøde, kalder på, at vi i Danmark lever op til vores høje ambitioner for at vise, hvordan klimaudfordringerne kan håndteres, hvis vi tænker i kloge løsninger, ændrer adfærd og er innovative.

Men skal vi lykkes i Danmark, så skal alle sektorer bringes aktivt i spil. Også bygge- og anlægssektoren der sjældent tages seriøst med i den politiske værktøjskasse, som skal bidrage til at indfri de danske klimaambitioner frem mod 2030.

Byggeriet står for 40 procent af energiforbruget, godt 35 procent af alt affald, 30 procent af CO2-udledningen via energiforbrug til opvarmning og køling af bygninger samt den CO2, der er indlejret i de materialer, vi bygger og renoverer med. 

Det offentlige som indkøber
Når det offentlige køber ind – stat, kommuner og regioner - skal de bruge deres indkøbsmuskel og efterspørge cirkulært og bæredygtigt byggeri. Det gælder også, når der indgås politiske aftaler om for eksempel flere almene boliger.

Få byggeriet helt med i den politiske værktøjskasse, der skal sikre, at vi kan levere på den ambitiøse danske klimamålsætning.

Michael H. Nielsen
Ledelses- og forandringskonsulent

Den bæredygtige udvikling skal indtænkes i alle vores dispositioner for at skabe den efterspørgsel, som branchen skal levere på. For går vi kun reguleringsvejen, for eksempel ved at stille krav i bygningsreglementet, så kommer udviklingen til at gå langsomt og med mange diskussioner, om ikke kravene er for vidtgående i forhold til det, som branchen er i stand til at levere og har kompetencer til. Set i det lys så glimrer den netop indgåede boligaftale ved ikke at løfte målsætningen om at efterspørge bæredygtigt byggeri.

Politiske aftaler der understøtter innovationen
I marts måned 2021 blev der indgået en bred politisk aftale, nemlig National strategi for bæredygtigt byggeri. Strategien indeholder 21 konkrete initiativer, der ubetinget sætter cirkulært og bæredygtigt byggeri på dagsorden frem mod klimamålet i 2030 om 70 procents reduktion af CO2-udledningen.

Det mest skelsættende i strategien er funktionskravet om CO2-grænseværdier for nybyggeri, der fra 2023, om bare et år, er gældende for nybyggeri over 1.000 kvadratmeter og fra 2025 for alt nybyggeri. Dette funktionskrav sætter en kædereaktion i gang, idet miljøvaredata for væsentlige byggematerialer vil blive efterspurgt af byggeriets rådgiver allerede i projekteringsfasen. Og det er ret sikkert, at dette fokus på den indlejrede CO2 i de byggematerialer vi anvender, vil sætte en masse innovation i gang, ligesom der er mange leverandører, der skal have styr på deres miljøvaredata, de såkaldte EPD.

Udviklingen understøttes af krav om livscyklus og totaløkonomiske analyser, som bliver en del af bygningsreglementet fra 2023. Disse krav skaber en ny interesse for at levere bygninger med lang levetid, og bygninger der kan transformeres fra et brugsformål til et andet. Lang levetid for bygninger bliver et helt ny efterspørgselsparameter. Et parameter som også den nye EU-taksonomi for finansielle virksomheders investering i byggeri og anlæg vil understøtte.

Det er markante nye krav som byggeriets aktører, fra rådgiver til materialeleverandører og udførende virksomheder, skal gøre sig klar til at levere på. Og det vil kræve en markant indsats i form af kompetenceløft i branchen samt innovation og systematisk arbejde med data og dokumentation. Netop derfor er det så vigtigt, at politisk regulering følges op af efterspørgsel, når der bygges nyt og renoveres. Det er også vigtigt i de politiske aftaler, der sætter rammen for de kommende års byggeaktivitet. Få byggeriet helt med i den politiske værktøjskasse, der skal sikre, at vi kan levere på den ambitiøse danske klimamålsætning.