Den ydre højrefløjsgruppe i EU-Parlamentet ekskluderer kontroversielt tysk parti

Spidskandidatens udtalelser gør, at Alternative für Deutschland nu er blevet smidt ud af gruppen Identitet og Demokrati i EU-Parlamentet.

Ekskluderingen kommer efter spidskandidaten, Maximilian Krah, er kommet med udtalelser, som er blevet opfattet som støtte til nazister.
Ekskluderingen kommer efter spidskandidaten, Maximilian Krah, er kommet med udtalelser, som er blevet opfattet som støtte til nazister.Foto: Jens Schlueter/AFP/Ritzau Scanpix
Amalie Skourup Juul Jensen

Alternative für Deutschland er ikke længere en del af Identitet og Demokratigruppen i Europa-Parlamentet.

Partiet er blevet smidt ud.

Det oplyser gruppen i en pressemeddelelse til DR.

Læs også

Identitet og Demokratigruppen, der blandt andet omfatter Dansk Folkeparti, forklarer, at baggrunden for ekskluderingen er, at gruppen ikke vil associeres med hændelser der involverer Maximilian Krah, Alternative für Deutschlands spidskandidat til Europa-Parlamentet.

Ekskluderingen kommer efter spidskandidaten den seneste tid har fået en masse negativ omtale. Blandt andet blev en af Maximilian Krahs ansatte på kontoret i Bruxelles tidligere på måneden anholdt og er under mistanke for at være spion for Kina.

Maximilian Krah er desuden kommet med udtalelser, som er blevet opfattet som støtte til nazister, da han til det italienske medie La Repubblica udtalte, at han "aldrig vil sige, at enhver mand iført en SS-uniform automatisk var en kriminel."

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, kritiserer Alternative für Deutschland.

"Der er hel enighed i gruppen om, at Maximilian Krah er gået langt over stregen i forhold til medlemskab for os. Derfor har vi sat tyskerne stolen for døren og sagt, at de må smide de ekstremistiske elementer ud. Der er sat en rød linje," siger Anders Vistisen ifølge TV 2.

Eksklusionen af Alternative für Deutschland sker med øjeblikkelig virkning.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Vistisen

MEP (DF)
cand.jur. (Aarhus Uni. 2013)

0:000:00