Fra kupmager til kongemager: Løkke fylder rundt. Her de vigtigste nedslag i hans politiske liv

Historien om de dyre shoppevaner lander i medierne kun to uger inden valget til Europa-Parlamentet – og konsekvenserne viser sig at blive fatale for Venstre, der mister to ud af sine fire EU-mandater.

"Løkke er helt enormt presset. Der er stor spænding om, hvorvidt han vil gå af som formand den aften. Da han holder sin tale, er vi mange politiske journalister som tænker: Nu er det nu," siger Erik Holstein.

Sådan går det imidlertid ikke. Lars Løkke Rasmussen tager ganske vist ansvaret for det brutale valgnederlag på sig, men han opgiver ikke sin formandspost.

2014: Kælderen i Odense

Efter den syngende vælgerlussing ved europaparlamentsvalget har flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe samt store dele af partiets bagland fået nok.

De vil af med Løkke og udskifte ham med partiets næstformand, Kristian Jensen.

For en stund ser det ud til at lykkes. 

Lars Løkke Rasmussen har selv fortalt, at han sådan set havde forberedt sig på sin afgang. Og flere medier kunne forud for et skæbnemøde i Odense fortælle fra pålidelige Venstre-kilder, at Løkke ville gå af som formand. En melding, de dog senere måtte trække tilbage med røde ører.

"Løkke er ikke en snedig strateg. Men det er her, han for alvor viser sig som Christiansborgs bedste taktiker. Han agerer ekstremt impulsivt og griber nogle chancer i selve øjeblikket," siger Erik Holstein.

I en hemmelig samtale i kælderen under Odense Kongres Center lykkes det Lars Løkke Rasmussen at "intimidere" Kristian Jensen, der "ryster på hånden og viger tilbage fra at gennemføre det oprør, han selv har ført an i", forklarer Erik Holstein:

"Han kunne sandsynligvis være blevet formand, hvis han havde turde stå fast. I stedet blev han spist af med et delt 'formandsskab', der aldrig blev en realitet."

2015: Identitetskrise

Ved folketingsvalget i 2015 har vælgerne stadig ikke tilgivet Lars Løkke Rasmussen.

Venstre taber 13 mandater. Helle Thorning-Schmidt sikrer derimod fremgang til Socialdemokratiet til trods for en turbulent tid som statsminister.

Alligevel er det Løkke, der ender med at erobre regeringsmagten.

Dansk Folkeparti leverer en jordskredssejr og vinder 21,1 procent af stemmerne, vokser med 15 mandater og indtager pladsen som blå bloks største parti. Og det er den succes, der bliver rygstødet til Lars Løkke Rasmussens statsminister-comeback.

"Men det er en tilstand, Løkke og Venstre ikke kan leve med. De kan ikke leve med, at Dansk Folkeparti vinder så stærkt frem ved primært at hugge stemmer fra Venstre i landområderne," siger Erik Holstein.

Derfor sætter Lars Løkke Rasmussen sit partis selvforståelse over den politiske strategi under de efterfølgende regeringsforhandlinger.

"Han udmanøvrerer Kristian Thulesen Dahl ved at tilbyde ham så ringe vilkår, at DF ikke går med i regeringen," siger Erik Holstein.

Lars Løkke Rasmussen danner i stedet en ren Venstre-regering, der halvandet år senere bliver udvidet med Konservative og Liberal Alliance.

2019: Befrielsens øjeblik

Efter fire års dysfunktionelt samarbejde i den borgerlige familie står Lars Løkke Rasmussen til et stensikkert nederlag ved det forestående folketingsvalg, hvis udskrivelse han trækker helt til det sidste.

Dansk Folkepartis magi er forduftet, regeringspartnerne i Liberal Alliance står vingeskudte i meningsmålingerne og fra højre kræver Pernille Vermund, at Løkke bakker op om hendes "ufravigelige krav" i udlændingepolitikken, hvis han skal sidde som statsminister på Nye Borgerliges mandater.

Og så gør Løkke det, han gør bedst: Han smider en politisk bombe. 

Midt i valgkampen udgiver han bogen 'Befrielsens øjeblik' i samarbejde med journalist Kirsten Jacobsen.

I bogen afliver han det borgerlige samarbejde og rækker i stedet hånden ud til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet med en invitation til et regeringssamarbejde over midten.

"Der er ingen af os, der ser den bog komme. Men jeg tænker, at det er typisk Løkke," siger Erik Holstein og uddyber:

"Han har været tilhænger af blokpolitikken siden sin første ministerpost i 2001, fordi den har tjent både ham og Venstre godt. Nu står han så til at tabe – ligesom han gjorde i 2011 – og det håndterer han så ved at kaste alle boldene op i luften og erklære sig som tilhænger af det brede samarbejde. Det handler udelukkende om taktik."

Lars Løkke Rasmussens taktik viser sig at give pote. Vælgerne kvitterer med 23,4 procent af stemmerne.

Mette Frederiksen afslår ikke desto mindre Lars Løkke Rasmussens invitation. For anden gang går han af som statsminister.

2019: Slaget i Brejning

I Venstre er det langt fra alle, der deler Lars Løkke Rasmussens idé om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.

Næstformand Kristian Jensen vælger i kølvandet på folketingsvalget at genoplive oprøret mod Venstres formand. Men efter et turbulent sommergruppemøde får Venstres bagland nok. 

"Kontoen er simpelthen overtrukket hos Løkkes egne," siger Erik Holstein.

Det hele kulminerer på et lukket krisemøde i Brejning, hvor flere toneangivende medlemmer af hovedbestyrelsen stiller både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen stolen for døren og kræver deres afgang. 

"Det er nogle ellers rimelig fredelige Venstre-folk, der giver formandsskabet dødsstødet. Men Venstres bagland har levet med deres magtkamp i flere år. Og oven i det kommer så bilagsskandalerne plus det løse. Det er kort sagt blevet for meget," siger Erik Holstein.

Jakob Ellemann-Jensen bliver valgt som ny formand for Venstre. Inger Støjberg overtager næstformandsposten fra Kristian Jensen.

2021: Solokarrieren

Lars Løkke Rasmussen kan ikke finde sig til rette som backbencher i Venstres folketingsgruppe.

"Løkke er den type politiker, der kun vil spille med ved det store pokerbord," siger Erik Holstein og fortsætter:

"Og der er ingen tvivl om, at han er stærkt utilfreds med ikke at blive mere inddraget under Ellemanns formandsskab. Han har en forventning om, at han stadig kan trække i nogle tråde og deltage i afgørende forhandlinger. Men det får han ikke lov til."

1. januar 2021 melder han sig officielt ud af Venstre efter 40 års medlemsskab og bliver løsgænger i Folketinget.

Herefter følger nogle måneder, hvor Lars Løkke Rasmussen giver den en tur som realitystjerne i programmet 'Over Atlanten' og dyrker 'Det Politiske Mødested', som senere skal vise sig at danne grundlag for hans nye parti. 

På Grundlovsdag 5. juni stifter han officielt partiet Moderaterne.

"Partiet får en spag start. Foruden den tidligere Venstre-politiker Jakob Engel-Schmidt er der ingen politiske navne med tyngde, der gider at lege med Løkke," siger Erik Holstein.

2022: Kongekabale

Lars Løkke Rasmussen trodser den tavshed, han møder fra sine politiske modstandere.

Ved folketingsvalget i november sætter han alle sejl ind på at føre sit parti over spærregrænsen.

"Løkke fører en meget stærk valgkamp. Han udnytter til fulde, at det er sundhedspolitikken, der fylder mest hos vælgerne. Her er han ekspert," siger Erik Holstein.

Resultatet bliver, at Moderaterne stormer ind i Folketinget med hele 16 mandater.

Herefter begynder de langstrakte og intense regeringsforhandlinger på Marienborg med Mette Frederiksen som kongelig undersøger. 

"Venstre og Socialdemokratiet forsøger først at danne en midterregering uden Løkke," siger Erik Holstein og uddyber:

"Det gør de vel vidende, at Moderaterne risikerer at gå i opløsning, hvis de ikke kommer i regering. Men det lykkes ikke. Hverken Konservative eller SF vil være med, og De Radikale kan ikke levere de afgørende mandater til en flertalsregering. Efter flere ugers forhandlinger bliver Løkke derfor inviteret ind i varmen." 

14. december indkalder de tre partiledere – Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen – til pressemøde på Marienborg: De er nået til enighed, og en flertalsregering er født.

2024: Udenrigsministeren

Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, Jakob Ellemann-Jensen placerer sig selv i Forsvarsministeriet og Lars Løkke Rasmussen indtager rollen som udenrigsminister.

"Det fuldbyrder virkelig et enestående comeback for korkproppen fra Græsted," siger Erik Holstein. 

Det er nu præcis 17 måneder siden, SVM-regeringens ministre blev præsenteret for pressen på Amalienborgs Slotsplads.

Og ifølge Erik Holstein har Lars Løkke Rasmussen leveret en "dygtig" indsats på sin ministerpost.

"Jeg tror, mange synes, at hans pragmatisme fungerer meget godt. Den almindelige opfattelse på Christiansborg er, at Løkke har optrådt nuanceret – også mere nuanceret end Mette Frederiksen – i de svære diskussioner om både konflikten mellem Israel og Palæstina samt forholdet til Kina," siger han og fortsætter:

"Han er desuden vellidt i Udenrigsministeriet, hvor embedsmændene er glade for at have fået en udenrigsminister, der har en betydelig tyngde i regeringen, for det stiller ministeriet stærkere."

Men har Løkke slået sig til tåls med ikke at sidde som regeringschef? 

I sidste uge overraskede Lars Løkke Rasmussen den danske presse med en tre timer lang lydbog, der denne gang har fået titlen 'Befrielsens pris'. 

Her runder han selv spørgsmålet om en ny statsministerperiode og siger, at han ikke vil "sige nej til at have ambitioner" på sine egne og Moderaternes vegne. Han forudser imidlertid et problem: Inger Støjberg. 

"Hvis jeg skulle blive statsminister ved at iklæde mig – i overført betydning – de fodlænker, Inger Støjberg i så fald ville forsyne mig med, så ville jeg jo ikke troværdigt kunne komme til at give det bidrag til dansk politik, som jeg synes, Moderaterne har givet de sidste år," uddyber han. 

Men den sten på vejen giver Erik Holstein ikke meget for.

"Der er ingen tvivl om, at i det øjeblik, der kommer en taktisk mulighed for at generobre Statsministeriet efter et valg, så vil han gå benhårdt efter det. Og selv om han skal være låst fast i Støjbergs fodlænke," siger han.