KD – en tredje vej i dansk politik
DEN POLITISKE HVERDAG må nødvendigvis tage fat igen, selv om størst opmærksomhed længe vil gå til ofrene for naturkatastrofen.Det undrer mig, at partiet ikke har kunnet udnytte den stigende opmærksomhed om etiske spørgsmål og udlændingepolitikken, som præger det nye årtusinde.
Rasmus Nielsen
Altinget.dk
Vi er i gang med et valgår oven på 2004, der ifølge betød vælgervandring fra oppositionen til regeringen. I januar førte oppositionen med 89 mandater mod 86 – i decembers snit af meningsmålinger fører regeringen og DF stort med 94 mod 81 (excl. fire nordatlantiske).
Kun ét parti er ikke helt til at sætte i bås: Kristendemokraterne på liste K, partiet der skiftede navn fra Kristeligt Folkeparti og liste Q. Partiet ville tættere på sine borgerlige trosfæller i Europa.
80erne og ind i 90erne var det de små midterpartier R, CD og Kristeligt Folkeparti, der bestemte partifarven på statsministeren. Mere end det: Satte præg på den førte politik. De store kunne ikke regere uden at tælle de små med.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen

































