Vælgerne: Den grønne dagsorden er rød

MÅLING: Fogh og Løkke har gjort sig store anstrengelser for at erobre den grønne dagsorden, men Venstre opfattes kun som det sjettegrønneste parti, viser en ny meningsmåling. SF har den grønneste profil.
"Den grønne dagsorden er blå," sagde statsministeren i en tale i sidste uge, men en ny måling viser, at vælgerne mener, at oppositionspartierne har en grønnere profil end V og K.
"Den grønne dagsorden er blå," sagde statsministeren i en tale i sidste uge, men en ny måling viser, at vælgerne mener, at oppositionspartierne har en grønnere profil end V og K. Foto: Hasse Ferrold
Anders Jerking
Fakta

Hvor grøn er partiernes profil?

1. SF (7,35)
2. Enhedslisten (7,21)
3. Socialdemokraterne (6,53)
4. Radikale (6,19)
5. Konservative (5,17)
6. Venstre: (5,04)
7. Liberal Alliance (4,71)
8. Dansk Folkeparti (4,68)
9. Borgerligt Centrum (4,44)

A&B Analyse har for Altinget spurgt 1.040 vælgere om, hvordan de opfatter partiernes profil på miljø- og klimaområdet. De adspurgte blev bedt om at vurdere hvert parti på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er 'meget grøn' og 1 er 'ikke grøn'.

Tallene i parentes angiver det vægtede gennemsnit af svarene.

Vælgerne er blevet spurgt i perioden fra 30. april til 6. maj.


Kilde: A&B Analyse og Altinget.dk
Der er kamp om den grønne dagsorden, og i sidste uge kastede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig også ind i kampen. "Den grønne dagsorden er ikke rød. Den er blå," sagde han. Men helt sådan opfatter vælgerne det ikke, viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Målingen viser, at vælgerne opfatter SF som det parti, der har den grønneste profil på miljø- og klimaområdet. Herefter følger Enhedslisten og Socialdemokraterne, og selv om først Fogh og siden Løkke har gjort sig store anstrengelser for at profilere Venstre som et grønt parti, så vurderer vælgerne, at Venstre kun har den sjettegrønneste profil.

Målingen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af vælgerne i ugen efter, at regeringen fremlagde natur- og landbrugsudspillet Grøn Vækst.

Det tager tid 
Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, mener, at vælgernes opfattelse på længere sigt vil ændre sig.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00