Teknisk Landsforbund søger ny økonomichef

Er du skarp til økonomi, drift og administration? Ønsker du et spændende lederjob i en fagforening i rivende udvikling? Søger du et meningsfuldt arbejde i en nytænkende og fremadskuende organisation med et stærkt fokus på at fremme fleksible arbejdsformer, grøn omstilling og livslang læring? Så læs videre.


Om stillingen

Du får ansvar for økonomifunktionen som chef i økonomiafdelingen i Teknisk Landsforbund med reference til sekretariatschefen.

Som økonomichef kommer du til at lede vores økonomiafdeling på forbundskontoret. Det er en afdeling bestående af syv kompetente og engagerede medarbejdere. Du vil få en central rolle med mange forskellige opgaver og samarbejdsflader internt i organisationen.

Dine ansvarsområder

  • Økonomistyring: Sikre en præcis og pålidelig økonomistyring af Teknisk Landsforbund (a-kasse og fagforening), herunder regnskab, budgettering, rapportering og økonomisk analyse, samt lønadministration. Dertil diverse ad- hoc opgaver, som naturligt opstår i samarbejdet med ledelsen/bestyrelsen.

  • Ejendoms- og værdipapirforvaltning: Administration af forbundets ejendomsportefølje og værdipapirportefølje.

  • Intern service: Ansvar for ejendomsdrift, vedligeholdelse, kantinedrift, reception og mødeservice.

  • Freelancebureauet Teknik & Design: Ledelse af bureauet, der ansætter freelancere og håndterer administration af fakturaer, løn, skat og moms.

  • Ledelsesinformation: Sikre præcis og rettidig økonomisk information til ledelsen.

  • Implementering af økonomisystem: Drive implementeringen af et nyt økonomisystem, der skal give nye muligheder for økonomistyring.

  • ESG-rapportering: Udvikling og implementering af ESG-rapportering for Teknisk Landsforbund.

Om dig

Vi forventer, at du har relevant erfaring med lignende stilling og tilsvarende uddannelsesmæssige kompetencer inden for økonomiområdet. Du skal have lyst til at lede din afdeling og indgå som central sparringspartner for sekretariatschefen samt den politiske ledelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er åben, målrettet, tillidsvækkende og kan skabe psykologisk tryghed.

  • Har en anerkendende og udviklende ledelsesstil, gerne med en formel lederuddannelse.

  • Har uddannelse og arbejdserfaring indenfor økonomistyring.

  • Er udviklings- og samarbejdsorienteret og besidder evnen til at se muligheder og agere i en foranderlig verden.

  • Har gode digitale kundskaber og lyst til at arbejde med digital udvikling.

  • Er en dygtig formidler af komplekse sammenhænge.

  • Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. 

Hvad vi tilbyder

Udover spændende arbejdsopgaver tilbyder vi:

  • En arbejdsplads med en uformel tone og plads til humor, hvor vi trives godt socialt og har fokus på psykologisk tryghed.

  • En attraktiv sundhedsordning, frokostordning, 5 ugers ferie, 1 uges særlige feriefridage, omsorgsdage og arbejdsgiverbetalt pension.

  • En plads i ledergruppen, som består af en sekretariatschef og i alt 8 afdelingschefer. 

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte sekretariatschef Fie Vestergaard på [email protected] eller 2624 1804.

Ansøgningsfristen udløber den 18. juni 2024 kl. 12.00. Vi holder første samtaler 19. og 21. juni 2024 og anden samtale 25. juni 2024. Vi anvender test og cases i ansættelsesprocessen. Tiltrædelse er den 1. august 2024 med overlap med vores nuværende økonomichef i august.
Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Teknisk Landsforbund opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Om Teknisk Landsforbund
Vi er en dynamisk og moderne fagforening samt a-kasse, der brænder for at skabe gode arbejds- og lønvilkår for vores medlemmer. Hos os arbejder vi målrettet for at støtte ca. 25.000 teknikere, designere, teknologer og konstruktører i en bred vifte af sektorer som byggeri, energi, miljø, kultur og produktion.

Vi tror på innovation og kreative løsninger, og derfor kalder vi vores medlemmer for "kreative specialister". Vores organisation er kendt for at være nytænkende og fremadskuende, med et stærkt fokus på at fremme fleksible arbejdsformer, grøn omstilling og livslang læring.

Som en del af vores team vil du få mulighed for at arbejde i et miljø, hvor medarbejdernes udvikling og trivsel står i centrum. Vi tilbyder omfattende karriererådgivning, der hjælper vores ansatte med at navigere i deres professionelle liv og finde nye udfordringer og muligheder. Dette inkluderer alt fra CV-rådgivning og jobsamtaleteknikker til strategisk karriereplanlægning.

Vi værdsætter et stærkt fællesskab og har etableret flere netværksgrupper, hvor vores medarbejdere kan udveksle erfaringer og styrke deres faglige kompetencer gennem kurser og events. Disse initiativer er med til at skabe en inspirerende og støttende arbejdsplads.

Teknisk Landsforbund er uafhængig af partipolitik, hvilket betyder, at vores arbejde udelukkende er fokuseret på at støtte og fremme vores medarbejderes og medlemmers interesser. Vi arbejder konstant på at forbedre vores arbejdsmiljø og skabe en organisation, der er både inkluderende og bæredygtig.

Hvis du ønsker at blive en del af en innovativ organisation, der lægger vægt på medarbejdernes udvikling, trivsel og faglige vækst, så er Teknisk Landsforbund det rette sted for dig. Sammen kan vi skabe en stærkere fremtid med kreative og tekniske løsninger, der gør en forskel.

Bliv en del af vores engagerede og inspirerende team i Teknisk Landsforbund – vi ser frem til at høre fra dig!


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00