Formand varsler stramninger omkring tavshedspligt
De nærmere regler for Det Udenrigspolitiske Nævn er fastsat ved lov (Nævnsloven) fra 1954, hvorfra det fra § 2 fremgår følgende:
*Regeringen rådfører sig med Nævnet forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde.
*Nævnet drøfter med regeringen sager af betydning for landets udenrigspolitik.
*Nævnet modtager oplysninger fra regeringen om udenrigspolitiske forhold.
25. september kunne Politiken nemlig gengive, hvilke passager i den omstridte bog, der kunne bringe danske soldaters sikkerhed i fare og dermed belaste forholdet til fremmede magter. Avisens udlægning var helt identisk med den, forsvarsminister Søren Gade dagen forinden havde præsenteret under "indskærpet fortrolighed" i Udenrigspolitisk Nævn.
Ifølge nævnets formand Gitte Lillelund Bech (V) er sådanne tilfælde "dybt bekymrende", og sagen fik hende til at undersøge, hvilke muligheder der er for at stramme op om nævnsmedlemmernes tavshedspligt. Disse muligheder skal nu præsenteres og diskuteres i nævnets underudvalg.
Tro- og loverklæring
"Nævnsloven nævner ingen sanktioner over for personer, som bryder tavshedspligten," oplyser Helle Krunke, lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog





































