KD – en tredje vej i dansk politik
Rasmus Nielsen
UdgiverIngen forfatter
Ingen forfatter
DEN POLITISKE HVERDAG må nødvendigvis tage fat igen, selv om størst opmærksomhed længe vil gå til ofrene for naturkatastrofen.Det undrer mig, at partiet ikke har kunnet udnytte den stigende opmærksomhed om etiske spørgsmål og udlændingepolitikken, som præger det nye årtusinde.
Rasmus Nielsen
Altinget.dk
Vi er i gang med et valgår oven på 2004, der ifølge betød vælgervandring fra oppositionen til regeringen. I januar førte oppositionen med 89 mandater mod 86 – i decembers snit af meningsmålinger fører regeringen og DF stort med 94 mod 81 (excl. fire nordatlantiske).
Kun ét parti er ikke helt til at sætte i bås: Kristendemokraterne på liste K, partiet der skiftede navn fra Kristeligt Folkeparti og liste Q. Partiet ville tættere på sine borgerlige trosfæller i Europa.
80erne og ind i 90erne var det de små midterpartier R, CD og Kristeligt Folkeparti, der bestemte partifarven på statsministeren. Mere end det: Satte præg på den førte politik. De store kunne ikke regere uden at tælle de små med.