Fogh plejede eget image på 60 års-dagen

BAGGRUND: Foghs hårde udmeldinger om den danske samarbejdspolitik kommer fra hjertet, men han havde Irak-krigen og sit image i tankerne, mener politiske eksperter.
Mikael Børsting

De seneste dages udmeldinger fra Fogh er lidt for meget en statsminister, der går bodsgang og siger undskyld til alt og alle.

Henrik Qvortrup
Chefredaktør på Se og Hør
Ingen danskere er længere i tvivl om statsministerens holdning til samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig. Hvis alle de andre lande havde gjort som os, var Hitlers projekt lykkedes, gentog Anders Fogh Rasmussen igen og igen ugen op til 60 årsdagen for Danmarks befrielse.

Et budskab som flere historikere har kaldt for sort/hvid og en klar for forenkling af de historiske begivenheder. Alligevel holder Fogh fast. Han hylder frihedskæmperne som dem, der valgte rigtigt, modsat Thorvald Stauning der i foråret 1940 tog beslutningen om en samarbejdspolitik med tyskerne.

Vil fjerne Helle-fokus
Ekstern lektor i politisk kommunikation på RUC, Rasmus Jønsson, hæfter sig ved, at Fogh helt sikkert mener, hvad han siger. Omvendt har statsministeren også et klart budskab. Han vil fjerne fokus fra Helle Thorning-Schmidt, og han vil skabe moral i forhold til Irak-krigen.

"Foghs ord kommer fra hjertet, men det er jo ikke ens betydende med, at han behøver at melde så klart ud, som han gør i denne her sag. Det gør han jo ikke på alle mulige andre områder. Jeg tror, at Fogh har behov for at signalere noget handling og tage nogle moralske opgør - noget som også kan være med til at legetimere hans krig i Irak. Han kan på den måde vise, at han er en leder, der tør slå nogle slag i bolledejen", siger Rasmus Jønsson.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00