Kommentar af 
Mette Glavind

Uden en vis risikovillighed i byggebranchen sætter vi den grønne udvikling i stå

Selvom der er bred enighed i branchen om, at den grønne omstilling haster, så hører enigheden op, når talen falder på, hvem der skal bære den økonomiske risiko, skriver Mette Glavind.

Fuldskalafprøvning og erfaringsopsamling fra praksis er fortsat essentielt for, at vi kommer videre i den grønne omstilling, skriver Mette Glavind.
Fuldskalafprøvning og erfaringsopsamling fra praksis er fortsat essentielt for, at vi kommer videre i den grønne omstilling, skriver Mette Glavind.Foto: Pressefoto/Teknologisk Institut
Mette Glavind
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det haster med den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Det ved hele branchen efterhånden – men der er nogle konkrete udfordringer, som skal løses, før vi kan komme i mål. En af disse er, at vi ikke kan gøre det alene – der er brug for både politisk fokus, og at offentlige bygherrer går forrest og viser de gode eksempler og vejen mod en langt mindre miljøskadelig bygge- og anlægsbranche, end den vi ser i dag.

Lad os se nærmere på en af de helt centrale udfordringer. Risikoen. For selvom der er bred enighed i branchen om, at den grønne omstilling haster, så hører enigheden op, når talen falder på, hvem der skal bære den økonomiske risiko, der er forbundet med at implementere nye og mindre klimaskadelige byggematerialer samt genbruge og genanvende materialer fra gamle bygninger i nye bygninger.

Den manglende risikovillighed er der som sådan ikke noget mærkeligt i, da slutprodukterne af branchens aktiviteter er bygninger, broer, veje, havne med mere, der skal have en så lang levetid som muligt, uden store omkostninger til vedligehold og reparation. Og når risikoen ved at anvende nye materialer og produkter bliver for stor – så vælger mange den nemme løsning og bygger, "som vi plejer".

Det er helt afgørende, at vi finder en god løsning for at minimere den økonomiske risiko, der lige nu er en stor barriere.

Mette Glavind

Men det går ikke længere. Og heri ligger min pointe og et meget vigtigt budskab til alle i både byggebranchen og ikke mindst de offentlige og almene bygherrer og pensionsselskaberne.

Uden en vis risikovillighed så sætter vi den grønne udvikling i stå – og det er ingen af os interesserede i. Derfor er det helt afgørende, at vi finder en god løsning for at minimere den økonomiske risiko, der lige nu er en stor barriere for at gøre bygge- og anlægsaktiviteter mindre klimaskadelige.

Kan vi så helt fjerne risikoen? Nej det kan vi ikke – desværre. Den helt store joker er holdbarhed og levetid.

Selvom der er avancerede modeller og testfaciliteter, der, hjulpet af AI, kan estimere levetiden, så kan vi ikke fjerne risikoen helt for, at et nyt materiale ikke har den forventede egenskab i 50-200 års perspektiv.

Til gengæld kan vi arbejde med en kalkuleret risiko, der er reduceret så meget som muligt – og det kan vi godt gøre allerede nu.

Skal vi så teste og dokumentere i et væk og gå med livrem og seler? Selvfølgelig ikke. Men der er brug for, at vi gør forarbejdet og arbejder med en kalkuleret risiko.

Læs også

Og så kan det være, at der hvor risikoen er særlig stor, skal vi anvende materialerne på steder, hvor de er nemme at holde øje med og udskifte, hvis nødvendigt.

Fuldskalafprøvning og erfaringsopsamling fra praksis er fortsat essentielt for, at vi kommer videre i den grønne omstilling – en oplagt mulighed for de offentlige bygherrer til at vise vejen!

Vi skal også fortsætte med at anvende de værktøjer, vi har i dag, og udvikle på dem. Udover de obligatoriske, nationale og europæiske normer og standarder bygges der efter såkaldt alment teknisk fælleseje (ATF), som referer til den samlede viden, som er bredt tilgængeligt indenfor et givent teknisk område.

Ofte bygger ATF på mange års erfaringer, som der er bred enighed om hos mange aktører. Der er stor tillid til dette system, hvilket vores nyligt afsluttede projekt 'Undersøgelse vedr. formidling af byggeteknisk viden', støttet af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Byggeskadefonden, også fastslog.

Vi er nødt til at udvikle og omstille, imens vi forsker, innoverer og udvikler.

Mette Glavind

Men selvom vi skal holde fast i ATF og de sædvanlige metoder til at vurdere nye materialer, så kommer vi til kort, når der er behov for hurtigt at få genereret og samlet sammen på ny viden om mindre klimaskadelige byggematerialer.

Det er som sagt ikke en løsning at teste på livet løs med hovedet under armen. Men vi skal foretage en vurdering af nødvendigheden af tests baseret på viden om materialerne og den anvendelse, de skal indgå i, herunder den positive miljømæssige effekt, der er målet for nye, mindre miljøskadelige materialer.

Og det er ikke nødvendigvis dyre LCA-beregninger, der er behov for i første omgang, men måske mere light LCA-screeninger som et led i produktudviklingen og de indledende faser.

Og så skal den nye viden hurtigst muligt formidles og gerne i form af alment teknisk fælleseje. Men her har vi nok behov for at se ATF i nye, mere agile klæder.

Vi skal øve os i at blive bedre til at opsamle og formidle viden hurtigere end, det sker i dag, og vænne os til, at der løbende sker opdateringer, når der opsamles erfaringer fra praksis. Måske skal ATF have en virtuel assistent, der samarbejder med branchens eksperter?

Læs også

En anden ide er fra Byggeriets Handletank for bæredygtighed, som har foreslået en risikofond til at accelerere innovationen. Det er en spændende og nødvendig ide. Men det vil være dumt ikke at benytte den viden og de muligheder, der er for at minimere risikoen allerede i dag.

For tiden er til handling. Og vi er nødt til at udvikle og omstille, imens vi forsker, innoverer og udvikler. Samtidig skal vi løbende opdatere og revurdere på tværs, så vi i fællesskab kan sikre, at vi accelererer den grønne omstilling i praksis og i vidensmiljøerne med fælles vidensudveksling – som i sidste ende giver gevinst til den planet, vi alle har et ansvar for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Glavind

Direktør for divisionen Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut, fagekspert i bæredygtigt bygger, IDA
Ingeniør, DTU 1989, ph.d. 1993

0:000:00