Ingen forsoning mellem S og R

AALBORG: Partiformand Helle Thorning-Schmidt undgik stort set kritik af den hårde linje over for De Radikale på årets S-kongres i Aalborg. I hvert fald fra talerstolen.

Rundt omkring i krogene blev frustrationerne over de ultimative krav, som partiformanden gentog i sin beretning, til gengæld luftet - anonymt.

"Jeg gad virkelig godt se, hvordan det strategipapir ser ud. Hvordan skal det ende godt, når Helle holder fast i de ultimative krav? Det er der mange, der er utilfredse med, men ingen tør sige det højt," sagde et fremtrædende partimedlem, som havde håbet på en håndsrækning til De Radikale under kongressen.

"Helle bliver nødt til at bløde op, hvis vi skal skabe et nyt flertal," sagde en anden.

Jeg synes, at tonen var lige lovlig hård, og jeg er glad for, at flere delegerede fra talerstolen modererede linjen lidt. Men det vigtigste er, at vi kan mødes efter et valg. Der må Helle sørge for god kontakt til Margrete Vestager. Jeg tror godt, at vi kan mødes - hvor skal de radikale ellers gå hen?

Anonym
MF

Men Thorning-Schmidt stod fast.

"Det virker ikke længere, når De Radikale truer med at skifte side og stemme imod S-SF og med VKO i skatte- og udlændingepolitikken. Og hvis de agter at gøre det, bør de sige det til deres vælgere nu. Hvis I mener, at I vil smide 10 års arbejde for at få et nyt flertal på gulvet, fordi vi vil indføre en millionærskat, så skal I sige det nu," sagde hun i sin beretning, som generelt blev rost til skyerne fra mange sider for at være langt mere veloplagt og skarp end tidligere.

Tonen for hård
En af dem, som gerne så en anden linje fra Helle Thorning-Schmidt, et folketingsmedlem, sagde:

"Jeg synes, at tonen var lige lovlig hård, og jeg er glad for, at flere delegerede fra talerstolen modererede linjen lidt. Men det vigtigste er, at vi kan mødes efter et valg. Der må Helle sørge for god kontakt til Margrethe Vestager. Jeg tror godt, at vi kan mødes - hvor skal De Radikale ellers gå hen?"

Et andet folketingsmedlem glæder sig over, at Helle Thorning i sin kongres-tale var mere imødekommende, end hun var, da hun fremlagde S-SF-skatteudspillet.

"Talen havde flere åbninger i forhold til De Radikale, og vi får jo brug for dem. Men det er også klart, at vi må prøve at nedbringe værdien af deres syv-ni mandater. Hvorfor skal de mandater give meget mere indflydelse end alle andres mandater?"

Helle Thorning-Schmidt afviser imidlertid blankt, at der skulle være utilfredshed med hendes linje over for De Radikale.

"Jeg kan ikke forestille mig, at der er utilfredshed, for vi har haft over en dag til debattere den meget klare udmelding, jeg kom med i beretningen, og der har stort set kun været støtte, så kongressen har talt, og der er slet ikke tvivl om, at der er opbakning både til vores tætte samarbejde til SF, men også til de meget klare udmeldinger, vi er kommet med til De Radikale," lød svaret på den anonyme kritik.

Til angreb på DF
Udover De Radikale fyldte især ét parti på kongressen: Dansk Folkeparti, som Helle Thorning-Schmidt rettede en sønderlemmende kritik af. Et træk som gjorde det lysende klart, at Pia Kjærsgaard ikke bliver en ny regerings parlamentariske grundlag, og at Helle Thorning-Schmidt dermed bliver afhængig af Margrethe Vestager.

Også holdningen til indvandrere og afviste irakere blev sat på spil. Og skal man dømme efter lyden og længden af klapsalver under kongressen, er det stadig et område, hvor partiet ikke helt går i takt.

Da Helle Thorning-Schmidt i sin beretning fredag slog fast, at 24-års-reglen og tilknytningskravet vil stå fast efter et regeringsskifte, blev det kun mødt med halve klapsalver. Men da hun senere i samme tale slog fast, at Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard ikke vil få indflydelse i en ny regering, bragede bifaldet løs.

Samme billede gentog sig lørdag, da DSU's næstformand Cæcilie Larsen kaldte rydningen af Brorsons Kirke for at sort kapitel.

"Lad det aldrig ske igen," sagde hun og høstede bragende bifald, som dirigenten måtte afbryde af hensyn til tidsplanen.

Den unge DSU'er fik senere svar af Helle Thorning-Schmidt, som slog fast, at partiet ikke er på slingrekurs.

"Den lovgivning, der gælder i Danmark, den skal overholdes, også når det er hamrende svært. Men det betyder ikke, at vi vil føre den samme udlændingepolitik som VKO," sagde partiformanden.

Hej og farvel
Kongressen blev også brugt til at markere et prominent exit og comeback fra henholdsvis Københavns nuværende og formentlig kommende overborgmester.

For Ritt Bjerregaards vedkommende gjorde hun status over sin tid som folkevalgt politiker og understregede to ømme punkter for partiledelsen, nemlig Den Røde Skole og ligesom DSU Brorsons Kirke. Og hun gjorde sig desuden bemærket ved ikke at nævne partiformanden med et ord.

Helt indtil sit farvel til baglandet lagde Ritt Bjerregaard sig altså ud med partitoppen, et karaktertræk som Helle Thorning-Schmidt i sin efterfølgende takketale også påpegede til salens morskab.

Senere blev Frank Jensen hyldet med tonerne fra Aretha Franklins "Respect" på grund af kampagnesloganet "Respekt for København, stem på Frank" - og der var der til gengæld ingen af fortidens stridigheder, der var til at spore. Frank Jensen fortalte, at det var afgørende for hans valg om at stille op, at partiformanden personligt havde ringet ham op og spurgt.

Efter de to markante skikkelsers taler lakkede kongressen mod enden - og de socialdemokratiske blikke blev rettet mod næste store begivenhed: kommunalvalget den 17. november.