Gymnasie-forhandlinger tiltrækker lobbyister

Mens politikerne i den kommende tid forhandler bag lukkede døre om gymnasiereformen, har der i ugerne op til været travlt på gangene på Christiansborg for lobbyister.

Der har ikke været sat store middage eller luksusrejser i udsigt fra lyssky lobbyister, men til gengæld har uddannelsesordførerne i de forløbne uger og måneder fået en lind strøm af telefonopkald og især mails. Det er lige fra skarpt og grundigt præsenterede holdninger fra de store lærer-, elev- og rektorforeninger over mails fra fagspecifikke foreninger til opkald fra vrede og engagerede enkeltpersoner.

Jo mere magtfuld, jo mere lydhør
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er med 100 henvendelser en af dem, der over den seneste tid har fået flest. Og hun er generelt glad for den massive feedback.

"Jeg har fået mange henvendelser, og jeg læser og svarer alle. Jeg ser alle henvendelser som meget nyttige, hvis de overholder spillereglerne. Det er en måde at gøre deres holdninger gældende over for mig, uden at jeg skal tage stilling til hver enkelt. Men jo mere magtfuld interesseorganisationerne er, jo mere noterer jeg mig holdningen. Men det er ikke det samme, som at sige, at jeg bare adopterer holdningen," siger Christine Antorini.

De uskrevne spilleregler, som alle politikere snakker om, betyder, at lobbyisterne blandt andet ikke må være for insisterende og ikke for aggressive.

Ikke bare sige det højere og højere
"Hvis folk insisterer på et møde, kan jeg godt blive irriteret, hvis det ikke er relevant, og hvis jeg ikke har tid. Og jeg bliver ikke mere overbevist, hvis de bliver ved med at sige det igen og igen og bare siger det højere," siger Christine Antorini, der bliver bakket op af Charlotte Dyremose fra Konservative.

Jeg skifter holdning, fordi nogle har gode argumenter for det. I virkeligheden er dialogen med interesseorganisationerne meget vigtig og en naturlig del af det politiske liv. Og hvis man skal være lidt højtidelig, er det en central del af folkestyret.

Marianne Jelved
Uddannelsesordfører for De Radikale

"Hvis folk insisterer på at få et møde om noget, de har sendt på mail, bliver jeg let irriteret, og det skyldes, at jeg læser bedre, end jeg lytter. Så får jeg meget mere ud af et stykke papir på mail eller i hånden, og pointerne skal gerne være skåret ud i stedet for et langt brev på fem-otte sider," siger Charlotte Dyremose.

Ændret holdning til Almen Studieforberedelse
Men hvis bare spillereglerne er overholdt, er der adgang til at præge politikernes holdninger. Og hvis argumenterne er gode nok og serveret på den rette måde, kan de få direkte indflydelse på forhandlingerne, siger blandt andre Nanna Westerby (SF).

"Jeg bliver selvfølgelig påvirket af henvendelserne. Jeg har en grundlæggende ide om reformen, som jeg holder fast i, men der er god ræson i at lytte til dem, der har med det at gøre til daglig. Så længe jeg husker, hvor jeg selv står, og husker, at folk har interesser, så betyder det meget at få at vide, hvordan det hænger sammen i praksis," siger Nanna Westerby, der eksempelvis har ændret mening om Almen Studieforberedelse.

"Omkring intern eksamen i Almen Studieforberedelse, så betyder det meget, når lærerne siger, at det betyder meget for dem, at der er en ekstern censur," siger hun.

Holder ændringerne hemmeligt
Også Martin Henriksen, Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, har ladet sig påvirke eller inspirere af henvendelserne.

"Hvis nogen kommer med et godt argument og kan bakke det op med eksempelvis en undersøgelse, så påvirker det mig. Og jeg har da skiftet mening," siger Martin Henriksen.

Om hvad?

"Det holder jeg for mig selv," siger han.

Lobbyister en del af folkestyret
De Radikales ordfører, Marianne Jelved, har skiftet mening omkring vejledning under studieretningsopgaven, for: "Jeg kan slet ikke forstå, at vi i sin tid sagde nej til vejledning."

"Men på det punkt skifter jeg holdning, fordi nogle har gode argumenter for det. I virkeligheden er dialogen med interesseorganisationerne meget vigtig og en naturlig del af det politiske liv. Og hvis man skal være lidt højtidelig, er det en central del af folkestyret," siger Marianne Jelved.

Få adgang til Charlottes "rejsepapir"
Også Charlotte Dyremose har kun lagt en generel ramme ned over emnet og plukker derfor gerne argumenter fra lobbyister og bruger dem som sine egne.

"Jeg bliver da påvirket. Jeg vil nærmere sige, at jeg danner mine holdninger på baggrund af henvendelserne. Jeg har overordnede meninger, men mange specifikke ting har jeg ikke lagt mig fast på, og så hører jeg fordele og ulemper, som får mig til at rykke i en retning," siger Charlotte Dyremose.

Og de mange henvendelser har fået hende til at lave et særskilt dokument, hvor hun noterer alle gode argumenter.

"Jeg har lavet mit eget lille rejsepapir, som jeg har med til alle forhandlinger og som giver mig et overblik over de gode argumenter. Og de ting, der står på papiret kan komme efter otte henvendelser eller en enkelt. Hvis det lyder som en god ide, bliver det skrevet på. Der er masser af henvendelser, hvor betydelige dele er skrevet ind i mit lille rejsepapir," siger Charlotte Dyremose.

Mere nuanceret end sundhedsområdet
Ifølge gymnasieordfører for Venstre Sophie Løhde kan lobbyister være med til at nuancere debatten på nogle områder, som man måske ikke har selv har overvejet. Og især i forhold til sundhedsområdet er lobbyisme på uddannelsesområdet mere sober og nuanceret.

"På sundhedsområdet har virksomheder stærke økonomiske interesser. Her skal man forholde sig ganske anderledes og mere kritisk, end hvis man sidder over for eksempelvis en elevorganisation. Når der er penge indblandet, er jeg mere kritisk end over for en nonprofit-organisation. Det er lettere at få en nuanceret debat, når der ikke er stærke økonomiske interesser på spil," siger Sophie Løhde.