Lidegaard er klar til regering uden udlændingepolitiske indrømmelser: "Det kan vi godt"

Samme udlændingepolitik 

Den gamle kernesag, udlændingepolitikken, fylder til gengæld mindre i det nye projekt.  

Det erkender Martin Lidegaard selv. 

"Det er nok blevet lidt mindre fremtrædende," siger han.  

Gennem de senere år har Radikale raset imod alt fra parallelsamfundslovgivning til planerne om at etablere et modtagecenter for flygtninge i Rwanda, antallet af kvoteflygtninge, der kommer til Danmark, og sagen om de oprindeligt 19 danske børn, hvor der nu er ét tilbage, der i årevis har boet i fangelejre i Syrien med deres mødre. 

De emner fyldte ikke meget under weekendens landsmøde i Nyborg, men selvom udlændingeområdet med Martin Lidegaards egne ord har fået en mindre væsentlig plads på De Radikales agenda, står partiet, hvor det har gjort længe, fastslår han.

"Der er torne, der er så synlige og forstyrrende i dansk udlændingepolitik, som også flere partier i regeringen har luftet, at de vil lave om. Det har vi ikke opgivet håbet om og kampen for at få ændret," siger Martin Lidegaard.

Han nævner tre konkrete dele af udlændingepolitikken, som Radikale Venstre ser som særligt problematiske: 

• At afviste asylansøgere med uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, eksempelvis sygeplejersker, ikke må arbejde i Danmark. 
• At uddannelse ikke tæller med i forhold til reglerne for permanent opholdstilladelse. 
• At ægtefæller til danske statsborgere ikke kan arbejde i Danmark, mens deres familiesammenføringssager afgøres. 

"Det er eksempler på regler, hvor det er blevet for skørt, som vi kæmper for at fjerne," siger Martin Lidegaard.  

Kan I gå ind i en regering uden udlændingepolitiske lempelser? 

"Ja, det kan vi godt. Men vi vil da prøve at få dem på de her områder, som jeg har nævnt her. Fordi det vil være rigtig godt for Danmark og for danske virksomheder," siger Martin Lidegaard og fortsætter: 

"Men vi må tage bestik af, at et meget stort flertal i Folketinget ønsker at fastholde den nuværende og meget stramme udlændingepolitik."

Radikale Venstre har således "kun det ene ultimative krav, at der ikke er ultimative krav".

Det gælder både på udlændinge-, klima- og ethvert andet politisk emne, lyder det fra Martin Lidegaard. 

"Det er min ledelsesstil og måde at skabe så store radikale resultater som muligt. Men vil jeg prøve at lave dem? Ja. Er politikken forandret på substansen? Nej," siger han. 

Ingen ultimativer 

Spørger man den radikale folketingsgruppes næstformand og partiets de facto næstkommanderende, Samira Nawa, har partiet heller ikke ikke rykket sig en millimeter på udlændingeområdet under den nye ledelse.  

"Vi har de samme mærkesager, som vi altid har haft," siger hun.  

Ud over de tre prioriteter, som Martin Lidegaard fremhæver, har Radikale Venstre som del af KLAR-alliancen sammen med Konservative og Liberal Alliance lanceret forslag om en række lempelser af reglerne for udenlandsk arbejdskraft.

Blandt andet vil partierne sænke beløbsgrænsen.  

Men også Samira Nawa afviser på linje med Martin Lidegaard, at der er noget, der ikke er til forhandling for partiet.  

"Der er ikke noget, der er ultimativt," siger hun. 

Kan I sidde i en regering, hvor det sidste barn i Syrien ikke bliver hentet til Danmark? 

"Det kunne vi rigtig godt tænke os, at det gjorde. Det lykkedes udenfor regering at presse flertallet til, at der kom to syriske børn hjem, og det er vores håb, at vi inden- eller udenfor en regering også kan få det sidste barn hjem." 

Men kan I sidde i en regering, hvis det ikke sker? 

"Jeg håber så meget, at det er noget, vi kan lykkes med, før der kommer et folketingsvalg, og at det ikke skal være et valgkampsemne. Det er et barns liv, der er tale om." 

Kan I indgå i en regering, hvor der ikke bliver flyttet et komma i parallelsamfundslovgivningen? 

"Jeg vil ikke lægge mig fast på, hvad det er for nogle helt konkrete ting, der skal ske på hvilke områder."  

Kan I sidde i regering, hvis der ikke bliver hentet 500 kvoteflygtninge om året? 

"Du kører sådan en checkliste, men jeg kommer ikke til at sætte en grænse her. Altså hvad hvis det så er 400 kvoteflygtninge? Hvad hvis det er 600? Vi kommer til at bruge al vores energi på at få radikal politik igennem," siger Samira Nawa. 

Opblødning på midten 

Når Radikale har skruet ned for deres udlændingepolitiske retorik, skyldes det ifølge partiets egen analyse særligt to ting: 

Dels har dannelsen af SVM-regeringen betydet, at Socialdemokratiet og Venstre ikke længere slås om at fremstå strammest i vælgernes øjne.  

"Det er en af de gode ting, der er kommet ud af sådan en regering hen over midten, at de partier kan tage den lidt mere med ro," siger Samira Nawa.  

Siden dannelsen af SVM-regeringen er der også allerede sket flere umiddelbare lempelser, såsom hjemhentningen af børn fra Syrien, og at Danmark har øget antallet af kvoteflygtninge, der hentes til landet.  

"Man kan se på den nye regering som et uformelt nationalt kompromis på det her område. Jeg konstaterer også, at der i regeringsgrundlaget står, at man vil gøre noget ved nogle af de ting her. Men der er ikke sket noget som helst," siger Martin Lidegaard. 

Derudover har Radikale Venstre opdaget, at partiets egne vælgere ikke er så optagede af udlændingeområdet, som man måske skulle tro. 

I en måling, som Radikale Venstre har fået foretaget, og som Altinget har fået gengivet dele af indholdet af, svarer blot 13 procent af de radikale vælgere, at de ser udlændingeområdet som et af de tre vigtigste politiske emner. 

Det er bemærkelsesværdigt, fordi mellem 17 og 18 procent af alle danskerne ifølge samme måling mener det samme.

Både for danskerne generelt og for De Radikales egne vælgere er udlændingeområdet altså lavere prioriteret end eksempelvis sundhed og klima.

Det er en gevinst i sig selv, at udlændingeområdet ikke er højere på den politiske dagsorden, mener Samira Nawa. 

"Jeg tror helt grundlæggende, at det er en lettelse for folk med etnisk minoritetsforhold i Danmark, at man ikke er omdrejningspunktet for hele den brede politiske debat," siger Samira Nawa.