Træ i Byggeriet: Muligheden for greenwashing i byggeriet lever i bedste velgående trods miljøvaredeklarationer

Miljøvaredeklarationerne (EDP’er) er et skridt i den helt rigtige retning, når det kommer til at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning. Men i takt med at kravene strammes, bliver miljøvaredeklarationer også et konkurrenceparameter.

Selvom der er standarder for udarbejdelsen af EPD’er og krav om verificering, er der rige muligheder for greenwashing. Derfor vil vi i foreningen Træ i Byggeriet gerne opfordre til, at man – indtil man kommer helt i mål med mere valide data – forholder sig kritisk til de EPD’er, man får fremlagt. For muligheden for greenwashing lever fortsat i bedste velgående.

Her skal især fremhæves to kritiske områder i udarbejdelsen af EPD’er. Det gælder dels købet af grønne certifikater, der knytter sig til energiforbruget i fremstillingsfasen, og dels produktets skæbne ved endt levetid, der knytter sig til affaldshåndtering, bortskaffelse og genanvendelse.

Når for eksempel en stor mineraluldsproducent regner med biogas og vedvarende energi i form af grønne certifikater i deres fremstillingsproces, bliver al den energi, der bruges i smelteprocessen, vurderet som værende grøn, og det giver ekstrem lav CO2-emission i produktionsfasen i EPD´erne.

Rent politisk er det valgt, at biomasse er CO2-neutralt, og biogas regnes med meget lavt CO2-udslip. Med købet af grønne certifikater har producenten således valgt at sige, at de har investeret i vedvarende energi, som de så får fuld credit for i deres EPD’er.

Tvivlsomme effekter af grønne certifikater
Certifikaterne – som ellers er et godt initiativ – giver dog desværre ikke nogen garanti for, at man er med til at finansiere yderligere grøn energi, da certifikaterne kan være knyttet til eksisterende VE-projekter eller projekter, der alligevel ville være blevet opført med statsstøtte.

Den pris, man betaler for grønne certifikater, er desuden meget lav, og derfor falder incitamentet til at opføre ny vedvarende energi. Hvis der ikke tilføres mere grøn energi, medfører det også, at andre kunder blot får mere sort strøm.

Muligheden for greenwashing lever fortsat i bedste velgående

Lauritz Rasmussen

Effekten på den grønne omstilling er simpelthen tvivlsom, og man bør ikke kunne regne med grønne certifikater fremover, men kun vedvarende energi som man selv producerer og investerer direkte i og bruger på egen lokation.

Man kan nemlig kun tage hatten af for de mange virksomheder over hele landet, som selv går aktivt ind i at sikre selvgenereret energi ved blandt andet at installere sol og vind på egen matrikel. Det bidrager positivt til en grønnere fremtid – modsat indsatserne, der alene foregår ved skrivebordet.

Et andet kritisk scenarie er, hvad der sker med produkterne i ”end of life”-scenariet. I den europæiske standard for EPD’er kan man selv deklarere sit affaldsscenarie.

Det gælder for eksempel, når en tagpapproducent for eksempel med hjemmel heri vælger at sige, at når al tagpap genanvendes efter brug, så er der intet CO2-udslip – vel vidende at det er svejset på en isoleringsplade eller et tagelement og dermed i praksis umuligt at adskille og genanvende.

Brug for et nationalt anneks
Et andet eksempel er, når en mineraluldsproducent vælger et affaldsscenarie, hvor produktet efter nedrivning af et byggeri går til deponi (”landfilled”) – så forudsættes det, at det blot bliver gravet ned i jorden på byggepladsen og uden skelen til andre miljømæssige konsekvenser.

Som et sidste eksempel på den modsatte effekt skal nævnes, at al træ i end of life-scenariet forudsættes, at det bliver brændt af. Ved den uheldige forudsætning frigøres al oplagret CO2 til atmosfæren.

End ikke brændværdien fra varmenergien eller det, at træ i praksis vil være biobrændsel og dermed substituerer fossil energi bliver godskrevet. Træ genanvendes og genbruges i stigende grad, og spånplader laves for eksempel udelukkende af genanvendt træ.