Landbrugsudspil ligner en stående invitation til Venstre

Regeringen præsenterede onsdag sit udspil, der skal reducere landbrugserhvervets udledning af drivhusgasser. Det sker med henblik på at leve op til det af politikerne for længst formulerede langsigtede mål om 70 procent CO2-reduktion inden 2030 i forhold til udgangspunktet, som er året 1990.

Hvis landbruget skal nå målet, skal erhvervet reducere sin CO2-udledning med hele ti millioner tons, men indtil videre er man dog kun nået i mål med tiltag, der reducerer udledningen med cirka en halv million tons.

Fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) er derfor på en særdeles vanskelig opgave, hvor han skal finde en balance mellem klimatiltag og grøn omstilling, der kræves af støttepartierne, og hensynet til fødevareerhvervets fremtid med sikring af fortsat produktion og arbejdspladser. Det sidste er især de borgerliges fokus sammen med landbrugets og fødevarevirksomhedernes interesseorganisationer herunder erhvervenes tilknyttede fagforeninger.

I udgangspunktet forsøgte Prehn i interview før og under pressemødet på Københavns Universitets campus i Taastrup at balancere hensynene. Jo jo, vi skal have mere klima og miljø, men landmændenes konkurrencevilkår skal også have fokus, så man undgår, at de går rabundus, og lokalbanker med store udlån til landbrugserhvervet siden går ned. Det er tydeligvis ikke en genudsendelse af finanskrisen, ministeren ønsker. 

I udspillet foreslår regeringen relativt ukontroversielle tiltag med alle mulige spændende fremtidige teknologier, der - ministerens teknikbegejstring til trods - ikke løser problemerne her og nu. Dertil kommer forslag som ændret fodersammensætning, bedre gyllehåndtering, udtagning af lavbundsjorde og så videre.

Udspillet har været længe undervejs. I januar droppede regeringen det allerede bebudede udspil, hvilket dengang medførte heftig kritik fra støttepartierne. I stedet inviterede den dengang nye minister til ”dialog” med parterne, og der har siden været afholdt mere end 25 møder med ordførerne med diverse faglige tekniske gennemgange.

Nogle hævder, de mest har været nødvendige for at give Prehn mulighed for at få indsigt i det tunge og komplicerede stofområde, som han pludseligt arvede efter forgængeren Mogens Jensen, der i november måtte gå af som konsekvens af mink-skandalen. 

Landbrugsudspillet ligner en meget svær sag for regeringen at lande til alles tilfredshed og med potentiale til at skade det i forvejen nødlidende forhold til flere af støttepartierne.

Venstre får ingen problemer med et udspil, hvor man afventer teknologiske kvantespring, der hen ad vejen kan sikre, at landbruget opfylder klimamålene. 

Jarl Cordua
Kommentarskribent

Forud for pressemødet offentliggjorde regeringen allerede tirsdag, at man vil reducere udledningerne med i alt 7,1 millioner tons. Der er dog lige det aber dabei, at regeringen har svært ved at forklare, hvordan man konkret vil reducere de fem millioner tons. For det forudsætter, at de endnu ikke kendte eller fuldt ud udviklede teknologier bliver taget i anvendelse. Med andre ord ligner det et gensyn med ”hockeystaven”, som regeringen tidligere har henvist til i klimakampen, hvor man er tilbageholdende med tiltag her og nu i håb om, at fremtidige teknologier vil gøre det nemmere og billigere at nå i mål med CO2-reduktionen.

Det har fået regeringens støttepartier, der presser på for drastiske krav til landbruget, til nærmest på forhånd at hælde regeringens landbrugsudspil ned ad brættet med hårde ord som ”ønsketænkning”, ”holder os for nar” og ”fatamorgana”.  Enhedslisten spår hårde forhandlinger, men kun få forestiller sig, at venstrefløjspartiet kommer med i en aftale.

Men hvad så med de borgerlige og især Venstre, der stadigvæk har tætte forbindelser til landbruget og især Landbrug & Fødevarer? Flere iagttagere vurderer forud for forhandlingerne, at regeringen næsten har opgivet at finde et kompromis med alle dets støttepartier og derfor går efter en bred aftale, der som minimum omfatter Venstre.

Venstre får ingen problemer med et udspil, hvor man afventer teknologiske kvantespring, der hen ad vejen kan sikre, at landbruget opfylder klimamålene. For det belaster ikke erhvervet her og nu. I forvejen er Venstre også helt med på at finde ekstra penge i statskassen, der kan opkøbe lavbundsjorde, der udleder forholdsvis meget CO2, og overlade det til naturområder og skovrejsning, som også er et krav fra venstrefløjen.

Regeringens forslag om at pille lavbundsjorde ud, der svarer til et areal på størrelse med Bornholm og Langeland er ukontroversielt. Problemet er, udover at der skal findes milliarder til at købe landmændene ud, også, at man ikke har fuldt overblik over, hvor og på hvilke lavbundsjorde man får mest C02-reduktion for pengene. Det er dog næppe Venstres kop te, at regeringen foreslår at landmændene skal holde tre procent af deres jord dyrkningsfri.

I stedet er Venstres forhandlere fokuseret på at holde ekstraomkostningerne for landbrugserhvervet som følge af udspillet så lave som muligt. Man vil forsøge at få fjernet alle overvæltede krav fra udspillet, der handler om implementering af EU-lovgivning vedrørende vandplaner med henblik på reduktion af kvælstofudledninger. Det vil i realiteten reducere den animalske produktion i landet, hvad mange finder ønskeligt, men som især de borgerlige partier er store modstandere af.

Det er blandt andet derfor man har kunnet opleve en alliance mellem fagforeningen NNF, der blandt andet organiserer slagtere, og Venstre, der ser det som konkurrenceforvridning, der blot vil eksportere produktion og tusinder af arbejdspladser i fødevaresektoren ud af landet til Polen og Tyskland.

Landbrugsudspillet ligner en meget svær sag for regeringen at lande til alles tilfredshed og med potentiale til at skade det i forvejen nødlidende forhold til flere af støttepartierne.  

Jarl Cordua
Kommentarskribent

I udspillet foreslår regeringen ”indsatser” og regulering, der nedbringer kvælstofudledningen med yderligere 10.400 tons. Det skal dog først indfases efter 2025. Det bliver et helt centralt forhandlingsområde.

Hensynet til konkurrenceevnen er også argumentet imod de bestræbelser i udspillet, hvor regeringen vil udnytte muligheden for såkaldt ”frivillig modulation” i EU's landbrugsstøtte for at fremme en grøn omstilling af landbruget. Regeringen foreslår, at landbrugsstøtten for den enkelte landmand beskæres med 20 procent, hvor provenuet øremærkes til støtteordninger til grøn omstilling for eksempel til økologisk produktion.

Her frygter Venstre også, at det får konsekvenser for erhvervets konkurrenceevne i forhold til lande, hvor man ikke foretager noget lignende. Det bliver et af Venstres hovedkrav, hvis man skal med i en aftale, at den procentsats bliver reduceret væsentligt, og adgangen til de grønne midler bliver så lempelige som muligt. 

Umiddelbart ligner regeringens udspil mest en invitation til Venstre om at lave et forlig.

Allerede i morgen torsdag formiddag går regeringen i gang med at forhandle med partierne.