Dagbladsnævn: Giv os lov at støtte netmedier

Dagbladsnævnet har i sine første tre år støttet danske aviser med næsten 16 millioner kr. Men det kan blive vanskeligere fremover at imødekomme ansøgninger fra bladhuse, selv om de økonomiske forhold er forværret.

Dagbladsnævnet kan nemlig kun støtte trykte medier, og avisernes netbaserede aktiviteter kan kun få støtte i meget begrænset omfang. Bladhusene ansøger imidlertid i stigende grad om støtte til aktiviteter, der inddrager web-mediet.

Det skriver Dagbladsnævnet i en ny rapport, som offentliggøres i dag.

Dagbladsnævnet blev oprettet i 2006 for at sikre alsidighed og mangfoldighed på dagbladsmarkedet. Nævnet har behandlet 17 ansøgninger i perioden 2006-2008. Syv dagblade fik støtte i løbet af de tre år, bl.a. Information og Arbejderen samt den udenlandsk ejede avis Erhvervsbladet.dk.

Støtten har virket efter hensigten, vurderer Dagbladsnævnet i følge en pressemeddelelse:

"Disse dagblade ville formentlig have haft det vanskeligt uden den offentlige støttemulighed. De konkrete støtteprojekter synes også at have haft en gunstig virkning for de berørte dagblades udvikling og økonomiske situation," skriver Dagbladsnævnet i evalueringsrapporten.

Men Dagbladsnævnet advarer samtidig om, at betingelserne for støtte ikke længere svarer til dagbladenes behov.  
 
"Det seneste års ansøgninger kunne imidlertid godt tyde på, at en række trykte dagblade selv oplever, at en nødvendig tilpasning til de aktuelle markedsmæssige vilkår i vidt omfang går via en øget internetsatsning. En sådan omstilling vil ofte falde uden for lovens støttemuligheder," skriver Dagbladsnævnet.

Nævnets formand siger herom:

"Lige nu arbejder et forskerteam med en udredning af den danske mediestøtte. Dagbladsnævnets evalueringsrapport tegner det samme billede, som midtvejsrapporten fra udredningsarbejdet. Udviklingen går stærkt på mediemarkedet, og selvom loven om Dagbladsnævnet kun er få år gammel, så er dens fokus på den traditionelle avis allerede overhalet af bladhusene, som er blevet til komplekse mediehuse, hvor man arbejder med både trykte og elektroniske medier.

Derfor ser Dagbladsnævnet en markant risiko for, at man fremover vil få problemer med at støtte projekter, som bladhusene selv vurderer som nødvendige for at omstille sig til de aktuelle vilkår på dagbladsmarkedet. Det kan gøre det vanskeligere for Nævnet at bidrage til at realisere lovens målsætning om et alsidigt og mangfoldigt dagbladsmarked, og vi ser derfor også frem til det bud, som mediestøtteudredningen i september vil give på, hvordan fremtidens mediestøtte skal sættes sammen," siger altså Dagbladsnævnets formand, professor dr. jur. Jens Kristiansen.

De selvstændige redaktionelle netmedier er i forvejen udsat for en ulige konkurrence fra de dagbladsejede netmedier, og hvis en udvidelse af støtten fra Dagbladsnævnet til web-aktiviteter kun kommer til at omfatte dagbladenes web-medier, vil det forhindre udviklingen af nye selvstændige redaktionelle onlinetjenester.

Christian Kierkegaard
Direktør, Danske Specialmedier

"Det kan være særdeles fornuftigt at indføre en støtteordning, der gør det muligt at udvikle redaktionelle netmedier - men det vil være en afgørende forudsætning, at det bliver midler, der kan søges af alle redaktionelle netmedier på lige vilkår - uanset om det er selvstændige netmedier, eller det er netmedier, der udgives af dagblade eller andre medier," siger direktør i Danske Specialmedier Christian Kierkegaard.

"De selvstændige redaktionelle netmedier er i forvejen udsat for en ulige konkurrence fra de dagbladsejede netmedier, og hvis en udvidelse af støtten fra Dagbladsnævnet til web-aktiviteter kun kommer til at omfatte dagbladenes web-medier, vil det forhindre udviklingen af nye selvstændige redaktionelle onlinetjenester og gøre det vanskeligt for de eksisterende at overleve - og det vil være til store skade for mangfoldigheden i medierne," tilføjer Danske Specialmediers direktør.