Danskerne siger ja til regeringens skattestigninger

Regeringens planlagte skattestigninger, der skal indfases fra 2011, er tilsyneladende faldet i god jord hos de danske vælgere.

En ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget | Skat, viser nemlig, at mere end 60 pct. af de adspurgte er tilhængere af skatteløftet, mens kun knap 33 pct. er imod. 6,8 pct. ved ikke, hvad de skal svare.

Ingen straf for skattestopsbrud
Målingen tyder dermed på, at vælgerne ikke tager regeringens brud på dens eget skattestop særligt tungt.

Regeringen havde lovet at genindføre skattestoppet fuldt og helt efter gennemførelsen af skattereformen sidste år, men vedtog ikke desto mindre at fastfryse reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen i tre år, at udskyde skattereformens forhøjelse af topskattegrænsen også i tre år, og at indføre et loft over, hvor store fagforeningskontingenter skatteyderne kan trække fra. Tiltag, der vil øge skattebetalingen med næsten 10 mia. kr. i 2013 og vil få en varig virkning på ca. 8 mia. kr.

Det har jeg ikke nogen forklaring på. Måske er det et udtryk for, at man synes, der skal gøres noget, og så er det her en del af pakken. Men det ændrer ikke det faktum, at det er en tosset ide.

Anders Samuelsen (LA)
Skatteordfører og partileder

Det glæder Venstres skatteordfører Mads Rørvig:

"Den medicin, vi har doneret indtil videre for at komme igennem krisen, har virket. Jeg tror, de borgerlige vælgere har tillid til, at denne her medicin også virker. Jeg tager det som et klap på skulderen. Vi har en helt ekstraordinær situation, og konsolideringsproblemet skal løses i de næste tre år - og jeg er glad for, at der er opbakning til en model, hvor vi har kigget på både udgifts- og indtægtssiden," siger Mads Rørvig.

Borgerlige vælgere mest begejstrede
Tilslutningen til skattestigningerne er størst blandt de borgerlige vælgere. Det er måske ikke overraskende, i betragtning af at det er regeringens forslag - men højere skatter plejer at være mere populære på venstrefløjen. Blandt Venstres vælgere er støtten således på hele 83,7 pct., mens Socialdemokraterne er delt lige over med 46,4 pct. for og også 46,4 pct. imod.

"Jeg tror, splittelsen blandt vores vælgere er udtryk for, at vores holdning til regeringens skattestigninger er lidt nuanceret. Vi er for stigningen i topskatten f.eks., men imod, at beløbsgrænserne låses fast. Når der generelt er så stor opbakning til det, bekræfter det for det første, at skatten er en af de veje, der skal hjælpe os ud af krisen - og for det andet, så er det endnu et skud til skattestoppet," siger Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup.

LA-vælgere støtter også
Det parti i Folketinget, der har været mest imod at løse problemet med statsunderskuddet ved hjælp af skattestigninger, er Liberal Alliance. Men også LA-vælgerne støtter ifølge målingen imidlertid skattestigningerne. 62,5 pct. er for og 29,2 pct. imod. Det undrer partiets leder Anders Samuelsen:

"Det har jeg ikke nogen forklaring på. Måske er det et udtryk for, at man synes, der skal gøres noget, og så er det her en del af pakken. Men det ændrer ikke det faktum, at det er en tosset ide. Det koster arbejdspladser. Der er brug for vækst og arbejdspladser, og jeg kan ikke gøre andet end at forsøge at forklare det bedre. Målingen ændrer i hvert fald ikke min holdning - at det er en skør måde at gøre det på," siger han.

Fastlåsningen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen betyder bl.a. en udhuling af personfradraget og beskæftigelsesfradraget. Resultatet er en er en skattestigning for samtlige skatteydere - en stigning, der relativt set vil blive hårdest for de laveste indkomster.

Dansk Folkepartis skatteordfører Mikkel Dencker tror dog ikke, det er forklaringen på, at Dansk Folkepartis vælgere er de mindst begejstrede blandt de borgerlige partier. Her er tilslutningen på 62,3 pct., mens modstanden er på 28,9:

"Måske er det lidt svært at gennemskue, hvad det drejer sig om. Folk har måske en forventning om, at det vil koste dem mere, end det egentlig er. Til næste år er det kun 28 kr. om måneden, som en person, der ikke betaler topskat, skal betale mere. Men generelt tror jeg, der er ved at brede sig en opfattelse af, at det var nødvendigt, at der blev grebet ind, og at alle bliver nødt til at tage den byrde på sig," siger han.

Regeringen lettede personskatterne med 29,1 mia. kr. i skattereformen fra 2009 og satte til gengæld forbrugsskatterne tilsvarende op. Genopretningsplanen indeholder en ren skattestigning på arbejdsindkomst med en varig virkning på 8,1 mia. kr. - altså knap en tredjedel af omlægningerne fra 2009.