DF løsner grebet om lokalforeningerne

KANDIDATOPSTILLINGER: Dansk Folkeparti slækker på kontrollen af opstillingerne til næste folketingsvalg og tillader nu for første gang lokalforeningerne selv at vælge deres kandidat.
Dansk Folkepartis ledelse får med nye opstillingsregler en smule vanskeligere ved at kontrollere, hvem der bliver stillet op for partiet.
Dansk Folkepartis ledelse får med nye opstillingsregler en smule vanskeligere ved at kontrollere, hvem der bliver stillet op for partiet.Foto: Altinget/Henrik
Niels Th. Dahl

Risikoen har tidligere været, at der måske kun ville være dukket 10-15 mennesker op til et opstillingsmøde. Men nu har lokalforeningerne fået en vis størrelse, og dermed er risikoen for kup mindre. Så er det helt naturligt for os at vælge den her model.

Carl Christian Ebbesen
Organisatorisk næstformand i Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti slækker for første gang i sin historie nu på det centrale greb om opstillinger af kandidater til folketingsvalget.

Partiet er netop gået i gang med nyopstillinger overalt i landet, og for første gang nogensinde bliver det denne gang op til de enkelte lokalforeningers medlemmer at vælge, hvem de ønsker opstillet i deres kreds.

Ændringen i måden at opstille kandidater på er opfyldelsen af et gammelt løfte fra partiledelsen om, at lokalforeningerne skulle have mere magt over processen, den dag Dansk Folkeparti rundede i alt 10.000 medlemmer. Det skete for nylig.

Derudover håber partiet også at kunne engagere de lokale partimedlemmer mere i folketingsvalgkampen, fortæller organisatorisk næstformand i partiet Carl Christian Ebbesen:

Dokumentation

SÅDAN OPSTILLER DANSK FOLKEPARTI SINE FOLKETINGSKANDIDATER:

Før ændringerne:

1. Medlemmer af Dansk Folkeparti, der ønskede at opstille til folketingsvalget, ansøgte partiets hovedbestyrelse om at blive godkendt. Godkendelse eller afvisning skete oftest efter et personligt interview og efter konsultation med lokalformændene i hver storkreds. 

2. Hver storkreds (i alt 10) afholdt ét stort opstillingsmøde, hvor samtlige medlemmer kunne stemme på de af hovedbestyrelsen godkendte kandidater. Den lokale partiledelse havde i samarbejde med en repræsentant fra hovedbestyrelsen dog udarbejdet en liste over, hvilke kandidater de anbefalede at stemme på.

3. Den kandidat, der fik flest stemmer på opstillingsmødet, valgte først sin opstillingskreds blandt alle storkredsens opstillingskredse. Den kandidat, der fik næstflest, valgte mellem de resterende, osv.

Efter ændringerne:

1. Medlemmer af Dansk Folkeparti, der ønsker at opstille til folketingsvalget, ansøger partiets hovedbestyrelse om at blive godkendt. Godkendelse eller afvisning sker oftest efter et personligt interview. De godkendte kandidater optegnes i en "kandidatdatabase".

2. Hver opstillingskreds (i alt 92) afholder et opstillingsmøde. Forud for mødet kan lokalforeningen kontakte en eller flere af de af hovedbestyrelsen godkendte kandidater for at bede ham eller hende om at stille op - ligesom de af de godkendte kandidater, der ønsker det, kan meddele, at de stiller op på opstillingsmødet.

3. På opstillingsmødet vælger opstillingskredsens medlemmer én af de opstillede kandidater. Ingen kandidat kan uden særlig dispensation opstille i mere end én opstillingskreds. 


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00