Urbaniseringen kræver, at vi tager den alvorligt

Foto: MBBL
Af Carsten Hansen (S)
Minister for by, bolig og landdistrikter
Urbanisering er langt fra et nyt fænomen, men efter den tidligere regerings centralisering og krisen er det blevet meget tydeligt, at der er brug for nytænkning. Vi hverken kan eller skal bestemme, hvor folk skal bo, men vi skal give dem mulighed for, at de kan slå sig ned lige, hvor de vil. For mange er det i byen – sådan er det i dag, og sådan har det faktisk været i mange, mange år. Tallene viser nemlig, at urbaniseringen i dag er langt mindre, end den var tilbage i 1950’erne. Dengang kunne man virkelig tale om en folkevandring fra land til by.
Men selvom urbaniseringen langt fra er ny, skal vi anerkende, at det er en stor udfordring for de små samfund ude på landet. Vi skal gøre vores bedste for at give kommunerne værktøjer til at håndtere de udfordringer, de står overfor, når befolkningstallet faldet. Og vi skal sikre, at de enkelte kommuner og små samfund bliver endnu bedre til at vise, hvad de har af særlige kvaliteter.
Landdistrikterne på dagsorden
Vi har i den nuværende regering – modsat den tidligere regering – taget udfordringerne alvorligt og sat gang i en samlet indsats. Første skridt var at lave et ministerium for området, der under den tidligere regering blev varetaget at to mand i Indenrigsministeriet, som lavede en årlig redegørelse. Nu er landdistrikterne på dagsordenen, og vi har igangsat en lang række initiativer, der skal hjælpe landdistrikterne og klæde kommuner og lokalsamfund på til udfordringerne og prioritere i deres indsatser.
Bland dig i debatten!
Det er nemlig ikke nogen let opgave at sikre de bedste vilkår for livet på landet. Der er mange forskellige hensyn at tage, og mange forskellige steder at sætte ind. Og ingen steder kan alt lade sig gøre – og fremfor alt, så er det en fælles opgave at sikre en god fremtid i vores yderområder. Det er ikke gjort med hurtige udmeldinger og tomme løfter. Det kræver samarbejde og landdistriktspolitik– både centralt, men endnu vigtigere i den enkelte kommune, hvor de svære beslutninger skal tages.
Partnerskab viser nye veje
Derfor har vi blandt andet sammen med Miljøministeriet, KL og RealDania sat gang i et partnerskab, der skal styrke de relevante aktørers evne til at prioritere og træffe politisk svære beslutninger. Her hjælper vi dem med at vise nye veje til en realistisk, nuanceret og positiv omstilling. Det handler ikke om afvikling, men om, at få nogle landdistrikter, der tilbyder de kvaliteter, som moderne mennesker efterspørger. Og moderne mennesker efterspørger ikke alle sammen en hektisk storby. Selvom bevægelsen går mod byen, så er der også en bevægelse den anden vej. Virkeligheden er nuanceret, og mit klare løfte som minister for området er, at jeg fortsat vil arbejde stenhårdt for, at Danmark ikke knækker over, men derimod også i fremtiden er et land, hvor man kan bo og virke i alle hjørner.
Mit klare løfte som minister for området er, at jeg fortsat vil arbejde stenhårdt for, at Danmark ikke knækker over, men derimod også i fremtiden er et land, hvor man kan bo og virke i alle hjørner.
Carsten Hansen (S)
Minister for by, bolig og landdistrikter
Urbaniseringens udfordringer skal tages alvorligt
Vi har fra regeringens side gjort vores til, at alle overalt i landet kan leve, arbejde og drive virksomheder. Vi har afsat penge til forbedret infrastruktur – både trafikalt og it-mæssigt. Vi styrker den kollektive trafik og gør det billigere og hurtigere at pendle over store afstande. Og vi støtter gode og kreative initiativer, der kan skabe liv, energi og udvikling i vores landdistrikter.
Samtidig har vi også sat gang i nye initiativer, der gør det muligt at give udtjente bygninger nyt liv. Vi har ændret planloven, så gamle erhvervsbygninger får nye formål. Og vi har med flexboligordningen gjort det muligt at få en fritidsbolig på en ny måde. Dermed kan nye grupper af borgere få adgang til at leve et liv, der skifter mellem by- og landliv – til gavn for landdistrikterne, hvor mange huse ellers risikerer at stå tomme og umulige at sælge.
Så selvom der naturligvis er store udfordringer forbundet med urbanisering, ser alt ikke sort ud. Ikke så længe vi tager udfordringerne alvorligt, tør se dem i øjnene og formår at tænke nyt og træffe svære, men vigtige beslutninger.
- Fredag bestod Sisse Marie Welling sin første styrkeprøve: Redaktør hæfter sig særligt ved én ting
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Cepos: Klimatilpasning bliver dyrere, når staten er uklar om ansvaret
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne














