Velux: Nye energikrav til boliger er en game changer for folkesundhed og klima

Fleming Voetmann
VP for External Relations and Sustainability
Bygninger, også i Danmark, har et særdeles tungt klimaaftryk. Vi udleder CO2, både når vi bygger, når vi varmer husene op, og når vi bruger strøm derhjemme.
Helt nye tal fra Concito viser, at bygninger og deres energiforbrug står for 22 procent af danskernes samlede udledninger. I EU er tallet mere end 30 procent af unionens CO2-udledninger.
Vi skal have sat turbo på nu, så både klimaindsatsen i vores boliger og vores sundhed kommer op i et helt andet gear
Fleming Voetmann
VP for External Relations and Sustainability
Energirenovering er således afgørende, hvis vi skal nå vores grønne mål – både nationalt og globalt. Derfor skal vi hæve ambitionerne på boligområdet. Der er brug for handling, og EU’s kommende bygningsdirektiv, som forhandles netop nu, bør skubbe yderligere på.
Det kræver åbenlyst politisk vilje og støtte, hvis vi både skal skabe mere klimavenlige boliger og forbedre indeklimaet markant.
Undersøgelser fra Rand Europe og Velux’ forskningsbaserede rapport, Healthy Homes Barometer, der tager pulsen på Europas bygningsmasse, viser, at usunde boligforhold gør, at danske børn går glip af ca. 30.000 skoledage om året, og at deres forældre og bedsteforældre samlet misser 465.000 arbejdsdage hvert år på grund af dårligt indeklima.
Det bør vi som samfund ikke acceptere. Det er vigtigt, at vi kollektivt sikrer, at de kommende boligrenoveringer også kommer udsatte lejere, boligejere og yderområderne til gode.
Vi har værktøjerne
Både i Danmark og i EU er det allerede muligt at få betydelig støtte til at energirenovere.
Mulighederne bør udvides og yderligere målrettes, for der er næppe tvivl om behovet for statslig finansiering for at komme i mål.
Det er nødvendigt, hvis vi vil en mere bæredygtig fremtid.
Det glædelige er, at energirenoveringer kan iværksættes hurtigt, og alle løsninger og materialer er velafprøvede og optimerede. Samtidigt skaber den enkelte grønne renovering en målbar energibesparelse fra den ene dag til den anden.
Derfor skal vi have sat turbo på nu, så både klimaindsatsen i vores boliger og vores sundhed kommer op i et helt andet gear.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne













