5. december 2004 kl. 18.31, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Ja-siden fører før folkeafstemning om EU-traktaten

EU-forfatningens tilhængere står samlet med tre klare argument-spor, mens nej-fløjen er splittet. Ja-siden har dertil næsten dobbelt så meget at føre valgkamp for, siger Rasmus Jønsson, RUC i analyse til Altinget.dk.

Rasmus Nielsen

Udgiver

Ingen forfatter

Alle partiledere siger udadtil, at afstemningen om forfatningstraktaten er enormt vigtig. Alligevel er det kun De Radikale, der vil inddrage den i den nationale valgkamp i 2005. Partierne nedprioriterer traktaten, fordi den ikke vedrører deres eksistens - pånær SFs formand Holger K. Nielsen.
Rasmus Jønsson
Cand. comm., RUC, ekspert i politisk kommunikation

Fakta

Rasmus Jønsson (33), cand. comm., ekstern lektor i politisk kommunikation ved RUC. Har skrevet bøgerne "Professionaliseringen af den politiske kommunikation (Labcom 2001, i samarbejde med Altinget.dk) og "Professionel politisk kommunikation - et studie af 20 dages valgkamp" (Akademisk, 2002).

Kilde: Altinget.dk

Ja-siden blandt partierne i Folketinget fører klart foran nej-siden forud for folkeafstemningen om EUs nye forfatningstraktat, der ventes herhjemme i løbet af 2006.

Det konkluderer ekspert i politisk kommunikation, cand. comm. Rasmus Jønsson, RUC. Han har for Altinget.dk undersøgt partiernes og EU-bevægelsernes kommunikationsressourcer og strategier frem mod folkeafstemningen.

"Ja-siden står langt stærkere med sine positioner. Der er samklang mellem ja-partierne og deres argumenter. Nej-siden står langt mere splittet. Jeg tror derfor, at det hælder mod et ja ved folkeafstemningen," siger Rasmus Jønsson. Han bygger sin analyse på interviews og baggrundsamtaler med politikere og informationsansvarlige i alle partier samt de to EU-bevægelser.

"De to bevægelser får hårdt brug for deres egen position i forhold til den dominerende nej-faktor Dansk Folkeparti. Det er svært at få øje på, hvilket nej, der anbefales. Er det et nationalt nej? Et demokratisk nej? Eller et nej, der tager afsæt i, at verden er større end EU, og at EU er udemokratisk i forhold til resten af verden?

Dokumentation

Partiernes og bevægelsernes foreløbige mærkesager i traktatafstemningen, opgjort af Rasmus Jønsson i november 2004:

Socialdemokraterne
- Traktaten er en demokratisk fornuelse
- Større fokus på menneskerettighedsaspekterne
- Større fokus på ligestilling

Radikale
- Traktaten vil samle EU endnu mere
- Bekæmpe problemer på tværs af EU-landenes grænser

Konservative
- Traktaten vil forbedre EUs vedtægtsregler, så de også er gearet til de nye lande

SF
- Mærkesagerne og emner afhæner af resultatet af urafstemningen

Kristendemokraterne
- Traktaten vil føre til mere statsdannelse

Dansk Folkeparti
- Tyrkiets optagelse i EU
- Det er et valg mellem EU-forfatning og den danske grundlov
- Traktaten vil medføre en EU-præsident, en fælles EU-udenrigspolitik og et fælles EU-flag

Venstre
- Optagelsen af de nye lande kræver en fornyeles af spillereglerne
- Traktaten giver en præcis opdeling af, hvad der er nationale anliggender, og hvad der er EUs opgaver
- Traktaten vil styrke friheden, ligheden og menneskerettighederne

Enhedslisten
- Medføre et demokratisk underskud
- Føre til en militær oprustning
- Føre til mere liberalisme

JuniBevægelsen
- Der vil med traktaten blive overført yderligere magt til EU-niveau
- Problemer med EUs rolle overfor den øvrige verden
- Trussel mod den danske velfærdsmodel og arbejdsmarkedet

Folkebevægelsen mod EU
- EU-grundloven vil tilsidesætte den danske grundlov