Land At Lede - Kaares litterære strikketøj

Det er ikke mere end et par år siden, at Kaare R. Skou udgav det politiske leksikon "Dansk Politik A-Å". En kleppert på mere end 1.000 sider, som fylder godt i bogreolen.

Ikke desto mindre har TV 2's mangeårige Christiansborg-ansigt fortsat kløe i skrivefingeren. Således udkommer han tirsdag med bogen "Land At Lede", der er en 650 sider lang gennemgang af det danske folkestyres historie, lige fra Grevinde Danner frem til i dag.

"Den har taget to år at skrive. Mange af historierne kunne jeg i forvejen. Når jeg skal være lidt kæphøj herinde, så siger jeg, at jeg har bare samlet mit lommeuld og sat det i system. Så det er alle de bemærkninger, som jeg står og fyrer af, når jeg skal få tiden til at gå ved en eller anden begivenhed. Der har jeg en række historiske begivenheder, som jeg kan fortælle om, og det har jeg nu samlet til en politisk Danmarkshistorie," fortæller Kaare R. Skou i en samtale med Altinget.dk.

Fokus på den politiske udvikling
Ideen om at skrive en bog om folkestyret var til at begynde med ikke Kaare R. Skous, men hans forlæggers. Og efter lidt overvejelser endte Skou med at sige ja tak til opgaven. Dog ønskede han ikke, at bogen skulle blive en langtrukken gennemgang af nationaløkonomiske forhold og den slags. I stedet skulle bogen være fokuseret på den politiske udvikling - og ikke mindst de mennesker, som deltog i spillet.

Jeg kan godt slappe af til en god fodboldkamp, men jeg slapper bedst af, når jeg sidder ved tastaturet og skriver politiske historier. Det er ligesom et strikketøj for mig.

Kaare R. Skou
Journalist og forfatter

"Jeg tror, at mange, der læser bogen, vil have på fornemmelsen, at jeg selv var til stede. Og det er dét, der er meningen. Man skal føle, at jeg var med. Jeg var med på toldboden, da det gik op for statsministeren, at Alberti-skandalen rullede. Jeg har været med i alle 150 år. Sådan skal bogen nærmest læses," forklarer Kaare R. Skou, der har opfattet det at skrive bogen som en nydelse.

Det er ligesom et strikketøj
"Jeg slapper vidunderligt af, når jeg sidder og skriver. Det er ligesom, når min gamle mor sidder og strikker. Det er den fuldendte afslapning for mig, når jeg sidder og roder med gamle dokumenter og den slags. Så ser jeg en fodboldkamp i fjernsynet en gang i mellem. Det kan lyde mærkeligt, når jeg er tv-journalist, men det meste af det, der kommer i fjernsynet, bortset fra nyhedsudsendelser, det interesserer mig stort set ikke. Jeg kan godt slappe af til en god fodboldkamp, men jeg slapper bedst af, når jeg sidder ved tastaturet og skriver politiske historier. Det er altså ligesom et strikketøj for mig," smiler han.

Tamil-sagen er det største drama
Det er 26 år siden, at Kaare R. Skou fik arbejde som journalist på Christiansborg. Dermed har han været vidne til en lang række dramatiske begivenheder, såsom folketingsvalg, ministerfyringer, partidannelser og formandsopgør. Alligevel er han ikke et øjeblik i tvivl om, hvilken begivenhed, der har været den mest dramatiske i hans tid på Slotsholmen.

"Det mest dramatiske fra min egen tid herinde er det uden tvivl Tamil-sagen. Hele historien omkring den sag kommer til at stå som en af de mest dramatiske begivenheder i folkestyrets historie. For første gang endte en sag med, at en minister blev idømt en fængselsstraf. Godt nok en betinget straf, men alligevel.

Men også hele optakten. Og vi må jo med skam sige, at det ikke var pressens kulegravning, der fik Tamil-sagen til at rulle. Det var politisk gravearbejde, det var en justitsminister, der ikke ville indrømme, at han havde gjort noget forkert, og som havde trådt på så mange politikere, at der kom en undersøgelse.

Og dommer Hornslets formidable undersøgelsesarbejde - og så rigsretssagen. Så det var en lang proces, men det var uhyrligt spændende, også fordi den foregik i så godt som fuld offentlighed," erindrer Kaare R. Skou om den sag, der i sidste ende betød, at statsminister Poul Schlüter (K) gik af, og at den borgerlige regering væltede.

Og det er netop begivenheder som disse, der gør, at Kaare R. Skou efter mere end et kvart århundrede fortsat tager turen fra Lejre til Christiansborg for at dække udviklingen i dansk politik.

Fantastisk at være vidne til historien
"Langt de fleste dage går man hjem fra arbejde og siger, at der ikke rigtig er sket noget, men der er også dage, hvor man føler, at i dag var en dag i historien. Og det er en vidunderlig følelse. Det er en fantastisk oplevelse, når historien udvikler sig lige omkring en," fortæller Kaare R. Skou med begejstring i stemmen.

Selv om han erkender, at det ikke helt er på højde med påskekrisen i 1920, så mener Kaare R. Skou, at der i øjeblikket udspiller sig et drama i det danske folkestyre. Og havde det ikke været fordi, at han havde besluttet sig for at afslutte bogen omkring folketingsvalget i november 2007, havde sommerens udlændingesag været noget, som skulle have haft plads i bogen.

Der er drama i folkestyret nu
"Hele sommeren har været et drama, og hvis ikke jeg havde afsluttet bogen omkring valget i 2007, så skulle der have været et afsnit om Metock-dommen. Det er så betydningsfuldt, det er sket, både i dansk politik, men også i forhold til retsopfattelsen i EU, at det fortjente et afsnit i bogen. Så skulle jeg have fortsat skriveriet, så skulle det have været om Birthe Rønns tackling af dommen og det krav, som kom fra Dansk Folkeparti om, at partiet ikke ville forhandle finanslov, før der var fundet en løsning på det problem," siger Kaare R. Skou om sommerens dominerende politiske historie.

Generelt mener Kaare R. Skou, at der har været en del dramatik i dansk politik i de seneste år. Ikke mindst sidste forår, hvor Ny Alliance blev stiftet, og på et tidspunkt lå til at få cirka 14 procent af stemmerne, da meningsmålingerne for alvor var med dem. Siden hen gik det som bekendt ned ad bakke for Naser Khaders parti. Men ikke desto mindre fyldte partiet meget i det politiske helhedsbillede fra 2007.

Ny Alliance kunne være blevet en rystelse
"Ny Alliances tilblivelse kunne være blevet en rystelse, men blev det så ikke, fordi Ny Alliance ikke kunne stå distancen. Det var jo for så vidt ikke vælgernes skyld, at Ny Alliance ikke blev en succes, for det tegnede det til. Det var Ny Alliances manglende formåen, som gjorde, at det ikke blev en succes.

Ydermere har partiet slået endnu en kolbøtte ved at blive til Liberal Alliance. Og jeg stiller meget store spørgsmålstegn ved, om der er så mange liberalister i Danmark, så det parti vil overleve. Vi så en indledende øvelse til noget, som kunne have været blevet spændende i politik, men som viste sig at være en døgnflue," siger Kaare R. Skou, som dog ikke mener, at de rystelser, som Ny Alliances tilblivelse medførte, er noget at tale om i forhold til de rystelser, som ramte dansk politik ved jordskredsvalget i 1973.

Det store jordskredsdrama
"Jordskredsvalget i 1973 var langt mere dramatisk. Konservative gik jo til dronningen og sagde: Deres Majestæt, der har været et kup i nat. Pludselig havde Folketinget dobbelt så mange partier. Det her var også en reaktion imod, at samfundet i 1950'erne i begyndelsen af 1960'erne nærmest var gået i stå. Godt nok var der stor vækst, men rent åndeligt var samfundet gået i stå. Og det forplantede sig også til det politiske liv.

Folketinget blev kedeligt. Der var fem partier i Folketinget - delt op i to blokke - som ikke havde det for godt med hinanden. Så der manglede noget farve og noget dynamik, og det gav sig så udtryk ved, at der kom det her vildt voksende folketing fra 1973. Man skal huske på, at Ny Alliance opstod, fordi der var uenighed hos De Radikale om, hvilken retning partiet skulle gå, så jeg mener slet ikke, at de to ting kan sammenlignes," siger Kaare R. Skou, der oven på syv års skriveri nu har givet sit forfatterskab en pause. Han er dog langt fra færdig med at skrive politiske bøger.

Har flere bøger i baghånden
Jeg har et par stykker i baghovedet, som jeg måske nok vil skrive på et tidspunkt. Nu har jeg arbejdet med leksikonet i fem år, og det her i to år, så efter næsten syv år med uafbrudte skriverier i min fritid så holder jeg altså en pause nu. Men hvor længe den varer, kan man ikke vide. Jeg har ideer i baghovedet til noget, der burde skrives. Men jeg vil ikke fortælle, hvad det er endnu," lyder det hemmelighedsfuldt fra Kaare R. Skou, der dog alligevel kommer med en enkelt oplysning på falderebet.

"Det eneste jeg kan sige med 100 procent sikkerhed er, at jeg aldrig nogensinde skriver mine erindringer fra Christiansborg. Sådan en bog bliver befolkningen skånet for!"