Løkke ender med den smalleste regering siden Hartling

Det er som bekendt ikke størrelsen, det kommer an på, men hvis de næste dages forhandlinger ender med en ren Venstre-regering, så vil den være usædvanlig smal.

34 Venstre-mandater vil i givet fald stå bag Lars Løkkes regering.

Det er den smalleste regering, siden Poul Hartling efter jordskredsvalget i 1973 dannede en ren Venstre-regering med Venstres 22 mandater. I øvrigt efter at have tabt 8 mandater ved valget. Hartlings Venstre var Folketingets 3. største parti. Socialdemokraterne var størst, mens Glistrups Fremskridtsparti var braget i Folketinget med 28 mandater. 

Men Hartlings regering udgør en undtagelse. Alle andre regeringer siden 1953 har haft mindst 50 mandater bag sig, viser Altingets gennemgang.

5 smalleste regeringer siden 1953:
1973: Hartlings V-regering: 22 mandater
1975: Anker Jørgensens S-regering: 53 mandater
1981: Anker Jørgensens S-regering: 59 mandater
1990: Schlüters VK-regering: 59 mandater
2007: Foghs VK-regering: 64 mandater

Men det vil ikke være umuligt for Løkke at danne en ren V-regering på baggrund af Venstres 34 mandater.

Det har Asbjørn Skjæveland, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, tidligere vurderet i Altinget. Han har forsket i, hvordan regeringer konstituerer sig.

”En regering skal som hovedregel samlet set have 30-35 mandater for at kunne løfte opgaven. De fleste ministre kommer jo fra partigruppen, og samtidig skal der være nogle tilbage i gruppen til at være ordførere, gruppeformand og pleje arbejdet i udvalgene. Kan et parti ikke mønstre så mange mandater alene, så må flere partier gå sammen for at løfte opgaven,” sagde Asbjørn Skjæveland tidligere i år til Altinget. Han fortsatte:

”Så man kan sagtens forestille sig en et-parti-regering, hvis den i øvrigt har styr på, at den kan vinde de afgørende afstemninger – som for eksempel finansloven – og har styr på et parlamentarisk grundlag, så hvis der kommer et mistillids-forslag mod regeringen, kan den være sikker på, at det bliver stemt ned.” 

Lykkes det derimod Lars Løkke Rasmussen at få Dansk Folkeparti med i en regering, så vil V-DF-regeringen havde opbakning fra 71 mandater. Det er nogenlunde samme niveau som regeringerne, der er dannet efter de seneste ti valg, viser Altingets gennemgang:

Mandater bag regeringen ved senest 10 valg:
2011: Thorning S-R-SF: 77 mandater
2007: Fogh VK: 64 mandater
2005: Fogh VK: 70 mandater
2001: Fogh VK: 72 mandater
1998: Nyrup SR: 70 mandater
1994: Nyrup S-R-CD: 75 mandater
1990: Schlüter VK: 59 mandater
1988: Schlüter VKR: 67 mandater
1987: Schlüter V-K-CD-KD: 70 mandater
1984: Schlüter V-K-CD-KD: 77 mandater

I weekenden undersøgte Løkke mulighederne for en bred regering bestående af Venstre, DF, LA og Konservative. Den regering bliver ikke til noget, men ville have haft 90 mandater bag sig.

Det er ganske usædvanligt med flertals-regeringer i Danmark. I nyere tid er det kun sket tre* gange: I 1968 havde Hilmar Baunsgaard 98 mandater bag VKR-regeringen, og i 1957 var der 93 mandater bag H.C. Hansens regering bestående af S, R og Retsforbundet. Endelig kunne Nyrups første regering fra 1993 mønstre 90 mandater fra S, R, CD og Kristeligt Folkeparti.

Og Hartling – hvordan gik det ham? Ved det næste valg i 1975 stormede Venstre frem fra 22 til 42 mandater. Det var dog ikke nok, og Hartling måtte overdrage nøglerne til Anker Jørgensen og Socialdemokraterne.  

*) Rettelse: I en tidligere udgave var Nyrups flertals-regering ikke med. Altinget beklager.