KD vrøvler om retsforbehold

Det er dybt mærkværdigt at følge Kristendemokraternes holdning til det danske retsforbehold i forhold til sikring af dette danske forbehold i den nye EU-Forfatningstraktat. Det virker helt ærligt på mig, som om de slet ikke har fattet, hvad der er indholdet af det, regeringen sammen med os andre forsøger at få på plads som led i regeringskonferencen.

Regeringen skal som led i regeringskonferencen loyalt sikre, at de danske EU-forbehold består som del af den nye EU-forfatningstraktat. De nuværende forbehold er forankret i EU's nuværende søjleopdeling i tre søjler (indre marked m.v., udenrigs- og sikkerhedspolitik samt retslige og indre anliggender).

I den nye forfatningstraktat erstattes denne opdeling af en opdeling af hvilke kompetencer EU har og ikke har i forhold til medlemslandene. Skabes der ikke en ny forankring af de danske forbehold i forhold til den nye traktat, vil de danske EU-forbehold være forankret i den blå luft. Der skal findes en ny model.

Derfor er der god fornuft i, at Danmark forsøger at forankre forbeholdene - herunder retsforbeholdet - i den nye traktat på en måde, som kan vinde accept ved regeringskonferencen fra de øvrige EU-lande.

Hvis den danske folkeafstemning ved en særskilt folkeafstemning siger ja til at bruge opt in modellen, så kan vi fremfor at skulle tilslutte os alt på det retslige område, løbende med et flertal i Folketinget tilslutte os. Det er i realiteten en langt mere forsigtig og gradvis tilslutningsmodel.

Claus Larsen-Jensen
Formand for Folketingets Europaudvalg (S)

Find fleksibel ordning
Det danske udgangspunkt er derfor at finde en forankring af Retsforbeholdet i en kendt ordning, nemlig den brittiske og irske opt in model - kort sagt en model, hvor man som land kan knytte sig på løbende. Det er en kendt og anerkendt form, som derfor letter mulighederne for en accept af denne sikring af det danske retsforbehold.

En sådan sikring i protokollen om de danske EU-forbehold i Forfatningstraktaten ændrer intet ved de danske forbehold.

Det, vi som danskere opnår i den nye EU-Forfatningstraktat, er tre i stedet for to muligheder for dette forbehold. I den nuværende EU-traktat har Danmark valget imellem ikke at deltage eller at deltage i samarbejdet. Med opt in modellen får Danmark en tredje mulighed.

Hvis den danske folkeafstemning ved en særskilt folkeafstemning siger ja til at bruge opt in modellen, så kan vi fremfor at skulle tilslutte os alt på det retslige område, løbende med et flertal i Folketinget tilslutte os. Det er i realiteten en langt mere forsigtig og gradvis tilslutningsmodel.

Det er i strid med sund fornuft ikke at få denne mulighed ind i den danske forbeholdsprotokol i den nye forfatningstraktat. Det ændrer intet ved afstemningen om Forfatningstraktaten, men giver os som befolkning og land en ekstra mulighed.

Man kan så være for eller imod en sådan ordning, men det kan man så afgøre, hvis det bliver aktuelt ved en kommende folkeafstemning. Jeg finder derfor Kristendemokraternes holdning ulogisk afgrænsende i forhold til Danmarks fremtidige muligheder i EU.