Og så kan det være, at der hvor risikoen er særlig stor, skal vi anvende materialerne på steder, hvor de er nemme at holde øje med og udskifte, hvis nødvendigt.

Fuldskalafprøvning og erfaringsopsamling fra praksis er fortsat essentielt for, at vi kommer videre i den grønne omstilling – en oplagt mulighed for de offentlige bygherrer til at vise vejen!

Vi skal også fortsætte med at anvende de værktøjer, vi har i dag, og udvikle på dem. Udover de obligatoriske, nationale og europæiske normer og standarder bygges der efter såkaldt alment teknisk fælleseje (ATF), som referer til den samlede viden, som er bredt tilgængeligt indenfor et givent teknisk område.

Ofte bygger ATF på mange års erfaringer, som der er bred enighed om hos mange aktører. Der er stor tillid til dette system, hvilket vores nyligt afsluttede projekt 'Undersøgelse vedr. formidling af byggeteknisk viden', støttet af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Byggeskadefonden, også fastslog.

Vi er nødt til at udvikle og omstille, imens vi forsker, innoverer og udvikler.

Mette Glavind

Men selvom vi skal holde fast i ATF og de sædvanlige metoder til at vurdere nye materialer, så kommer vi til kort, når der er behov for hurtigt at få genereret og samlet sammen på ny viden om mindre klimaskadelige byggematerialer.

Det er som sagt ikke en løsning at teste på livet løs med hovedet under armen. Men vi skal foretage en vurdering af nødvendigheden af tests baseret på viden om materialerne og den anvendelse, de skal indgå i, herunder den positive miljømæssige effekt, der er målet for nye, mindre miljøskadelige materialer.

Og det er ikke nødvendigvis dyre LCA-beregninger, der er behov for i første omgang, men måske mere light LCA-screeninger som et led i produktudviklingen og de indledende faser.

Og så skal den nye viden hurtigst muligt formidles og gerne i form af alment teknisk fælleseje. Men her har vi nok behov for at se ATF i nye, mere agile klæder.

Vi skal øve os i at blive bedre til at opsamle og formidle viden hurtigere end, det sker i dag, og vænne os til, at der løbende sker opdateringer, når der opsamles erfaringer fra praksis. Måske skal ATF have en virtuel assistent, der samarbejder med branchens eksperter?

En anden ide er fra Byggeriets Handletank for bæredygtighed, som har foreslået en risikofond til at accelerere innovationen. Det er en spændende og nødvendig ide. Men det vil være dumt ikke at benytte den viden og de muligheder, der er for at minimere risikoen allerede i dag.

For tiden er til handling. Og vi er nødt til at udvikle og omstille, imens vi forsker, innoverer og udvikler. Samtidig skal vi løbende opdatere og revurdere på tværs, så vi i fællesskab kan sikre, at vi accelererer den grønne omstilling i praksis og i vidensmiljøerne med fælles vidensudveksling – som i sidste ende giver gevinst til den planet, vi alle har et ansvar for.